Fredagsføljeton: 7 hurtige til... Mille Emilie.

Inspiration til årets julebord..

julebord-borddakning-jul-13-of-16-2

Jeg har snart sagt det tusind gange, og jeg er klar over, at den nok er sevet ind derude efterhånden, så please excuse me in advance, men vi skal holde jul i år. Som i, hjemme hos os. Være værter. Og vi glæder os. Ret meget.

julebord-borddakning-jul-1-of-16

julebord-borddakning-jul-12-of-16

Mens Skjorten langt henad vejen er ansvarlig for menuen (sidespor, men er det iøvrigt ikke meget klassisk – manden laver ‘festmad’, mens kvinden slider til daglig.. tsk tsk), mens jeg er ansvarlig for rammerne. Look&feel. Hyggen. Herunder dækning af årets julebord. Og smukt, skal det være, venner;)

julebord-borddakning-jul-9-of-16

julebord-borddakning-jul-12-of-16

Jeg har allerede været igang med at øve mig, kan I nok se. Og fortsætter i julens tema – støvet grøn. Derudover er looket meget enkelt og klassisk, for det skulle jo gerne passe i vores klassiske hjem.

julebord-borddakning-jul-14-of-16

julebord-borddakning-jul-4-of-16

Jeg har valgt at dække med en klassisk hvid damaskdug fra Georg Jensen Damask – modellen her hedder Finnsdottir og er en klassisk hvid juledug med store vævede stjerner; dem kan I lidt bedre fornemme på nogle af billederne længere nede. Den er noget af det smukkeste, den dug, og ligesom man (… de kloge) siger, at det perfekte makeup-look starter med en smuk hud, så starter den perfekte borddækning altså med en smuk dug.. I min optik burde alle eje en dug fra Georg Jensen Damask.

julebord-borddakning-jul-11-of-16

julebord-borddakning-jul-6-of-16

Servicen har jeg fået hjælp til af de søde piger hos A Table Story – vi har nemlig ikke helt nok service til flere serveringer til 10+ mand, så istedet for at låne mig frem til et kludetæppe af forskelligt bestik, tog jeg altså fat i dem. 8 dele til 10 mand koster 1680kr, så altså ikke helt billigt – men havde vi villet have samme til 70 mennesker (… vild juleaften;)) havde det kostet 5760kr.. Så altså – det kan klart bedst betale sig, hvis man skal have lidt større selskaber.

Jeg har dækkket med klassiske hvide tallerkner – disse er Lyngby Porcelæn’s Rhombe-stel. Så smukke, så klassiske.. Og så guldbestikket – jeg har set lignende både hos Søstrene Grene og hos IKEA, så lokket er til at komme i nærheden af, også på budget. Pigerne har hjulpet med at svare på hvor bestik og glas iøvrigt er fra HER.

julebord-borddakning-jul-7-of-16

julebord-borddakning-jul-15-of-16

Og så de smukke glas i krystal – prikken over i’et. Herhjemme starter juleaften med bobler (quelle surprise, Mademoiselle Concombre), så derfor står der også champagneglas på bordet, selvom det måske er lidt utraditionelt. Og så de små saltkar – “… en ting jeg ikke vidste, at jeg ønskede mig”, konstaterede Skjorten, der har brugt weekenden på at forfatte årets ønskeseddel.

julebord-borddakning-jul-5-of-16

Sidst, men ikke mindst, afsluttes dækningen med en stofserviet – disse er nogle jeg har arvet – og en lille julekrans af rosmarin, med en mørkerød sløjfe. Det kræver lidt fingerfærdighed, at lave de små kranse, for rosmarinen vil så gerne knække, men resultatet bliver så fint, så fint <3

julebord-borddakning-jul-8-of-16

Jo. Sådan skal det være. Årets julebord á la Kysten – jeg håber, at I måske har kunnet finde lidt inspiration:) Er I mon andre derude, der også skal hoste årets familiejul? julebord-borddakning-jul-13-of-16

   

21 kommentarer

  • Pernille

    Har du bundet eucalyptus bladene sammen, eller ligger de løst på bordet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hvor er det bare fint! Kommer du ikke til at lave noget lignende med et nytårsbord? 😀
    Vi skal nemlig ikke hoste jul (selvom jeg egentlig stadig overvejer at byde det til), men i stedet nytår. Jeg tænker der skal dækkes et killer bord!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Hvis jeg når det, vil jeg mægtigt gerne – men chefen (.. Cornichonen du ve’) dikterer lidt tidsplanen for tiden 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Ih – lige sådan et julebord jeg havde i tankerne. Guldbestikket gør lige det sidste, og glassene er så pæne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Ih hvor er det altså bare super fint, Acie! ♡ Jeg ville ønske det var mig, der boede i sådan et fint hus med mand og barn og skulle holde juleaften 🙂 Det bliver bare så hyggeigt! ♡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Nu spørger jeg måske dumt, men kunne man ikke have købt det bestik man manglede for de 1700 kr i stedet for at leje? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Man kan gøre præcis som man nu synes og har temperament til – denne borddækning er blot til inspiration 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Den dug er simpelthen noget af det fineste, og jeg har kigget på den såååå mange gange. 🙈 Jeg tror desværre “bare” det må blive en af de andre hvide duge vi har på lager, som skal på julebordet i år når hele familien kommer. 😍🎄✨

    On a different note.. Som gammel tjener, så er jeg til gengæld simpelthen nødt til at spørge ind til glassenes placering.. Er der en eller anden speciel grund til at vandglasset står placeret til venstre i stedet for højre? ☺️ Jeg er nemlig selv blevet indoktrineret godt og grundigt i borddækning under min tid i restaurationsbranchen, så derfor synes jeg det ser helt fjollet og forkert ud med vandglasset til venstre. 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Hehe Sara – nothing gets by you! Jeg overvejede om jeg skulle notere det i indlægget, men tænkte, at det måske var dumt at henlede opmærksomheden på ugerningen. For jeg ved det jo godt – og kan godt forstå, at hvis man er ‘gammel’ tjener, så må det stikke i øjnene. Det er af hensyn til ren æstetik og balance – og ikke former og etikette.. Man er vel blogger;) (og ja, det er absolut en smagssag hvad man synes ser pænest ud. Jeg tog mig friheden i dette tilfælde)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Meget meget font indlæg! Nøj et smukt bord!! Må helt klart forsøge mig med rosmarinkransene 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Ja gør endelig det – synes også det giver sådan et fint lille tvist til julebordet <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Simper

    Så smuk et bord! Jeg er virkelig vild med gulvbestikket, det passer så godt til det enkle 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det bare skide godt ud. Jeg kommer gerne til julemiddag i de rammer <3 Wauwsa!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Du må komme forbi til en kop, når du alligevel er i nærheden en dag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget fint! Det ser meget ud som den ide jeg har i hovedet til vores julebord. Men med instavenligt grønt og fint bestik, så ligner det hurtigt en million. (PS er ideen med at flytte i hus ikke at man så netop har plads til service til 24+ mennesker? 😉 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Haha jo – plads har vi, men det dukker det jo ikke op på magisk vis af 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er bare en dejligt billedserie, naturpynt er altid det fineste jeg ved (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe S

    fuldstændig fantastisk og gennemarbejdet indlæg! Tak for skøn inspiration til julebordet 🙂 Jeg skal ikke selv holde jul, men et flot julebord kan jo også dækkes andre dage end den 24 december. Glædelig jul til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Skal ikke holde juleaften, men julefrokost… Dine små rosmarinkranse ligner en million og dufter garanteret helt fantastisk: Tak for ideen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagsføljeton: 7 hurtige til... Mille Emilie.