Du læser nu
Guide: Gratis babypakker – hér bestiller du..

Guide: Gratis babypakker – hér bestiller du..

babyboks-babypakker-hvor-bestiller-jeg-1-of-1

Det er et par uger siden, jeg har fået skrevet et Cornichon-post, så det må være på høje tid, at give den lille dame lidt ekstra taletid. Eller hvad man nu siger:) Inden jeg blev gravid, havde jeg godt hørt om BabySam’s famøse babyboks og blespand, som de fleste gravide vist får erhvervet sig… Jeg vidste dog ikke, at det var langt fra den eneste gratis babypakke på markedet, før en veninde (også gravid) nævnte det for mig.

Jeg forventede lidt, at de alle ville indeholde små samples og ikke så meget andet, men er blevet mere end positivt overrasket (faktisk over dem allesammen). Og selvom jeg undervejs følte mig en lille smule som #krejlermom, der sådan signede op til alt hvad der fandtes, så er jeg heller ikke blind for den værdi, jeg har som forbruger for de virksomheder og brands, der nu beslutter at investere i at lave sådan en babypakke. Altså. Der er jo en grund til at de gør det – investerer i dem, altså. Og sådan en ressourcestærk førstegangs-mor som mig (der er let påvirkelig og køber alt hvad jeg får besked på), er jo drømme-forbrugeren for mange, så sådan rigtigt dårlig samvittighed havde jeg nu heller ikke over at rage til mig;)

…. Oooog – så gav det mig jo også mulighed for at undersøge markedet for jér derude, der læser med:)

insta-1-of-4

Faktas Babykuffert

Indeholder: vådservietter, bleposer, en pakke med 5 newborn bleer, 1 engangs-skifteunderlag, babyvatpinde, en pakke skumklude, en sut, en prøve på vaskemiddel og diverse prøver på creme/shampoo/zinksalve.

Bestil den her. 

insta-2-of-4

Remas Babystartpakke

Indeholder: skumvaskeklude, “kids shampoo”, vådservietter, svømmebleer, en lille bamse, en sut og en pakke new born bleer.

Bestil den her.

insta-3-of-4

Føtex Babystartpakke

Indeholder: En lille basisbody, parfumefri vaskesæbe, en sut, bleposer, vådservietter, en pakke newborn-bleer og et stykke BRIO legetøj.

Bestil den her.

insta-4-of-4

LIDL’s Babystartpakke

Indeholder: et par creme samples, en pakke vådservietter, en lille sød body med bamseprint (unisex) og en pakke newbornbleer.

Bestil den her.

babyboks-babypakker-hvor-bestiller-jeg-1-of-2

SuperBrugsen’s BabyPakke

Indeholder: babyvatpinde, en dagcreme til mor, babyvatrondeller, baby wipes, et engangsunderlag, en bamse, en sample på vaskemiddel, en masse samples på div cremer og en pakke newborn bleer.

Bestil den her.

babyboks-babypakker-hvor-bestiller-jeg-2-of-2

Andre?

BabySam’s babyboks bestiller du hér – den er udsolgt i øjeblikket, så derfor ikke med i denne oversigt:)

NameIt har også lavet en babypakke – den er rigtig god og skiller sig ud ved primært at være tøj. Bestil den HER.

Babykasse.dk kan du tegne abonnement på en babypakke, der kommer hver måned. Jeg har ikke selv prøvet den (endnu?) og har derfor ikke nogen håndfast anbefaling eller det modsatte.

Børneulykkesfonden har lavet en ‘ulykkespakke’ som kan bestilles fra barnet er 6-9 måneder. Den kan bestilles her.

På mange apoteker kan man også få en babypakke udleveret.

I Matas kan man også hente en babypakke – fra én måned til termin (derfor er den ikke med her).

Libero giver også en pakke gratis Libero Touch (på billedet her ovenfor), ved indmeldelse i deres Libero Club HER.

Der er altså mange gode ting, at finde i de forskellige babypakker og jeg kan ikke nævne én favorit over de andre. Jeg har dog lært, at man ikke behøver at tænke på at købe hverken sutter, newborn bleer, babywipes, vatpinde eller andet, hvis man istedet bestiller én eller flere af babypakkerne:) Ooog – så skal flere af pakkerne bestilles 7-8 dage i forvejen før man kan hente dem, så det er en god idé lige at planlægge lidt forud. Jeg bestilte de fleste af pakkerne ca. 14 dage før jeg faktisk fik dem hentet.

Byd endelig ind, hvis der er nogen af jer, der kan spotte at jeg har overset en babypakke:)

 Kommentarer (24)
  • Hej Christine,

    Altid godt at nogle laver en oversigt over gratis babypakker. Jeg har også lavet en side med en oversigt over alle gratis babypakker: https://www.gratis-babypakke.dk/ og kan se at du ikke har nævnt Sallings gratis babypakke og Photocare gratis babypakke.

    Derudover forsøger jeg at kortlægge de apoteker der udleverer gratis babypakker her: https://www.gratis-babypakke.dk/apoteket-babypakke-gratis/ så hvis nogle kender apoteker der gør det, så må i meget gerne klikke jer ind og nævne det i en kommentar.

    Mvh Lasse

  • Jeg synes på mange måder at babypakker som koncept er smart, specielt for folk, der i forvejen ikke har mange penge at gøre med, men jeg kan godt ærgre mig over, at der ikke er flere firmaer, der støtter op om bæredygtighed og miljø. Det er selvfølgelig en start at købe produkter uden parfume og unødvendig kemi, men hvorfor skal man bruge så mange engangsprodukter til babyer? Alle de bleer, vådservietter, vatpinde osv., der bliver smidt i skraldespanden…
    Blot lidt irritation fra en “conscious consumer” 🙂
    Og tillykke med jeres nye drømmehus!

  • Synes din oversigt er super fin og jeg vil også sige, at de har virkelig oppet sig siden jeg fik min søn.
    Jeg vil dog tilføje (og du er selvfølgelig inde på det – man bytter jo), at de kan være ret agressive med at ringe efterfølgende, hvilket jeg personligt synes var meget irriterende og forstyrrende i en utrolig sårbar tid.
    Alt i alt ville jeg personligt ikke gøre det igen.

  • Det er sjovt. Ligesom dig har jeg også råd til at købe både bleer, vatpinde og cremer selv. Jeg reagerede bare modsat dig, da jeg opdagede, at babypakker faktisk primært er til fordel for firmaerne, og at man bytter sine oplysninger for prøvepakkerne. Jeg løb skrigende væk. At få en baby i huset er et kæmpe forbrugsshow i forvejen. Jeg tænder lidt af på det – nybagte førstegangsmødre er sårbare, og de ved det. Det er ikke så slemt som at tage penge for den bunke reklamer, et dameblad er, men næsten. Men du er jo fuldt bevidst om strategien, så min kommentar er egentlig overflødig. Jeg synes ikke, man skal få dårlig samvittighed, hvis man gerne vil have de her babypakker – bare være bevidst om hvad det egentlig er!:-)

  • Der er jo GENIALT! Hold op jeg elsker og savner Danmark – sådan noget ville du aldrig se her i England! Må hellere snart flytte hjem igen 🙂

  • Gratis sut fra Mam og der er sådan et bog abonnement (Gyldendal måske?!) hvor man får et stykke Lamaze legetøj, som uden tvivl har været et af de mest populære herhjemme.

  • Det er mega lækkert, så man kan prøve sig frem med diverse mærker. Man kan bestille en gratis sut ved Avent (kan desværre ikke huske præcis hvor) og det var den der reddede os i suttejagten 👏🏻 Vi har her 10 mdr efter stadig ikke købt shampoo, da de mange prøver langt fra er sluppet op.

    PS. Ved nærmere eftertanke var det måske ved MAM der var en gratis sut? I så fald kan jeg ikke huske hvor Avent sutten (pæn sut i øvrigt) er fra, men den var gratis 😂

  • Tak for tip om sikkerhedspakken. Den er hermed bestilt!

    De små prøver på diverse cremer fra alle babypakkerne er rigtig gode at have med i svømmehallen, i sommerhuset eller rejser. Og vores lillemand på otte måneder er stadig glad for sin Brio-rangle – den er et hit!

    /Maria – modemedmere.dk

  • Min datter er 19 måneder og jeg har stadig ikke købt hverken zinksalve, babyshampoo eller vatpinde 😂 De er ikke helt dumme de bankpakker

  • Jeg ved ikke om den er udsolgt eller ikke til at skrive dig op til mere, og den var som sådan heller ikke helt gratis. Men jeg fik en rigtig lækker en hos Salling for nogle måneder siden. Den krævede vist samtidig køb for 200,- tror jeg det var, men med tre børn mangler jeg altid et eller andet, så kravet var nemt nok at opfylde. Men indholdet af den var som nævnt rigtig lækkert

  • Husk at være opmærksom på, hvad man signer op til i forbindelse med pakkerne.
    Jeg mener bladet Vores børn (eller noget i den stil)er med i Baby Sams, og det resulterede i at jeg blev ringet op af diverse magasiner, der ville tilbyde mig abonnementer. De formåede allesammen at ringe de få gange, hvor både baby og mor sov, suk.

    • Yes, god pointe. Man skal ikke være blind for, at ens kontaktinfo er valuta med værdi.

      For mig var det Gyldendal, der ringede op pga BabySam, og gerne ville sende mig en gratis babypakke også – det er jo sådan set fint nok, men jeg takkede nu alligevel nej (jeg skal nok selv signe op, hvis jeg er interesseret – bare dét at en telefonsælger ringer får alarmklokkerne igang..).

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top