Kan vi lige snakke lidt om havremælk? – ACIE
Postkort ønskes...

Kan vi lige snakke lidt om havremælk?

Nogle dage inden vi tog på ferie havde jeg en ‘mig-dag’. En fridag. En pjækkedag. Fra mor-livet. Og don’t get me wrong – mor-jobbet er det B E D S T E job jeg nogensinde har haft. Nogensinde kunne forestille mig. Men nu har jeg så også været på det job 24/7 de sidste knap 10 måneder, så jeg syntes helt ærlig talt at en lille fridag var på sin plads (jeg er helt med på, at andre mødre ikke nødvendigvis kan relatere – power to them!).

Anyways. Jeg havde alt muligt rart på programmet, mens Elise legede med sin farmor og farfar. En lur blandt andet. Lidt tid med en lydbog. En lang telefonsludder med Emily (… om de royalties jeg så absolut synes jeg fortjener for idé og titel til hendes nye bog, der – bevares – stadig kun findes i mit hovede, men nu er frøet sået), lidt shopping på Gl Kongevej og en brunch på Les Trois Cochons med Simone.

Og det er altså hér, at det med havremælken kommer ind i billedet. For sér I – jeg drikker almindelig mælk. Det har vi vist snakket om. Men omvendt har jeg det også som helt fast grundprincip hér i livet, at hvis der er noget jeg ikke forstår, så handler det altså om mig og intet andet. Lad mig forklare – når jeg ikke forstår, at andre mennesker frivilligt drikker havremælk i deres kaffe, så handler det altså om, at det er mine smagsløg den er gal med, og ikke dem, der bor på tungen hos dem, der drikker havremælk. Giver det mening? Dét jeg ikke forstår, handler – om noget – om en egen shortcoming. Ikke andres. Sådan kan det jo ellers godt lyde ik? “Jeg forstår virkelig ikke dem der drikker havremælk…”. Det kan næsten lyde hånligt, hvis ikke man ved hvilket livssyn, der ligger bag. Det ved I så nu… Det er m i g den er gal med.

Nuvel. Og når man sådan har erkendt dét. At det er én selv, den er gal med, så bliver incitamentet til at prøve nye sager jo også dét større. Man går ligesom til opgaven med en anden åbenhed. Så da min brunchmakker bestilte sin kaffe med havremælk (.. og jeg iøvrigt få dage inden havde set en video på instagram af en der kaldte havremælk for “virkelig cremet”), så tænkte jeg, at det måtte jeg fanme prøve. Fanme. Så jeg bestilte en latte på havremælk. Og tænkte, at jeg måske og endelig ville se lyset. Og man kan jo heller ikke tillade sig ikke at forstå, det man aldrig har prøvet…

Den søde servitrice kiggede skeptisk på mig – og præcis hvordan ordene faldt, kan jeg ikke huske. Men hun synes ihvertfald at det med havremælk var en virkelig dårlig ide. Men hun gav mig credit for at ville prøve, så hun indvilligede i at lave en latte på havremælk til mig, hvis jeg tilgengæld ville love, at komme ind og bede om en ny, hvis nu den smagte for sløjt. “Jeg er altså en sødmælkspige”, sagde hun. Og det kunne jeg jo godt nikke med på, omend jeg oftest styrer mig og drikker den på mini.

Og så kom hun altså med en kaffe på havremælk. Og jeg – der ellers havde høje forventninger ovenpå beskrivelsen som “cremet” – blev fælt skuffet. Det var altså ikke lige dén dag, mine smagsløgs grænser skulle udfordres. Efter jeg er blevet mor er kaffen blevet lidt hellig. Mit frirum, når barnet sover. Min overlevelse ovenpå hårde nætter. Så jeg gider heller ikke gå på kompromis med den. Slet ikke, når man nu har mulighed for at få andre til at lave en virkelig lækker én af slagsen til én. Så jeg gik hurtigt ind. “Det smager jo fælt”, grinede jeg. Og den søde servitrice kiggede på mig og grinede tilbage: “det var jo det jeg sagde”… Og det var det. Det var dét hun havde sagt. Men i det mindste prøvede jeg da;)

Fotos: HoneyStudio

13 kommentarer

  • Kathrine

    Kæmpe credit for din åbenhed for nye smagsoplevelser – sejt! Og når det er sagt, så er jeg SÅ meget på komælks-holdet… jeg har glutenallergi, sådan den helt rigtige stygge slags, og med alle de skønne ting man her må undgå, ja så skal kaffen dæleme være med sødmælk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D

    Da vi var i Florida kunne jeg ikke få lactosefrimælk på hotellet, kun mandelmælk (hvilket giver god mening, de har mange mandler i det land). Nøj hvor jeg lærte at sætte pris på Kim (lactosefrie) mælk. De andre plantebaserede mælketing synes jeg skiller i kaffen og så smager den bare ikke godt i min mund ☕️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Selvom jeg selv elsker havremælk i min latte (i min mund er det helt vildt cremet – faktisk kan jeg ikke så godt lide kaffe med komælk), så er jeg helt overrasket over nødvendigheden af din disclaimer. Bliver folk sådan lidt stødte, når man foretrækker komælk frem for alt muligt andet? Vildt! Smag er jo heldigvis individuelt, og du skal da drikke alle de latter med sødmælk, som du har lyst til… for hvorfor drikke det, der ikke smager dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha!! Åh, dit ansigtsudtryk var priceless, da du efter én tår måtte kapitulere til komælken! Er ked af, at jeg ledte dine smagsløg i unåde 😛

    Tror at som med så meget andet indenfor planteverdenen, så handler det om tilvænning. Og til sidst glemmer man helt, hvad den “orginale” variant smager som! 😀

    Næste gang vi ses, så lad os prøve en anden mælk <3

    kh
    /S

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender det… havde den samme oplevelse med Matcha, og skrev også et indlæg om det. Prøvede virkelig, men min stakkels mand måtte drikke resterne og nu får han tiks hver gang jeg siger ordet 🙂 ups

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg sender en kærlig tanke til den fellow ko-mor, der har været så elskværdig at lave sødmælk til min kaffe så jeg kan blive et rigtigt menneske kl 06:15 efter endnu en nats baby-roderi. Hun har min ryg ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg er SÅ enig med dig! Jeg har forsøgt op til flere gange at lave eller bestille kaffe med både soya, ris, mandel og havremælk. Der er virkelig INTET som slår ganske almindelig komælk 😉

    Grunden til at jeg har forsøgt at skifte mælken ud er at det eftersigende skulle have en dårlig virkning på urenheder. Når man som jeg desværre lider af uren hud, ja så gør man alt for at bekæmpe det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    TAK! Jeg trængte til at læse, at der stadig er andre end mig, der drikker rigtig komælk (gerne sødmælk 😉) i kaffen.

    God ferie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elise

    Åh jeg havde også sådan en fridag i lørdags!! Totalt skønt at kunne invitere sig selv på lækker frokost og spise den LANGSOMT! Og uden at skulle koncentrere sig om at fodre en lille størrelse samtidig :p
    Min kaffe er “Mors superpower-drik” og elsker når nogen laver en Latte til mig 🙂 Omend jeg er nødt til at have den på laktosefri mælk :/ En gang i mellem smugdrikker jeg lidt af min mands, når jeg har bestilt en med sødmælk til ham 😀
    Drikker kun havremælk til daglig i kaffen for at prøve at se om det kunne udrydde de små irriterende knopper på mine arme og tror desværre det virker…Men cremet kan man altså ikke kalde det vil jeg give dig ret i! (drikker ikke mælk i glas det er bare mærkeligt i min verden :p )
    Rigtig god ferie i det franske! Spis en ekstra croissant for os der er herhjemme 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha, ej hvor er det skørt! Mit kaffeliv er blevet betydeligt bedre, efter jeg skiftede komælken ud med havredrik (som min fødevarekæreste så vigtigt har lært mig, at det hedder 😅), og ingen barista har nogensinde kigget skævt til mig for at foretrække den. For i min mund ER den altså cremet og lækker! Det er da sjovt, at smagsløg kan være så forskelligt indrettet 😀

    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lis

    Et lille tip; brug havremælk i din iskaffe, med isterninger og lidt sirup (ikke meget, da havremælken er sød i sig selv).
    Jeg prøver personligt at skære komælk væk, men i den varme latte er dét det eneste der dur. MEN iskaffen med havremælk – try it 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Det ser skønt ud! I hear you, kaffen er også blevet endnu mere hellig for mig, efter jeg er blevet mor, ha ha. Jeg fantaserer godt nok også om sådan en fridag, når jeg ikke længere fuldammer min søn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Such a cute summer look!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Postkort ønskes...