På det seneste: september, strækmærker og surdejsbrød…

Den var der i morges. Luften. Kold. Klar. Og med en duft af snarligt efterår.

Helt perfekt lige nu, hvis man spørger mig. Dagene er tilpas lange – ikke så lange, at ens børn er umulige at putte, men heller ikke så korte, at man slet ikke føler, at man får dagslyset at se.

Jeg slubrer det i mig og forsøger at huske. Jeg er bange for, at hvis jeg lukker øjnene, så er det blevet november, når jeg åbner dem igen.

Anyways. August var en rar måned. Både fordi jeg fyldte år. Men også fordi min barsel sluttede. Og jeg glædede mig helt sindssygt til sidst. Min lille dreng er ikke så lille mere. Han trives, griner og lærer alt muligt. Lige om lidt løber han rundt. Jeg synes den der 1års-alder er ret nice. Stadig lille og baby-agtig på nogle punkter. Og så slet ikke på andre.

Derudover lidt øvrige glimt fra august – på det seneste har jeg blandt andet skudt en meget fin kampagne med et fint budskud… Det er billedet foroven – derudover har jeg:

[Holdt hjemmedatenight med den lange… Og smilet over min lille store pige – and so it begins. Forudser, at jeg ikke får mit klædeskab for mig selv]

[Nydt langsomme sensommer-aftener mens mørket faldt på – hele vinteren glemmer jeg lidt at haven findes. Men om sommeren fungerer den næsten som et ekstra rum]

[Vasket ustyligt meget tøj, for at komme til bunds i nogle lede bunker… Og ægret mig over, at vores fine lampe er gået i stykker og at jeg ikke ved, hvor den er fra, så jeg kan finde en ny glasskærm. Anyone?]

[Nusset lidt ekstra med ham her. Lille mus]

[Bagt nogle kick-ass surdejsbrød – og beundret min stribede, bløde mave… Tænk, at den har været hjem for to vidunderlige børn.. Tænk hvad den kan.]

[Været på tur med mit lille hold – de er fulde af spilopper, men jeg elsker dem for det]

[Spist kantareltoast på hjemmebagt surdejsbrød. Og puttet med mit lille konfettihorn]

[Spist frokost med veninder. Jeg er klar over, at det kan virke indspist hele det der ‘bloggermiljø’ (sådan har jeg det ihvertfald selv, hvorfor jeg har forsøgt at trække mig lidt fra det lately.. Det kom helt naturligt med barslen iofs), men der er en lille gruppe, som har været der igennem snart 10 år. Ups, downs, bryllupper, børn. Jeg kender deres forældre, vores børn leger og vores mænd ditto. De er blandt de eneste, jeg med 100% sikkerhed ved, vil hænge ved – selv den dag domænet her ikke findes længere]