Du læser nu
En weekend, der var: fredags-donuts, Michelin-mad og glade børn…

En weekend, der var: fredags-donuts, Michelin-mad og glade børn…

Hej mandag, godt at se dig.

Det er de sidste krampetrækninger inden ferie herhjemme. På torsdag får vi nøglerne til sommerhuset og så skal der ellers flyttes ind med alt hvad der dertil hører af samling af møbler og udpakning af flyttekasser. Glæder mig helt ubeskriveligt til at se huset stå færdigt.

Jeg havde egentlig en plan/tanke om at holde helt fri i juli, men da maj kuldsejlede, var jeg (og mit bagland i særdeleshed) nødt til at rykke rundt i kalenderen og det betød altså, at noget af min ferie blev inddraget, så I slipper, med andre ord, ikke for mig, selvom der iøvrigt er dømt ferie (….. og de der internetnet-stik min mand insisterede på at installere i alle rum i de 76m2 store sommerhus skal vel også udnyttes, I guess).

Jeg håber I har haft en dejlig weekend. Herhjemme har den blandt andet stået på:

[Højt fredagshumør og trainspotting – og et par fredags-donuts per request fra Elise]

[Jordbær. Flere kilo, vil jeg tro builder]

[Shopping til ungernes til LaLaBy lagersalg og en ‘Omsorgskurv’ fra en betænksom ven]

[Krøller i håret, en gammel kjole favorit og yndlings-sandalerne.. Jeg havde først tænkt jeg skulle have noget andet på, men det føltes ikke sommerligt nok – så blev det sådan istedet]

[Anledningen var en tur på Søllerød Kro, som har dannet rammen om mange mærkedage i min familie. Aftenen skulle have været en overraskelse for min mor. Sådan blev det ikke]

[Men det havde glædet hende, at se os dér. Og vi havde en mere end viduderlig aften, selvom hun manglede]

[Og for første gang, sov begge ungerne hos farmor og farfar. Alle havde hygget sig. Og jeg udnyttede tiden med en lur og en tur i vaskehallen. *Sig du er mor, uden at sige du er mor*]

[Og kunne søndag middag hente to glade mus – fuld skrald på “Hakkebakkeskoven” og et sving forbi den lokale rideskole på vej hjem for at kigge på hestene]

God mandag, venner!

 Kommentarer (0)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top