Nogle gange går jeg lidt kold i de her indlæg. Altså. Indlægstypen. I gamle dage hed de ‘lykkeglimt’, men det var, tbh, lige kvalmt nok, fandt jeg ud af på et tidspunkt. Det var en anden tid – også hvad blogmediet angår.
Så kaldte jeg dem ‘på det seneste’. Det var ok. Men. Lagde omvendt også op til en slags frekvens, som jeg kørte lidt død i. Og så ‘en weekend der var’, men det var lige kedeligt nok….
For altså. Der sker jo ikke vildt meget i mit livs weekender. Ej heller i den forgangne. Og alligevel føler man sig noget træt i sværen, når først det er søndag aften. Det forsikrede i mig heldigvis om på IG ikke kun er hjemme hos os.
Så nu prøver jeg med lidt ‘stort og småt’. Ikke nødvendigvis et lykkeglimt. Ikke nødvendigvis weekend. Bare. Life. Med hvad det nu indebærer for sådan en småbørns-mor som mig.
Og det er ikke nødvendigvist særligt interessant – det er ren anden stopklods for ordene. Altså. At det er så kedeligt. Mit liv, ha. Men it’s what I got. Og når man står i det er det sket ikke så kedeligt endda – det er mere det med at ‘dele ud’ af leverpostejen, der kan føles skørt – som om jeg bilder mig ind, at mine leverpostejsøjeblikke (se dér har vi også et godt navn, egentlig) er noget værd for andre. Men men – det gør jeg ikke. Og så husker jeg mig jo bare på, at hvis det er for røvsygt lader I jo bare være med at læse med <3
[Pssst og reklame for mig selv – de her fine mini-croissanter lander s n a r t]
[Bondegårds-tur med vuggeren og Carl der havde the time of his life…]
[Morgenlyset over nabolaget… Den her udsigt – den holder jeg af]
[Barnedåb for lille Irma – sådan et flot arrangement hendes forældre havde stablet på benene.. Men det gør de altid.. Ingen smalle steder!]
[Jeg har, i ret faste vendinger, fået besked på at vi ikke har brug for flere vaser derhjemme.. Men øj jeg kunne godt!]
[To gange arbejdsliv. En ny signatur, der markerer en ny begyndelse bag skærmen (iøvrigt og sidenote, men det føles da lidt fladt at sætte en signatur sådan digitalt, fremfor på papir som i gamle dage) og et kaffe-ansigt, der forsikrer mig om, at jeg er på helt rette vej.]
[Min plads <3]
[En lille fyr, der er besat af cykelture bag på mor og to glade søskende, der heldigvis leger godt sammen (lige for tiden)]
[Og små croissanter, der bestiller en lidt større croissant]
Denne slags “kedelige” hverdagsindlæg er dem, jeg allerhelst vil læse. Bare så hyggeligt, inspirerende og relaterbart, når man selv er småbørnsmor.
Du gør det så godt! Både med Stort og Småt – og alt andet ind imellem og uden om.
Jeg holder også meget af disse indlæg! Tak Acie ☺
Jeg synes, de her indlæg er superhyggelige og slet ikke leverpostejsagtig 🙂 God uge!
What she said 🙂
Jeg synes, “Stort og småt” er en glimrende overskrift. Det er jo sådan, vores alle sammens liv er, det består af stort og småt, og nogle gange sker der mere end andre gange. Det er i mine øjne meget mere troværdigt, at du viser livet, som det er, og ikke kun den lyserøde og perfekte side. Faktisk tjekker jeg ret hurtigt ud af både blogs og instagram-konti, hvor det hele er perfekt hele tiden, for sådan er der jo ingen liv, der er.
Det er hyggeligt at se, at du har været på cykeltur og til bageren med dine børn, og hvad der nu ellers hører hverdagen til, og jeg læser også med, når du kommer med gode tips til garderoben, make-up osv. Her gik weekenden med støvsugning, vasketøj, en bog og som hepper til Cph Half, så også her består livet af stort og småt 🙂
God uge!