Photodiary: en dag på barsel.. – ACIE
#Onsdagsønskelisten

Photodiary: en dag på barsel..

Hva’ laver man egentlig på barsel? Drikker meget kaffe, triller lidt med en barnevogn og hænger ud med sin mødregruppe, tænkte jeg inden jeg selv prøvede det. Og det er heller ikke helt forkert. Det er bare heller ikke helt rigtigt. Eller. Der mangler ligesom noget.

Der mangler lidt dét, der gør træt. Så for sjovs skyld har jeg prøvet at fotodokumentere en helt almindelig dag i barselsland. Så godt den slags nu kan lade sig gøre, når man iøvrigt har en baby på armen. Here we go:

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-1-of-13[kl 8:44 – Cornichonen stod op kl 6:30 og det ville normalt være tid til en formiddagslur lige omkring 8:30, men hun gør ikke rigtigt træthedstegn.. Jeg prøver at proppe hende i slyngevuggen og håber, at hun vil falde i søvn, for jeg har en træningsaftale med to af pigerne fra mødregruppen kl 10:15 (hvorfor jeg har træningstøj på) og hun skulle gerne nå at sove lidt inden da]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-2-of-13[kl 9:03 – nope.. still not sleeping, men ligger derimod og griner af mig.. aghhrr..]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-3-of-13[kl 9:24 – hun er nærmest lige faldet i søvn og jeg opgiver træningsprojektet.. Orker ikke have træt og sur baby med til “mor/barn-træning”… Vil alligevel ikke få lavet noget.. Laver en ‘7minute-workout’ i stuen og rydder lidt op i køkkenet, mens jeg tager et par telefoner imens.

Min campaign manager har ringet og skal koordinere noget med et kommende samarbejde. Jeg har også et ubesvaret fra et fremmed nummer – det viser sig at være noget arbejdsrelateret…  “Øh. Det ved jeg ikke. Jeg er på barsel. Du må ringe til en anden”, siger jeg til en system-sælger i den anden ende…]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-4-of-13[kl 9:33 – nu hvor træning ikke bliver til noget, kan jeg ligeså godt gå i bad… Uden at skulle være nogens pauseklovn imens. Jeg drømmer om den kaffe jeg skal have på sofaen bagefter.. Ahh.. Der er kun én ting, der er bedre end selv at sove lur, og det er når mit barn sover lur.. 😉 ]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-5-of-13[kl 10:07 – guess again, mom… Cornichonen tager jordens korteste lur og jeg når ikke engang at få bukser på, før babyalarmen går igang… Waahh.. Jeg prøver og prøver at få hende til at sove igen, men myret ligger bare og griner af mig.. Playtime it is!]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-6-of-13[Kl 11:03 – lunch is served… til hende, altså.. jeg har stadig ikke fået noget at spise.. for tiden er favoritten majsgrød med hjemmelavet gulerodsmos, men poserne fra Ellas Kitchen med ærter, grønlål og broccoli står også i høj kurs]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-8-of-13[Kl 12:32 – hun har været sur siden 11:45 fordi hun ikke fik en lang nok formiddagslur, men jeg har været nødt til at trække tiden lidt. Endelig er vi dog klar til at komme ud af døren – jeg er bevæbnet med en to-go-kaffe, der matcher min jakke..]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-9-of-13[Kl 12:36 – jeg pakker mit sure trætte barn ind i hue og voksipose, og hun stopper endelig med at skælde mig ud, da vognen sætter igang… Vi skal ud og gå med én af drengene fra mødregruppen – og hans mor, naturligvis;)

På vejen skal vi nå at hente en pakke, aflevere glas i containeren og handle et par småting.]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-11-of-13[Kl 13:37 – vejret er kedeligt, men selskabet er godt… Vi triller afsted gennem villakvarteret ned på Strandvejen og ned til Rungsted Havn. Vi fylder på fortorvet (og lidt af cykelstien, ahem) med vores vogne.

Et hold stramme mænd på racercykler farer forbi os med et “God dag og god tur frøkener”. Vi griner. Det er lang tid siden, vi er blevet kaldt “frøkener” sidst]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-10-of-13[kl 14:03 – Cornichonen har snart sovet i en time og mødrene holder en velfortjent kaffepause. Jeg havde også en kaffe med, da vi gik, så jeg styrer mig og får en latte på enkeltshot. Den smager mest af mælk, men alt det kaffe kan jo ikke nytte noget – tilgengæld mætter den. Jeg kører på 3 pølsehorn fra tanken, og kan mærke sulten nage]

 

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-12-of-13[Kl 18:32 – eftermiddagen trækker tænder ud… Vi er hjemme lidt over 15 og Cornichonen vågner kort efter. Vi har gået næsten 10km og jeg er træt – hjemme har vi rengøringshjælp, så vi forsøger ikke at være i vejen.

Vi får RetNemt 3 dage om ugen, så Skjorten plejer at tage California Kitchen med hjem om onsdagen, men kommer tidligt hjem og tager et telefonmøde fra hjemmekontoret. Jeg graver en gang frossen bolo frem fra fryseren. Ved ikke, hvad jeg havde gjort uden mit lille lager af frossen hverdagsmad…

Imens jeg har lavet (.. optøet) mad, har Skjorten affodret Cornichonen og mens vi spiser, får hun lov til at ligge og spise af en lille smoothiepose selv.]

en-dag-pa%cc%8a-barsel-acie-13-of-13[kl 19:58 – Cornichonen sover, og både fødder og computer ryger op. Jeg er træt. Helt vildt. Men skal liiiiige klare et par sager på computeren.. Jeg gætter på, at jeg holder til senest (SENEST) 21:30 idag.. Phew.. Og imorgen gør vi det igen..]

Jo. Sådan går dagene. På den måde, at hvis nogen spurgte “Hvad har du lavet idag?”, så ville svaret været “Gået en tur og hentet en pakke”, hvilket jo lyder dejligt afslappende, men i virkeligheden slet ikke er det;) Virker det mon bekendt, for nogen af jer derude?

   

14 kommentarer

  • Signe

    Godt indlæg! Jeg kan så meget følge dig – man er på hele dagen (læs døgnet) uden (stort set) at få gjort noget som helst.. Det skal man altså lige vænne sig til 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hvilken voksipose model er jeres? Det er jo en hel jungle at finde rundt i med de voksiposer! Jeres ser fin ud 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie

    Åh hvor kan jeg huske den fornemmelse du beskriver, selvom det nu er mange år siden. Min datter var kolikbarn og jeg kan huske at der var dage hvor jeg simpelthen ikke nåede ned fra 4. sal med affaldsposen! Befriende, og vigtigt for alle de nybagte mødre derude, at læse dit mere realistiske billede af barselslivet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    HAHA, kan genkende det helt sindssygt, specielt lur-delen. Havde forestillet mig, at det med at time en lur ift. andre gøremål kun var et problem for lejlighedsfolket, men kan se at det går igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Lyder SÅ bekendt! Er selv på barsel. Men dog med nr 2. Mange af dagene kan jeg acceptere at hun er chefen. Andre dage vil jeg bare så gerne være chef. Og de dage fejler tingene totalt. Så må man jo overgive sig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Haha. Elskede dit indlæg som overspringhandling fra læsesalen, skal til eksamen i næste uge, og har travlt… Jeg er tilbage fra barsel, og savner til tider barsel-tiden, specielt nu hvor jeg ikke ser min datter mere end den time i morges inden studie og læsesal til efter hun sover. Barslen bliver bare hurtigt husket og opfattet rosenrød, kan sååååå godt huske det der med ‘hvor lang er luren’, ‘jeg når ikke både kaffe og bad, hvad skal jeg vælge?’, ‘pis, bliver nødt til at aflyse dit og dat fordi luren ikke var god’ osv osv. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Serena

    Hej søde Acie
    Jeg har selv tre søde børn, og min sidste var en baby der havde svært ved at finde tryghed/sove lange lure. Så var det at jeg hørte om tyngdeposen, og den er altså magisk! Den giver tryghed til baby, og min lille Ella sov pludselig gode, lange lure… Jeg mener man kan prøve den kvit og frit hos http://www.tyngdeposen.dk. Det virker altså! Og når man får sin søvn og et par pauser i løbet af dagen… Åh, så er det altså alle pengene værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Meget bekendt! Er selv på barsel, og det der med, at man aldrig helt ved hvor længe (eller kort) barnet sover det er mere betydningsfuldt end man skulle tro..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Ej, et dejligt indlæg. Det nød jeg at læse 😀 Og hvor er Elise altså en sød baby, det er helt vildt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Peacelake

    Jeg stemmer i ift steralisator til micro. Vi havde den ikke til første flaskebarn, men fik den med i en pakkeløsning denne gang. Og HALLELUJA, jeg elsker den! 😅😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Nu spørger jeg måske dumt, men hvad kan den? Vi har en Quooker, så jeg kommer bare sagerne i en gryde (altså når jeg lige har vasket dem af) og hælder kogende vand over og det er så det. Hvorfor er en sterilisator smart?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristina

      Ikke noget så. Den er smart, hvis man ellers skulle stå og koge i gryde.

      Man læsser flaskerne i (op til fire stk ad gangen cirka), hælder vand ved og så fire min i microovn. Så er der rene flasker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Meget bekendt 🙂 Kommentar til gryde-billedet – Har I overvejet en sterilisator til mikrobølgeovn? Den klarer jo alle sutteflaskerne og var virkelig himmelsk at have dengang min søn var lille bitte 🙂 Vi havde denne: https://www.toysrus.dk/product/philips-avent-mikroovnssterilisator?id=000000000103539001&gclid=EAIaIQobChMI1uj9hOnt2QIVyw8YCh22IASvEAQYAiABEgLeI_D_BwE

    Virkelig en varm anbefaling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Det lyder så bekendt! Hvis jeg har nået at sætte en vask over OG hænge den op, er det altså dagens gode gerning 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Onsdagsønskelisten