Du læser nu
Skønhedsfavoritter i december: ro til min irriterede hovedbund, god volumen, rens til sarte sjæle og foundation der dækker..

Skønhedsfavoritter i december: ro til min irriterede hovedbund, god volumen, rens til sarte sjæle og foundation der dækker..

Ja, det burde jo være noget med røde læber, flydend eyelinere og glitrende øjenskygger.

Men.

Det er det ikke. December er lidt en anden omgang end vi har været vant til, og det afspejler sig også i hvilke skønhedsfavoritter, jeg griber ud efter oftest for tiden. Lige nu kan jeg blive helt i tvivl om hvorvidt vores jule- og nytårsplaner overhovedet bliver som jeg forventer. Eller om vi må tænke om i sidste sekund. Who knows.

Anyways. Sidespor.

 

De produkter jeg har brugt mest på det seneste er:

Listen indeholder reklamelinks

Matas Dry Shampoo Mousse: Sådan en har jeg aldrig hørt om før, men jeg føler den! Jeg bruger den præventivt – kommer den i vådt hår efter hårvask og fønner. Synes jeg kan strække mine hårvaske en ekstra dag på den facon.

Kerastase Specifiqué Argil Equilibrante Cleansing Clay (PR gave): Altså 1. who comes up with these names?!! Og så 2. heldigvis behøver jeg ikke udtale det, når jeg står hjemme under bruseren, for den her er virkelig virkeligt god. Og som I kan se på billederne, er den snart ved vejs ende. Jeg kommer 100% til at genkøbe – den beroliger og dybderenser min irriterede hovedbund. Virkelig virkelig godt produkt.

EyeBrow Nanowax: Jeg så Mille Emilie anbefale den og bestilte selv straks. Rigtigt god lille øjenbrynsvoks, der holder mine bryn på deres plads hele dagen – uden at de bliver stive.

ID Hair PLAY volume builder (modtaget i forbindelse med samarbejde): Den her er sådan en god lille sag til os med lidt fladt skandihår, der kan bruges ekstra volumen. Lille produkt, kæmpe effekt. Jeg bruger den dagligt ved hårrødderne.

The Ordinary Coverage foundation: Jeg har altså brug for lidt ekstra dækkeevne her om vinteren, og den her fra The Ordinary does the job. Den er god og billig – og holder hele dagen.

A-Derma Biology Miccelar Water (modtaget i forbindelse med ambassadørskab): Yes, den er god! Jeg slår tit ud med eksem (især om vinteren, og især rundt om øjnene), men den her milde sag har hjulpet mig gennem de kolde måneder so far. Et rigtigt vinderprodukt til os, der kan have lidt sart skind.

Elizabeth Arden Ceramide Capsules Hyaluronic Acid (PR Gave): jeg elsker dem her. Både fordi det føles som en lille hverdagsluksus at knække en af de små ampuller, men også fordi produktet giver mig præcis det fugtboost jeg har brug for i disse kolde tider. Hyaluronsyre er små fugtmagneter der trækker fugt ind i cellerne, mens ceramiderne sørger for at låse fugten inde. Og så har den bare en virkelig nice konsistens, som fungerer virkelig godt som base til makeup

Decemberlisten blev altså ikke så festlig – men måske noget, der rimer på egenomsorg.. Og det kan jo også noget.

 Kommentarer (4)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top