Cornichonens corner: 10 indkøb jeg har gjort de første 3 uger..

IKEA hack – Söderhamn stol med messingben..

ikea-hack-sodermalm-bornevarelse-nursery-ammestol-2-of-4

Med Cornichonens snarlige ankomst, stod det naturligvis højt på to-do listen, at få styr på hendes værelse. Ikke fordi hun selv kommer til at bruge det noget særligt i starten, men for at tilfredsstille hendes mors redebygger-gen.

Noget af dét vi har indrettet med, er den her stol fra IKEA. Jeg viste den allerede frem tilbage i maj og havde egentlig planer om at spraymale de medfølgende stål-ben med en guldfarvet spray – heldigvis har jeg giftet mig med en klog mand, for han foreslog istedet, at vi bestilte et par messingben fra Sofakompagniet og skruede på… Som sagt, så gjort – måske verdens nemmeste IKEA-hack:)

Stolen (og den sofa-serie den er en del af) fåes i mange forskellige farver, og jeg tænker egentlig, at messing-hacket hér ikke nødvendigvis er specielt børneværelse-agtigt. Altså – jeg kan nemt se for mig, at det også kunne være virkelig fint, hvis man har sofaen stående i stuen:)

Benene koster 299kr for et sæt med 4, og jeg synes de passer helt perfekt til den lidt massive stol – og jeg glæder mig allerede nu til, at kunne tage stolen i brug som amme-stol og med tiden, som hyggelig godnathistorie-stol med rigelig plads til både mor og Cornichon.

ikea-hack-sodermalm-bornevarelse-nursery-ammestol-3-of-4

ikea-hack-sodermalm-bornevarelse-nursery-ammestol-4-of-4

ikea-hack-sodermalm-bornevarelse-nursery-ammestol-1-of-4

   

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cornichonens corner: 10 indkøb jeg har gjort de første 3 uger..