Næste stop: svømmehallen.. – ACIE
BOLIG: Nye gardiner (hvad synes I?) og feminine forårsnyheder..

Næste stop: svømmehallen..

Annonce for Vores Puls

Jeg har skrevet, at jeg rigtigt gerne ville det. Flere gange. Både hér og hér. Og venner – IDAG SKER DET! Her til formiddag skal jeg i svømmeren for første gang siden babysvømning. Og idag er det ikke for at lade Elise udforske et nyt element, men derimod fordi jeg trænger til at få rørt kroppen og blive brugt lidt.

Nu hvor Elise er startet i vuggestue er det slut med at gå de mange kilometer jeg ellers har gjort tidligere, og nu trænger jeg altså til at prøve en ny motionsform. Og til at gå i sauna. Men sidstnævnte er så absolut icing on the cake. (og som lille sidebemærkning – jeg bliver så træt i skulderen af at bære rundt på mit tunge barn. Det håber jeg, at svømningen også kan afhjælpe).

Jeg har ikke nogen lang og gloværdig svømmekarriere bag mig – jeg gik til svømning som barn og er en hæderlig ‘hverdagssvømmer’, men ikke meget mere end det. Derfor har jeg også været i gang med at læse nogle af artiklerne på Vores Puls, som DGI står bag. Og det er altså blandt andet den her artikel, som har givet mig blod på tanden ifht det med svømningen.

Et af rådene i artiklen er at ‘lette foden fra speederen’ og det er ellers en disciplin jeg er virkelig dårlig til, men jeg har sat mig for, ikke at gå helt død på det første kvarter, må jeg hellere holde mig til brystsvømning. Derfor har jeg også været igang med at læse denne artikel med gode råd til, netop, brystsvømning. Lad blikket følge svømmerytmen, tjek. Lad armtaget gribe ned i vandet, copy. Tillad dig selv, at glide mere, ok. Jo, det skal nok blive godt. Og læser i disse ord allerede nu i formiddag, kan I jo sende mig en lille tanke, for så ligger jeg og plasker frem og tilbage i den lokale svømmehal (der praktisk nok, ligger lige ved siden af Elises vuggestue).

Jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at være – sidst jeg var alene i svømmeren var jeg virkelig højgravid og tog ned og svømme, fordi jeg håbede det ville afhjælpe lidt vand i kroppen. Det var mig, og alle de gamle damer, den formiddag. Men det er nok også meget godt, ref det der med at lette foden fra speederen. Jeg håber, at svømningen både kan gøre mig træt i kroppen og tømme hovedet – og at det kan være et lille frirum, hvor jeg gør noget rart for mig selv. Kryds fingre for mig!

Og som slutbemærkning, blot et lille tip om, at der altså er meget mere end svømning at finde på Vores Puls – nedenfor har jeg samlet et par gode artikler, som måske kan inspirere til anden aktivitet, hvis I ikke lige er til en tur i klorhavet:)

 

4 kommentarer

  • Louise

    Hvor er din fine stribede sweater fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det lyder spændende at du afprøver en ny motionsform. Jeg har overvejet at tage svømning op igen som en motionsform. Jeg er kun “fritidssvømmer”, ligesom dig. Så det kunne være spændende og høre mere om – om du synes at du får noget ud af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I like the swimsuit and your look!
    xx from Bavaria/Germany, Rena
    http://www.dressedwithsoul.com

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BOLIG: Nye gardiner (hvad synes I?) og feminine forårsnyheder..