oktober 2018 – ACIE

.. Kan vi lige snakke lidt om penge?

For en måneds tid siden, øffede jeg lidt over dét der med, at jeg føler et større og større behov for (eller ansvar for), at addressere den skævhed, der unægteligt er i den måde, det virker som om jeg bruger mine penge (altså med inspirationscollager og en hang til dyre tasker), og den måde jeg faktisk bruger mine penge…

Og hvordan gør man bedst dét, uden at hænge kontoudtog eller andre privatsager til offentligt skue? Den nød har jeg endnu ikke helt knækket – men en start, er da at begynde at tale højt om emnet. At give det taletid. Eller spalteplads. Eller hvad vi nu skal kalde det.Og derfor altså indeværende indlæg. Og noget af dét, jeg går og tænker allermest på lige i disse dage er fremtiden. Alderdommen. Tidligt, I know. Men jeg er jo lige sprunget ud i det selvstændige virke, og har således vinket farvel til en fornuftigt og fast pensionsordning, som nogle andre både havde bestemt og forvaltede for mig. Men dét, er jo ikke længere tilfældet. Så hvad skal jeg nu? Der er flere muligheder…

  • Jeg kan lade være med at gøre noget (… men det ville være dumt, så det gør jeg ikke).
  • Jeg kan sætte et beløb ind på en konto hver måned og lade det være det (.. også ret dumt, når man ved hvad indlånsrenten er i disse dage).
  • Jeg kan ringe til et pensionsselskab og lade dem klare ærterne (.. absolut en mulighed – men jeg ved ikke rigtigt, hvordan det fungerer for en selvstændig?).
  • Jeg kan få hjælp til at investere pengene (men hvem?)
  • Jeg kan investere pengene selv (.. mulighed – men uoverskueligt og kun 1% lykkes med at slå markedet…)

Og nederste punkt efterlader jo iøvrigt altså også en myriade af muligheder, for hvor skal man overhovedet starte? Aktier? Obligationer? Index? Daytrading? Tidshorisont? Risikoprofil? I kender mig godt nok til at vide, at jeg har en lang business-uddannelse bag mig. Nogle af jer, ved også at jeg har læst virkelig mange finansieringsfag og således burde være mere end velekviperet til at kaste mig ud i handel med værdipapirer. Og det irriterer mig også – for min far gør det, min storebror gør det, min mand gør det. Og I kan dæleme bide spids på, at det generer mig, at jeg så ikke også gør det. Hvorfor er det blevet en mandeting? Hva’? HVA’?

Og måske ender vi tilbage ved det samme svar, jeg selv skrev foroven. Dét med uoverskueligheden. Og som sidenote, passer det jo iøvrigt heller ikke helt – for jeg startede med at investere da jeg var 25. I fast ejendom. I en ejerlejlighed. Og sidenhen i et hus. Og de seneste ti år har været umådeligt gode ved os, der har investeret i, netop, fast ejendom. Men altså – værdipapirer. Det er dem jeg snakker om i dette indlæg.

Og jo. Jeg går og funderer lidt over fremtidsøkonomien for tiden. Og hvordan jeg skal gribe den an hér i mit nye virke. Noget af dét jeg er faldet over, i min vej til livet som super-investor er nedenstående links – og dem skal I også læse, altså hvis I interesserer jer bare den mindste smule for emnet:

Som I kan regne ud, er jeg ikke i mål endnu. Men det er en ambition – og et projekt jeg går og hygger mig med. Og noget jeg gerne vil snakke mere om i dette forum – hvis det altså også interesserer jer? Gør det dét? Investerer I?  Jeg bliver SÅ glad på vores køns vegne, hvis I lige gider lægge mit kommentarspor ned med store fede JA’er.. Men jeg er desværre bange for, at jeg godt kender svaret for de fleste af os. Det kan vi altså gøre bedre – og skal vi ikke tage at gøre det??

Min favoritter fra Asos – og en rabatkode..

Som jeg delte på insta igår morges, så giver Asos i disse dage -15% med rabatkoden WOW15. Selv skyndte jeg mig, at se om der ikke var nogle kjoler til den kommende sæsons fester, der skulle klikkes hjem. Så en kameljakke, noget oversize strik, yndlings-jeansne og nogle pæne efterårsstøvler…

Og da jeg gik igang med kjolerne opdagede jeg, at ASOS er leveringsdygtig i mere end 5000 af slagsen. Shit mand. Jeg nåede ikke igennem. Men jeg nåede et par tusind. Og det behøver I andre måske ikke spilde jeres tid med, når nu jeg har klaret grov-sorteringen;)

Derfor altså mine favoritter. Et kurateret udvalg af ASOS enorme udvalg.

  1. Virkeligt pæne støvler i ruskind
  2. Bamsefrakke i den pæneste farve
  3. Mine yndlingsjeans i en pæn vask
  4. Festlig kappekjole – måske til nytår?
  5. Klassisk frakke i nude
  6. Flatterende snit og palietter – perfekt til fest!
  7.  Camelfrakke i klassisk snit
  8. Slingbacks i slangeskind
  9. Enkel skjortekjole med peplum
  10. Fine øreringe, som jeg har vist frem før
  11. Oversize tørklæde til at holde varmen
  12. Overknee-støvler i ruskind og til fornuftig pris
  13. Mine yndlings-jeans i en anden pæn vask
  14. Oversize strikkjole i råhvid
  15. Enhjørning-favet strik fra Gestuz 

Jo. Det er dét jeg har på listen. Er I mon faldet over noget fint?

Hverdagsvlog og et lille skriv om Frk Edith..

I løbet af de sidste par uger, er i overordenligt mange, der har delt min begejstring for en køkkenmaskine på instagram, som iøvrigt, omend tilfældigt, er i familie med hende vi skal snakke om idag. Idag skal I nemlig møde husets nyeste beboer, Frk Edith – og jeg håber, at I også vil dele min begejstring for hende.

Frk Edith er en iRobot Roomba 980, (som I kan læse meget mere om lige her) og er for nyligt flyttet ind på matriklen. Jeg troede egentlig at vi var dækket godt ind på støvsuger-fronten, men var frisk på at lade det komme an på en prøve. Jeg har for nyligt opsagt vores Happy Helper, fordi hun – rent ud sagt – blev for ustabil, ikke dukkede op, aflyste i sidste øjeblik og den slags ballade. Så de sidste par måneder har jeg altså selv stået for rengøringen og… well.. med en Elise, der endnu ikke er startet i vugger, så har det været slightly challenging, to say the least (altså fordi jeg stadig prøver at bruge hendes lure til at arbejde, og at gøre det mens hun er vågen er umuligt).

Og hvis I er nysgerrige over hvorfor frk Edith hedder Frk Edith, så kan I altså få svaret i denne lille hverdagsvlog, fra Elises 1 års fødselsdag, jeg var til instagram-event og Elise var med til sit allerførste presseevent<3


Nedenfor kan I iøvrigt læse, hvad jeg har erfaret af plus&minus for sådan en sag som Frk Edith.

Plus:

  • At have en støvsuger, der klarer jobbet helt uden at man overhovedet behøver at være hjemme er så win.
  • Efter Elise er flyttet ind, er vores støvsuger-behov vokset gevaldigt – jeg kunne seriøst støvsuge hver dag, hvis jeg havde tid/overskud/gad.
  • Jeg kan styre støvsugeren via en app til telefonen – både starte den med det samme, men også planlægge hvornår den skal køre.
  • Frk Edith kommer helt ind under og bag sofaen, hvor man ellers selv skal ned og ligge (.. and let’s be real – det sker ikke).
  • Jeg har tit tænkt, at det er dumt at de der robot-støvsugere er runde, for hvordan skal de så komme ind i hjørnerne? Frk Edith har roterende sidebørster (den lille hvide dims I kan se stikke ud), som ordner dét problem.
  • Hvor andre støvsugere skal bruge forskellige mundstykker afhængigt af underlag, så klarer Roomba’en det hele uden skift takket være det såkaldte Aeroforce 3-fase rengøringssystem – vi har klinker i køkken og entre, trægulve og tæpper (med frynser) i stuerne og entreen.

Minus:

  • En robot kan ikke stå alene hos en børnefamilie, for man kan ikke undvære en støvsuger til fx sofa, pletstøvsugning efter måltider, trapper, autostol el. lign. Hér går min klare anbefaling på en trådløs af slagsen.
  • Bor man i et gammel hus som os, skal man lige hjælpe Frk Edith over dørtrinene – de er alt for høje her hos os (5cm). I nyere huse er det intet problem.

Jeg tænker det er oplagt at holde øje med sådan en sag til Black Friday eller skrive den på ønskesedlen til jul – I kan som nævnt læse mere om den her<3

November-listen – 10 ting jeg håber og planlægger…

Jeg er klar over, at det er for tidligt, at komme med’en. November-listen. Men ser I – i oktober glippede det. Starten af måneden fløj afsted med bryllupsdag, fødselsdag og jeg ved ikke hvad. Og nu er det pludselig d. 27 og den er stadig ikke blevet forfattet. Så derfor tyvstarter jeg altså på november, og hermed altså månedens fortsæt, håb, planer og lidt til….

Elise skal starte i vuggestue… Og det har flere konsekvenser. Jeg håber, at det vil være dejligt for hende. Jeg synes det sværeste lige nu (og det kommer jeg tilbage til i et af mine “Det sværeste ved at være mor”-indlæg) er at aktivere hende. Være sjov. Vi piler afsted på udflugter og forsøger at komme så meget ud som muligt – men de fedeste dage for hende, er klart dem, hvor hun leger med andre børn. På playdates, på biblioteket, i legeland.

Få skabt mig nogle gode arbejdsrytmer og rutiner… Jeg skal for første gang nogensinde være 100% herre over egen arbejdstid. Selv prioritere i projekterne og selv finde den rigtige rytme og balance. Jeg glæder mig helt vildt. Og til at hjælpe mig, har de søde piger fra Atelier Århus sendt mig 2019-kalenderen. Den skal være mit overblik – og det er altså også den I ser på billedet her ovenfor.

Komme en tur i svømmehallen… Det var Emma, der mindede mig om det for et par dage siden. At komme i svømmehallen – og i sauna. Det vil jeg gerne gøre til en fast ting et par gange om måneden. Elise skal gå i vuggestue lige ved siden af den lokale svømmehal, så det er helt oplagt. En rolig start på arbejdsdagen, og at blive varmet godt igennem på kolde vintermorgener.

Starte med at jule… Jeg er jo egentlig allerede tyvstartet lidt. Men jeg elsker jul og endda blevet spurgt om jeg vil lægge hus til en julereportage. Der skal laves dørkrans, sættes lys op, laves adventskrans og hænges pyntegrønt over pejsen. Og mange andre vidunderligt rare ting.

Have kvalitetstid med Pix&Nix… Noget af det hårdeste ved at være blevet mor, er at det har været svært at være ligså meget faster, som jeg var inden. Det har været lidt sløjt med sleepovers, bif-ture, pasning og mange af de andre hyggelige ting, jeg plejede at lave med min nevø og niece. Men nu er Elise så stor at overskuddet er ved at være retur – og jeg lægger ud med at tage de to små kegler med til gallepræmiere på en ny julefilm i næste weekend. Jeg glæder mig nok mere end dem<3

Komme i fitnesscenter… Endnu en ting, jeg har skubbet foran mig, fordi ‘mig’ blev sidst i prioriterings rækkefølgen efter Elise, Skjorten, blog, business, bogskrivning, housekeeping, veninder og familie. Der har ikke være tid til ‘mig’. Udover en frisørtid eller lignende nu og da.. Men når Elise starter i vuggestue er historien en anden, og jeg vil så gerne komme forbi fitnesscentret et par gange om ugen igen. Jeg savner det virkelig.

Lave den her salat til frokost… Hvis ikke I følger Signe fra A Million Miles allerede, så skal I altså gøre det. Hun så dygtig og så sød.

Få styr på nogle af de bunker der har hobet sig op… Jeg var lidt inde på det i det her indlæg, det med rod. Det generer mig, men jeg har måttet lære at leve med det i løbet af det sidste år. Nu håber jeg endelig på at kunne komme til bunds i nogle af de mange bunker, der har hobet sig op. Få ryddet op i skuffer og skabet og organiseret. Jeg hader rod. Det larmer i mit hovede. Virkelig.

Lave Thanksgiving Dinner til min mand… Jeg elsker alle de amerikanske højtider (og har helt absolut være american i et tidligere liv), så selvfølgelig elsker jeg også Thanksgiving. I flere år holdt vi Thanksgiving i New York, men sidste år blev det ikke til ret møj kalkun. Det skal der laves om på i år. Jeg vil lave både kalkun, mashed potatoes, sweet potato casserole og gravy til min madglade mand.

Udgive en bog… Og sidst men ikke mindst – d. 30/11 udkommer “BRYLLUP – something old, something new, something…” og jeg er STOLT. Mega. Min første bog. Jeg er forfatter. Og y’know what – jeg skrev den endda mens jeg var på barsel, fordi hvad skulle jeg ellers lige lave;) Ikke alene, bevares – det har været en flot joint effort af alle konerne på trods af travle kalendre.. But still. Den er så smuk venner. Smukt illustreret, smukt opsat. Og så er der god gods i den. Jeg glæder mig sådan til at vise den frem til jer.

[BILLEDE HER]

Antwerpen T/R og lidt rigere på vigtige ting..

Sådan her har jeg set ud de sidste 3 dage. Lidt sløret og med små burgerøjne – iført sneakers, jeans, strik og min nye kappe fra Blaire, som Stine (der både damen bag Blaire, men også en gammel veninde) har været så sød, at give mig i gave (så annonce, reklame og #gifted og hvad der nu ellers skal stå), fordi hun bemærkede hvor glad jeg var for den anden…

Lige nu er jeg igang med at fordøje de mange indtryk og finde ud af, hvordan jeg bedst kan dele dem med jer. Der kommer en rejsevlog, that’s for sure. Og nok også en guide I kan printe, bookmarke, gemme eller hvad I nu gør med den slags, til hvis I en dag skal på tur til de kanter. Men lige nu sidder jeg mest bare med en masse oplevelser i hovedet og i omegnen af 500 billeder. Der skal lige noget mental struktur på, for at de kan formidles i et spiseligt format;)

Det har været en fantastisk tur – én af dem, der har gjort mig lidt rigere. Både på oplevelser, perspektiv og kulturel dannelse – men også på venskaber. Vi har fjollet som tre 15-årige, og det har været befriende og rart, at slippe alt voksenansvaret derhjemme og istedet bare være sig selv. For et par dage. Det er nogle gode damer jeg har været på tur med, kan I tro.

Når det er sagt, vil jeg idag bruge dagen på at nyde at være hjemme. Nyde min lille familie. Shit jeg har savnet dem. Mest den mindst, selvfølgelig, men altså… Også den lange. Min dårlige morsamvittighed har været på overarbejde og mens jeg var afsted, faldt jeg over en artikel, der havde en pointe á la: “når du forlader fra dit barn, slår overlevelsesinstinket til, fordi dit barn tror det skal dø”. Okay. Perfekt. And the award for shittiest mom goes to…. Argh. Sygt typisk, at lige DEN skulle dukke op i mit facebook-feed.

Således tudede jeg også hele vejen op ad Helsingør-motorvejen, da jeg kørte hjem fra lufthavnen igår. Helt irrationelt og ikke ‘sådan jeg er’. Men you know. Man (.. or maybe that’s just me) bliver lidt bims i bøtten af at blive nogens mor, apparently. Selvom hun jo iøvrigt havde haft det som blommen i et æg, var blevet forkælet til det helt store, og iøvrigt ikke var mere begejstret for at se mig, end hvis jeg går på toilettet og kommer retur igen. “Nå hej. Er det dig?! Jeg sidder lige og slikker på en bold”. Super. Savnet var altså primært noget, der fik følelserne på min banehalvdel til at flosse.

Og with those words, vil jeg gå ind og kysse lidt på mit barns lille hovede. Hun råber inde i stuen. Uklart hvad. Men hendes far prøver at lære hende, at sige far og det skal fanme være løgn. “Kan du sige MOR, skat?”.. “Kom så skatter – moooooooo-aaaaaar”.

Rigtig god lørdag d’damer. Og stay warm. Det rusker noget.