En weekend der var: pandekage-prinsessen, luge-arbejde og visne blomster…

[Et ‘kram i en kop’ fra en betænksom ven…]

Ja og lidt til faktisk. Jeg er bagud, så indeværende indlæg bliver lidt weekenddrys fra den seneste tid. Fra højt til lavt, som altid.

Der er noget særligt rart og trygt ved at holde fast i de små øjeblikke for tiden. Noget nært. Og en kærkommen reminder om at solen og kan skinne på en vinterdag, så at sige.

Jeg er ikke så god til at huske at fange dem som jeg plejer, men det er måske meget sundt. Det ved jeg ikke. Man kan jo håbe, at det er fordi jeg i endnu højere grad så faktisk er i dem. Men jeg er ikke nødvendigvis selv overbevist.

Men altså. Hermed lidt af dét, min kamerarulle har samlet op:

[Haven strutter – og det gælder også rabarberne. Det blev til rabarbersirup og rabarbersyltetøj i weekenden]

[Fødselsdagsfejring af min far]

[Hav-terapi]

[Og en lille mus, der altid sørger for at kaste konfetti udover mit liv]

[Luge-arbejde og værdsættelse af de grønne hylder for tiden]

[Leg, plask og latter i haven]

[Train spotting og min mindste kærlighed. Han er så ligetil, så kærlig og så fuld af grin. Og stadig så lille, at han kan føles som en forlængelse af mig selv]

[“Solen er så rød, mor” og en kaffe hos min storebror… Han er ‘senior VP’ -barista.. i weekenderne i hvertfald..]

[Duften af syrener]

[På et tidspunkt visner blomsterne… Nu står de tommer vaser tilbage og jeg er ikke klar til at pakke dem væk]