En gammel ven i en god sags tjeneste..

Altansæsonen er skudt igang..

altan-ikea-lounge-5-of-9

Som led i mit sommerprep af Kajen (tilbage her til, ved lejlighed) har jeg haft travlt med at give altanen en lille makeover. Jeg elsker vores lille vestvendte altan, for derude flankeres iskold rosé med udsigt over Københavns tårne fra marmorkirken til Christiansborg og lyden af bølgeskvulp og få ting føles mere ferie-agtigt end netop dét.

altan-ikea-lounge-1-of-9

Hvert år får altanen en klargøring med nye planter, vask af ruder, fejning af altandæk, rengøring af grill og i år altså også nogle nye loungemøbler. Lidt fjollet, hvis vi er ved at flytte, men 1. boligstyling er jo ikke uden betydning, hvis man skal sælge, 2. vi kan altid tage møblerne med os for de kan bygges ud til et ’større’ sæt, hvis vi endelig skulle få en have og 3. der er jo en hel sommer foran os, hvor vi gerne skulle have glæde af altanen.

altan-ikea-lounge-9-of-9

Vores nye loungesæt er fra IKEA og af serien Äpplarö – I kan se nærmere på de forskellige kombinationsmuligheder her. Derudover har jeg købt et lille kludetæppe i rosa fra Søstrene Grene, der kan tåle lidt hård udekost. Lyskæden er en gammel sag jeg har haft i flere år – den er oprindeligt købt i Granit i Stockholm, men jeg har set noget lignende hos både IKEA (HER) og Notre Dame (HER).

altan-ikea-lounge-2-of-9

Årets plantevalg er faldet på vores citrontræ, som det er lykkedes mig at holde i live i hele 3 sæsoner – det er ellers ikke så let med sådan et eksotisk udetræ (what was I thinking?!), der ikke er bygget til frostvejr. Derudover har jeg suppleret med lavendel, der dufter af sommer i Provence. SKØNT. Jeg mangler kun nogle sivkurve istedet for lerkrukkerne og kastet min kærlighed på disse, der bliver ved med at være udsolgt (tsk tsk).

altan-ikea-lounge-8-of-9  altan-ikea-lounge-3-of-9 altan-ikea-lounge-4-of-9

Jeg bør nok (og for god ordens skyld) nævne, at det altså er alko-fri rosé jeg har gang i…Den smager lidt at tynd solbærsaft og er således et ret ringe substitut for den ægte vare – men hva’ pokker… Jeg hylder mig ind i noget placebo-effekt og bruger alle mine kreative kræfter på at lade som om… Og i det store og hele er det jo et virkelig kleint offer<3

altan-ikea-lounge-6-of-9 altan-ikea-lounge-7-of-9

   

13 kommentarer

  • Freja

    Er puderne også fra Ikea?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Hvor fint, leder selv efter noget Tim min lille altan. Er det bord/taburetseltion du har købt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbet

    Det er godt nok et fint altan-hjørne du har bikset sammen! Og så fint som sættet fra Ikea lige akkurat passer i størrelsen *smiley med hjerter i øjnene* (jeg ka stadig ik finde ud af tricket med at indsætte dem i kommentarer – gah)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monika

    Jeg læser med fra Chrome og har desværre også problemer 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Billederne virker her 🙂 Er på fra Chrome, hvis det har nogen betydning. 🙂

    Gud, hvor ser det hyggeligt ud! Det ligner slet ikke at billederne er fra i år med al den sol! 🙂 Vi udvidede vores terrasse sidste år så nu har vi knapt 80 m2. Jeg GLÆDER mig til at være ude af bachelor bobbel OG at solen begynder at skinne så jeg rigtigt kan få kreeret nogle hyggeligt hjørner 🙂 Ha’ en skøn weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Jeg har heller ikke selv haft problemer (bruger også Chrome.. Og Safari på teleofnen) og tror lidt det er et Explorer issue. Som altid, haha 🙂

      Og 80m2 – wauw! Det er ligeså stort som hele Kajen!! Det lyder fantastisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Jeg læser fra Safari på iPhone og kan heller ikke se billederne – eller dvs. nu kan jeg se to af dem, men ikke resten, og tidligere i dag var alle væk. Desuden gælder samme problem for en lang række af alle de andre blogs, jeg følger, både fra Bloglovin og på jeres egne sider. Så det er nok ikke bare IE, den er gal med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    For mig at se er kurvene ikke udsolgt nu, omend der kun er få på lager af den store. God lørdag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Samme her. Glæder mig til at se billederne, for det lyder til at være blevet så hyggeligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Hej Camilla

      Jeg tror det er din browser der driller – hvis du har mulighed for det så læs evt med fra Chrome eller Safari, eller din iPhone 🙂 Der arbejdes self på problemet med IE (men det er en lårte-browser, haha) – det tager self bare liiige lidt længere tid når nu det er lørdag.

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I think it looks good but unfortunately I can’t see the pictures…
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Æv, kan ikke se billederne. Ser blot hvide felter med filnavne /:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Hej Marianne

      Bruger du mon Internet Explorer? Der er (desværre) tit problemer med lige den browser (det er rent ud sagt noget gammelt lårt) – hvis du har mulighed for det så prøv istedet Chrome, Safari eller din iPhone/iPad:) Vi arbejder på at løse problemet med IE!

      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En gammel ven i en god sags tjeneste..