Photo diary: “Champagne is too good to only have for special occassions” – ACIE
5 tip til at babysikre din bolig...

Photo diary: “Champagne is too good to only have for special occassions”

rejse-champagne-moet-1-of-1-1annonce

Så venner – er I klar? Til den helt store Champagne-tur? Jeg er stadig lidt høj på oplevelsen (ikke mindst efter netop at have genlevet hele turen ved arbejdet med at sortere og redigere flere hundrede billeder) og har glædet mig sådan til at foto-fortælle om oplevelsen.

Det var faktisk en så god tur og så stor oplevelse, at vi har snakket om, at tage en deroute forbi Champagne på vores vej til Sydfrankrig til sommer – Skjorten var og er nooooget misundelig over mit lille eventyr.

Det er en ordentlig omgang – omkring 50 billeder, tror jeg – så hvis I ikke lige har mere end 30 sekunder, skal I næsten gemme det, til I kan sidde i ro og mag med en lille kop kaffe og drømme jer med væk;) Jo – let’s go!

rejse-champagne-moet-1-of-40-copy[Torsdag kl 17:02: Efter en flyvning til Paris efterfulgt af ca halvanden times kørsel tjekker vi ind på det sødeste lille hotel midt i vinmarkerne. Mit værelse er pink og tapetet er blomstret.. Inden jeg tog hjemmefra havde jeg lidt travlt med både at være mor, pakke min kuffert, pakke mit hjem ind i plastik og sætte tømrere igang med vores store vinduesprojekt, så jeg er liiidt træt ovenpå rejsedagen, men vejret er fantastisk og vi har aftalt, at mødes i gårdhaven til et lille glas]

rejse-champagne-moet-2-of-40-copy

rejse-champagne-moet-4-of-40[Torsdag kl 17:55 – selvom det er sent er det stadig varmt og efter en tur i den smukke rosenhave sætter vi os og drikker et glas i solen.. Vi får små kanapéer serveret og det er rart at sidde dér og smalltalke i aftensolen. Jeg er afsted med Rose fra Elle og Amalie fra Moët.. Vi skilles lidt over 18 og gør os klar til middag, som vi skal spise sammen med resten af vores gruppe – et instagram-couple og en freelance journalist fra Tyskland og 3 amerikanske journalister – vi er nogenlunde jævnaldrende allesammen og snakken flyder på tværs af accenter. Da klokken har passeret 22 er jeg så træt, at lokalet begynder at snurre og jeg trækker mig for aftenen..]

rejse-champagne-moet-7-of-40

[Fredag kl 09:42 – efter en g o d nats søvn (uden baby, men hvor jeg alligevel vågnede 40 gange, tsk tsk) og en god fransk morgenmad (mhmmm… croissants! baguette med abrikosmarmelade! Kaffe!) er vi alle blevet kørt mod Moëts hovedkontor i Epernay, midt i Champagne-land. HQ er hvor HQ altid har været – her er smukt, kan I tro. Utrolig smukt. Vi bliver taget imod af et Moët-team – selvfølgelig nogle PR-folk, men også en historiker, der arbejder med at bevare og grave detaljer frem om husets historie. I anledning af vores besøg, har hun slået op i den gamle-gamle ordrebog for at se hvornår de første ordrer til vores lande blev afsendt – i 1799 blev der sendt 600 flasker champagne og 100 flasker rosé champagne til en Thalbitzer i Helsingør.]

rejse-champagne-moet-8-of-40-copy[Fredag kl 10:14 – efter en introduktion til Moëts historie (der er lang – huset er det næstældste i Champagne), er det tid til at komme i kældrene… Under gaderne i Epernay gemmer der sig 28km gange 4 etager. 28km! Og det er altså hér Moët&Chandon-champagne bliver til.. Ved trappenedgangen er der det smukkeste kunstværk i mosaik, det kan I se her ovenfor]

rejse-champagne-moet-9-of-40
rejse-champagne-moet-11-of-40[Fredag kl 10:52 – der er koldt i kældrene. Eller. Ikke frysende, men en konstant temperatur på 12-14 grader. Døgnet rundt, året rundt… Gangene er lange og mange – hér kan man let fare vild. I små huler på hver side af gangene ligger champagne-flasker i lag og aldres. Det er denne lagring, der gør champagne til champagne – kort sagt, ihvertfald, processen bag champagne må I næsten få i et separat indlæg. Det er sjovt at vide! Nuvel – tilbage til lagringen: en almindelig Moët&Chandon Imperial (den klassiske, om man vil) ligger i kældrene hér i Epernay i 2-3 år. En vintage, derimod, ligger i 7 år. Jo længre lagring, jo finere/blødere bobler og jo mere sofistikeret champagne. Sådan groft sagt;)]

rejse-champagne-moet-12-of-40[Fredag kl 10:58 – alle flasker (alle), ligger hér og lagres. Der er ikke kældre andre steder – det er hér, det sker. Så når man åbner en flaske Moët i Australien, i Kina, i Brazilien eller i Rungsted, så har de altså allesammen ligget lige hér og hygget sig i minimum 2 år.. Det er da en meget sjov tanke.. Og på billedet hér ovenfor er det altså 10.993 flasker Magnum der ligger og lagrer.. Gisp!]

rejse-champagne-moet-16-of-40[Fredag kl 11:08 – kældrene huser også ‘arkiv’ for de rigtigt gamle flasker… Hér er det flasker fra hhv 1899 og 1900 – og ja, der er naturligvis noget i. Er det ikke sjovt? ]

rejse-champagne-moet-10-of-40

rejse-champagne-moet-14-of-40[Fredag kl 11:14 – i en almindelig flaske champagne er der 75cl, men i dem I kan se på billedet hér er der 6liter, eller altså svarende til 8 almindelige flasker. Sådan en flaske kaldes en “Methusaleh”, og er den største man kan lave som flaske (der findes større flasker – den største hedder Nebuchadnezzar og rummer 15l, men hér hælder man på efter endt gæring, som så altså ikke foregår på flasken selv]

 

rejse-champagne-moet-1-of-2[Fredag kl 11:42 – oppe i lyset igen. Oppe i Moët&Chandons smukke have, med udsigt til orangeriet. Det var Claude Moët, der tilbage i slutningen af 1700-tallet lod denne have (og bevares, de mini-slotte den hører til) anlægge som gave til hhv søn og datter.]

rejse-champagne-moet-2-of-2[Fredag kl 11:52 – al den snak om champagne har gjort os tørstige og heldigt nok, er der dækket op til vinsmagning i orangeriet… jeg tager plads i en af stolene med direkte udsigt til dagens hovedperson]

rejse-champagne-moet-17-of-40[Fredag kl 12:07 – … og ham kan I altså se hér. Han hedder Benoit Gouez og er ‘cellar master’ hos Moët. Cellarmaster er kort for ‘champagne chef rockstar’ 😉 Ej – det er ham, der har ansvaret for champagnen. Ham der har ansvaret for at den klassiske Moët Imperial smager, som den skal – ligegyldigt hvordan høst og vejr nu måtte have været. En Moët Imperial skal smage som en Moët Imperial skal smage.]

rejse-champagne-moet-19-of-40[Fredag kl 12:32 – vi smager 3 slags champagne: den klassiske Moët Imperial, en rosé og en vintage… Det er sjovt, at smage dem ved siden af hinanden – især den klassiske op mod vintage – wauw, en forskel. Det hele flankeres af Benoits fortællinger. Han snakker om smage som farver – gul er smagen af smør, brioche, croissanter, fx. Og selvom han er vigtig og ovenikøbet trés Francais (en cocktail, der ellers kan være en lille smule langhåret), er han også enormt behagelig. Ligetil. Fortæller fuldstændigt usnobbet om produktion, processer og smage. Jeg forstår godt, at han omtales som rockstar – karismaen er ikke til at tage fejl af, og vi får også flere gange at vide, at det er noget h e l t særligt, at vi har selskab af selveste Benoit Gouez. Oui, oui. Og ja, det er naturligvis ham, der er ansvarlig for citatet, der altså blev titlen på dette indlæg – kunne det være anderledes?]

rejse-champagne-moet-21-of-40[Fredag kl 14:02 – efter champagne-smagningen er der frokost. Varmen trykker – det er omkring 30 grader og ovenpå 3 glas champagne (… nej, jeg spyttede ikke ud.. Heeeelll no) er vi allesammen lidt skiløjede, og tager en pause i skyggen af træerne i den smukke have. Det var klart en fejl, at jeg tog sko på med pels i, lige idag.. Suk]

rejse-champagne-moet-23-of-40[Fredag kl 15:02 – efter frokost bliver kørt i de sorte Mercedes-minibusser med tonede ruder ud i vinmarkerne. Sådan – helt ud i markerne. Vi går i rækker gennem vinstokkene, mens Moët director of production fortæller om produktionen.. Og et kollektivt gisp går igennem gruppen, da han fortæller om hvordan frostvejr i april, kan dræbe alle de små skud og ødelægge en hel høst.. Det sker, nu og da, siger han.. “Mais – c’est la nature!”, fortsætter han på tyk fransk.rejse-champagne-moet-22-of-40[Fredag kl 15:21 – det kræver en fast stab på 500 mand at holde Moët&Chandons vinmarker året rundt – og hele 3000 mand, at plukke alle druerne. Det foregår over 2-3 uger i september og a l t plukkes ved håndkraft. A l t. Ingen maskiner, det er druerne for sarte til.]

rejse-champagne-moet-25-of-40[Fredag kl 16:02 – midt i champagne-markerne ligger der et lille staldhus. Sådan et rustikt lille et, hvor arbejderne i gamle dage havde mlighed for at søge ly for regnen og opbevare deres værktøjer.. I dagens anledning er det omvandlet til en lille bar – vi drikker Moët Ice. Den nyeste variant i arsenalet. Den er fremstillet for at blive drukket med isterninger i – noget der ellers udvander den almindelige champagne. Benoit er stødt til os ude i markerne, og giver glasset et sving i solen – “It’s something we French would have when we are ‘retour de la plage‘”.. Det lyder herligt tænker jeg, og smider mig i en stol med udsigt over markerne, hvor dette billede blev taget..]

rejse-champagne-moet-26-of-40

rejse-champagne-moet-32-of-40

rejse-champagne-moet-28-of-40

[Fredag kl 19:52 – efter vores tur i vinmarkerne bliver vi kørt retur til hotellet. Jeg bruger tiden på at facetime med de to derhjemme og har iøvrigt store planer om, at jeg skal nå at krølle hår og jeg ved ikke hvad. Det når jeg selvfølgelig ikke, og pludselig er tiden løbet fra mig – typisk.. Vi kører tilbage til den smukke have med de to mini-slotte og bliver ført op ad trappen i det ene. Trianon, hedder det. Bygget som et mini-Versailles for mere end 200 år siden.]

 

rejse-champagne-moet-29-of-40

rejse-champagne-moet-30-of-40

[Fredag kl 20:02 – i det ene hjørne er der lavet et champagnetårn. Det største jeg nogensinde har set – 215 glas, står der og venter på at blive fyldt. Én af tjenerne hopper opad den lille Moët-trappe og hælder af en Magnum-flaske. Der skal mange til. Nogle-og-tyve fortæller han, mens han elegant hælder af den store (tunge) flaske med en enkelt hånd]

rejse-champagne-moet-34-of-40

[Fredag kl 20:23 – Vi har skålet med hinanden og snuset rundt i de smukke lokaler, alt imens tjenere iført hvide handsker serverer kanapeer på sølvfade. Østers og foie gras, blandt andet. Kunne det være anderledes? På et tidspunkt bliver vi bedt om at komme ud på altanen – hos Moët ligger det i DNA’en at overraske. At være generøse. At være grandiøse. Og dét skal vi nu opleve. En kæmpe luftballon formet som en champagne-prop er pludselig dukket på på den lille græsplæne – det er så dumt, så skørt og SÅ fantastisk. At stå dér i aftensolen med udsigt til en tur i luftballon oven på de oplevelser, vi allerede har indkasseret.. Wauw – Moët, nu slog du for alvor benene væk under os]

rejse-champagne-moet-35-of-40

rejse-champagne-moet-36-of-40[Fredag kl 20:48 – vi får alle en tur op i ballonen, der forsigtigt stiger til vejrs gang på gang. 50 meter svævende oppe i luften er der udsigt over champagne-makerne i solnedgangen. Det er (floskel-alarm, men seriøst) breathtaking! Jeg skåler og napper en selfie med mit lange, sjove sidekick Rose]

rejse-champagne-moet-40-of-40

[Fredag kl 21:28 – efter flyveturen blever vi ledt til spisesalen. Mit hovede kan snart ikke rumme mere – hér er så smukt dækket op. Så klassisk. Som at være til bal hos dronningen, bare bedre. Alt er gennemført til mindste detalje. Menuen er håndskrevet. Håndkaligraferet. Navnekortene, ditto. Jeg sniger begge dele i tasken, som små souvenirs.

Det er Benoit der er host. Jeg sidder to stole fra ham og nyder at lytte med som han entertainer sine gæster med anekdoter af varierende karakter. Lidt om husets kok. Lidt om de lokaler vi sidder i. Lidt om sig selv. Det lille slot, Trianon, er privat. Hér kommer man kun, hvis man bliver inviteret. Hér kan man ikke booke bord. “Some things in life, should be kept.. erm… comment on dit.. exclusif!”, fortæller Benoit. Jeg kniber mig selv lidt i armen. Hvilket eventyr! Vi spiser 4 retter (needless to say) fantastisk mad, alt flankeret af champagne. Og så – til slut – bliver vi kørt hjem i seng, men ikke uden først at få en Moët-pose med en flaske med vores navn skrevet i små krystaller. På mit værelse venter et fint kort. “Bon Voyage”, står dér.]

rejse-champagne-moet-1-of-1

Jo. Det var fortællingen. Om 48 timer i Champagne med Moët&Chandon. Det var en fantastisk oplevelse. Sådan en man aldrig glemmer. Sådan en man er helt benovet over at tilkomme. Undervejs kunne jeg ikke lade være med at gå og tænke over, hvornår de mon ville opdage, at det bare var mig, de havde inviteret. 

11 kommentarer

  • Julie

    Wow! Sikke en fed oplevelse – og en dejlig fortælling 👍 #giddetvarmig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette WK

    Det lyder helt fantastisk. Din glæde og begejstring er virkelig smittende. Jeg er SÅ glad på dine vegne over at du fik sådan en fantastisk oplevelse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Du er en heldig dame! Tak for en fin reportage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Hansen

    😍😍😍 meget misundelig 😵
    Elsker champagne ! Så det var sådan et fint indlæg 👌🏼🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op, jeg havde overset det kun var 48 timer – troede næsten ikke på det da jeg så det til slut i teksten!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Der skal ikke være komma i din overskrift, frøken! Mit OCD kommer på overarbejde 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente

    Hej! Jeg vil gerne spørge, hvor dine fine blomstrede bukser kan købes?
    Vh Bente

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Ej altså, sikke en heldig agurk du er!
    Hvor ser det helt vildt og ekstravagant ud – men simpelthen så fortjent, at det lige blev dig, der kom med!
    Virkelig hyggelig champagne-dagbog, så fint og dejligt at følge minutiøst med i de 48 timer! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, I see you had such a great time there!
    Lovely greetings from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder virkelig skønt! Du er en heldig kartoffel 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 tip til at babysikre din bolig...