Du læser nu
En weekend der var #3: smørtyve, et kvarter i blomst og en lille køkkenhjælper…

En weekend der var #3: smørtyve, et kvarter i blomst og en lille køkkenhjælper…

Og et par ting jeg har overhørt mig selv sige:

“Nej Carl – du må ikke bare slikke smørret af alle hvederne og lægge dem tilbage igen!!”

“Vil du også have et glas vin?”

“Kan I så komme ned fra det sofabord!!”

“Jeg bliver sindssyg når I alle 3 skriger af mig samtidigt!!”

“Vil du også have et glas vin?”

“Nej Carl! Du må ikke spise sandet i sandkassen!”

“Har du styr på børnene?!!”

“Vil du også have et glas vin?”

“Jo, du skal have jakke på. Jo. Jo. Jo. Jo. Jo. Åh så lad være – jeg orker ikke diskutere det med dig!”

“Elise du skal ikke slikke på togsædet!!”

“Vil du også have et glas vin?”

“Nej, men det er så mor der bestemmer dét”

“Jeg bliver sindssyg af at rydde op hele tiden!!”

“….. er det ikke snart mandag?”

Og jo. Det er det heldigvis nu. Og så kan man jo sidde hér i fortrængelsens rosa skær og romantisere over en forlænget weekend der var:

[Hvedefest og boldspil i haven]

[Forgæves tur på pantstationen og cykeltur i det grønne… Pantstationen er en go-to favorit, når én af forældrene har brug for at samle kræfter. En halv times fred og ro i bilen med fastspændt barn. Så forældre-agtigt, ha.]

[Hele kvarteret står i fuldt flor – og jeg nyyyyder det]

[Carl for fanden… Og altid fuuuuuld fart på]

[Elise og jeg stod for lørdagmenuen – fra indkøb til eksekvering. Elise var ansvarlig for at plukke tomater i haven og stege svampene på panden.]

[Og som kom verdens bedste nabo lige forbi med to flasker af yndlings-roséen, som jeg så skyndte mig afsted for at hamstre af]

[Elise har arvet et ur af ‘Tante Emmerly’ – i weekenden var det forbi en umager og få sig et nyt batteri og Elise kvitterede med et “Nu er jeg en sej pige. Jeg tager aldrig mit ur af igen!”.. Så sødt]

[Hvad gør man når både idéer og energi til den helt store udflugt er på et lavpunkt? Propper børnene i Kystbanen og kører til Helsingør og hjem igen… Så gik der en formiddag med dét – pølsehorn og juicebrikker fra 7/11 og imens fik den lange tid til at ordne nogle praktiske ting derhjemme]

[Tante Emmerly og børnene udforsker det nye fuglehus – perfekt afslutning på en dejlig, men lidt lang, weekend]

Og nu nyder jeg roen og den varme kaffe herhjemme. Aaahh. Rigtig god mandag venner – jeg håber I er kommet levende ud af mini-ferien;)

 Kommentarer (8)
  • Det er godt at læse, at jeg er ikke den eneste der syntes at lange weekend er måske lidt overvurderet… og glæder mig mere og mere til Mandage, for at få lidt ro og stilhed herhjemme #badmomsforthewin

  • Hahaha, ej hvor jeg elsker det her indlæg. Især citaterne. Kunne have været mig selv, hvis ikke jeg var højgravid og dermed ikke drikker vin (men ser umådeligt frem til rosé snart igen). Bliver siiiindssyg når den 3-årige og manden spørger om noget samtidig og så begge gentager endnu højere bagefter, haha, årh!
    Din blanding mellem typer af indlæg er rigtig godt, nyder at læse både om dagligdagen og pension. Hver ting til sin tid 😉
    Nyd den varme kaffe, den er velfortjent.

    • Haha, ja… Men in all fairness skreg han nok ikke. Jeg bliver bare sindssyg, når begge mine børn er sure over et eller andet og han så skal spørge om et eller andet, der nemt kunne vente 30 sekunder (‘har du startet opvaskeren?’, ‘skal Carl have solcreme på?’). Den slags.

  • Med frygt for at virke lidt dum og som om jeg ikke går op i vigtige ting, så elsker jeg simpelthen bare de her weekend indlæg <3
    De er inspirerende, humoristiske og også lidt morskamsnedbrydende.
    Tak for dem 🙂

    • Ikke den mindste smule dum – her på domænet byder jeg på lidt af hvert, fra det banale til det højpandede, for heldigvis spænder livet jo fra den ene ekstrem til den anden. Så tak for sød ros – jeg synes også de er hyggelige at lave <3

  • Et tip fra en mor med en 4 aarig, som ikke gider jakke: en dun vest. Han foeler sig sej og vil gerne have den paa. Bedre end slet intet overtoej 🙂

    • Jeg har faktisk en vest til Elise også, men det er som om at nyhedsværdien er dampet lidt af for hende, suk. Tak for et godt tip ellers❤️

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top