Du læser nu
Om at få bøjle i en alder af 32..

Om at få bøjle i en alder af 32..

Annonce for Smíledesígns.dk

Da jeg var 15 havde jeg togskinner i overmunden i et halvt år. Det var billigt sluppet, og jeg lovede den søde bøjletandlæge a l d r i g nogensinde at fortælle ‘hvem der havde lavet det’, for det var, så absolut, en kompromisløsning. Allerede dengang havde jeg nemlig smalt tandsæt og hvis det skulle ordnes ‘rigtigt’ så var det noget med at få hevet nogle tænder ud – og det der med at få hevet ‘gode’ tænder ud synes hverken jeg eller mine forældre dengang var en særligt god idé.

Det skal siges, at jeg i sin tid fik trukket 6 mælketænder ud, der nægtede at falde ud af sig selv, og det var egentlig fint nok, så det var altså ikke fordi jeg var bange for at få hevet tænder ud, at jeg ikke ville – men snarere fordi det virkede dumt, det der med at få hevet nogle sunde, raske voksentænder ud – måske – uden rigtig grund.

Så jeg slap altså med togskinner i overmunden i et halvt års tid og har for så vidt levet godt og lykkeligt med mit smil siden da… Eller… I slutningen af mine 20ere synes jeg, at det begyndte at stramme mere og mere til i kæben. Som om pladsen blev trangere og trangere. Jeg har efterfølgende lært, at vores tænder ‘vandrer mod midten’ hele livet, så der er ingen mystik i, at jeg synes, at det var som om mine tænder altså klumpede mere og mere sammen.

Det er så absolut værst i min undermund – men heldigvis er det jo ikke den man ser mest, når man snakker, så jeg tænkte, at jeg vel nok kunne leve fint nok med rodet i underkæben. Jeg er ikke typen, der går rundt og ‘er ked af noget’ ved mig selv – så fikser jeg det. Det være sig trætte øjenlåg op til et bryllup eller skæve tænder i undermunden…

Men da jeg stadig forventede at det med at få rettet gebisset i undermunden altså ville indebære noget med at få trukket (gode funktionelle) tænder ud og iøvrigt leve med togskinner i flere år, så lå det ikke lige for, at gå og spekulere i at få dem fikset.

Ihvertfald lige indtil det begyndte at være så generende, at det strammede sådan til i kæben, at jeg ikke kunne ignorere det. Og med mere end en håndfuld veninder, der har fået rettet tænder med Invisalign, tænkte jeg, at det da skulle undersøges.

De første tanker plantede sig, da jeg var i Antwerpen i efteråret sammen med Mille Emilie, der netop nu nærmer sig afslutningen på et længere forløb og som altså kunne fortælle lidt mere om det… Det kommer man jo helt naturligt til, når man sådan er på rejse med én, der sniger bøjlen ind og ud nu og da.

Så da jeg kom hjem fik jeg booket tid til forundersøgelse hos Smíledesígns – forundersøgelsen er gratis og nærmest alle jeg kender (fra en tidligere kollega til Christina, Emilie, Laura osv osv) har fået det lavet hos Smíledesígns, så det virkede som stedET, at få fikset den slags.

Jeg lærte efterfølgende, at de – som de eneste – er 100% specialiserede i netop Invisalign-behandlinger og klart markedsledende herhjemme (faktisk er de en af de største og eneste klinikker specialiseret i Invisalign i hele Europa), så med en forventning om, at mit tilfælde nok også var lidt kompliceret, gav det kun endnu bedre mening at gå til ‘eksperterne’. I kan læse mere om Smíledesígns.dk her!

[Mine tænder inden jeg fik skinner på – jeg har nu haft skinnerne på i 1.5 måned]

Anyways – som forventet var jeg et kompliceret tilfælde. “Sort med sort på” grinede den søde behandler til min forundersøgelse. I kan se et par scan af mine tænder nu og hvordan de kommer til at se ud nedenfor – det komplicerede ved mit tilfælde er at hele min tandsæt i undermunden skal ‘hives ned på plads’.

Det er ligesom blevet trængt op i en spids, men når det bliver hevet ned på plads, så vil der være meget bedre plads til det hele. Det viser sig også på tandbuerne – hvor tandbuen i min undermund nærmest er v-formet nu, så skal den gerne ende med at være mere u-formet, når jeg er færdig.

Så det er altså det der skal fikses. Som I kan læse er kosmetikken, i mit tilfælde, en ren sidegevinst (som jeg imidlertid gladeligt tager med – don’t get me wrong), men det altafgørende for mig, er altså at sikre, at jeg ikke på sigt, kommer til at stå med nogle gevaldige tandproblemer og smerter fra mit smalle tandsæt. Måske I er nogen, der kan se jer i samme situation?

Jeg opfordrede jeg i sidste uge (på instagram) til at sige til, hvis I havde nogen spørgsmål – og det havde I. Jeg skal forsøge at samle op på dem alle i følgende afsnit:)

  • Vænner man sig hurtigt til at skulle børste tænder mellem hvert måltid? Ja, det synes jeg. Det fylder ikke ret meget længere.
  • Hvornår kan man begynde at se resultater? Vildt hurtigt! Jeg kan allerede nu se, at mine tænder har rykket sig i undermunden. Så i løbet af den første måned vil jeg sige!
  • Hvor lang tid tager det i alt? Jeg forventer en behandlingstid på ca. 12 måneder.
  • Hvordan vedligeholdes resultatet? Når min behandling er færdig skal jeg sove med en skinne om natten og så bliver tænderne holdt på plads af en lille metaltråd på bagsiden.
  • Skal de tages ud når man spiser? Jeps!
  • Hvad koster det? Det er meget meget individuelt – priserne ligger typisk mellem 35.000 og 55.000. En lidt dyr omgang, men det er sådan noget med tænder jo. Hos Smíledesígns er de tilgengæld super fleksible i forhold til at få skabt en fornuftig (og individuel) betalingsplan, så man behøver altså ikke lige stå med 50 af de lange i hånden, for at komme igang. At all. I kan læse mere om priserne her.
  • Jeg er selv igang med skinnerne. Hvad er de 3 bedste og værste ting ved skinnerne for dig? Av den var værre – altså det bedste er klart resultatet. At jeg får ordnet noget, som bare skal ordnes (lidt som at få skiftet tag på huset – det er dyrt og det er ikke sjovt mens det står på, men det skal jo bare laves). Det værste er at det svært at snacke – men skal hele tiden børste tænder jo. Som gravid har jeg kæmpet ret meget med kvalme og ville gerne have haft lidt mere mulighed for at gå op nippe af noget knækbrød, men det ooorker man bare ikke, når man skal børste tænder hele tiden.
  • Kan skinnerne virkelig ikke ses? Jo de kan da! Skjorten siger han slet ikke lægger mærke til dem, men det gør jeg altså selv. Ikke mindst fordi jeg stadig synes jeg kan høre at s’erne driller mig lidt, suk. Det kommer nok!

 

Jo. Så kom jeg vist hele vejen rundt. Jeg er langt fra den første, der skriver om det med at få rettet tænder med Invisalign (og i min research har jeg labbet alle indlæg i mig!), men jeg synes selv, at der manglede et tilfælde som mit. Sådan et, hvor det ikke kun handlede om kosmetik – jeg blev egentlig lidt overrasket over, at mit tilfælde overhovedet kunne klares med de små skinner, men phew og thank God. Jeg glæder mig SÅ meget til at kunne vise jer det endelige resultat, men der går jo altså lige lidt…

 Kommentarer (11)
    • Hold op du må ha det dårligt med dig selv, siden du har et behov for at sige sådan til et andet menneske.

    • Enig med Marie, hold da op et lille menneske man dog må være, når man kommer med den slags kommentarer. 🤦🏼‍♀️

    • Seriøst? Har du fået det bedre af komme med den kommentar? Tænk hvordan du selv ville have det, hvis du modtog samme besked.

      Synes simpelthen at nogle folk er så tarvelige bag en skærm. De glemmer at der sidder et menneske på den anden side.

    • Det er tragikomisk, at du har behov for at sende sådan en kommentar afsted 😂😂 Får helt ondt af dig 😳

    • Av, godt spørgsmål. Der gik et par måneder – men det var også fordi der kom jul og nytår i vejen. Og så skulle jeg lige have fikset noget med den ene fortand (den var meget tyndslidt og jeg var bange for den ville knække af – altså bare lige et lille stykke allernedest), så det fik jeg ordnet med lidt plastik og så blev jeg scannet igen og så var skinnerne klar lige inden vi tog på vinterferie (men jeg gad ikke lige starte med første sæt på ferien).. Så altså – jeg tror det kan gøres væsentligt hurtigere:)

  • Alt afhængigt af hvad du skal have rettet, så kan dine invisalign være MEGET synlige! Især pga dutterne der sidder på dine tænder. Og i starten rives munden stort set op pga dutter og bøjler. Men!!!!! Det er vitterligt ALLE pengene værd. Har de flotteste tænder nu! Seriøst. Men det var ikke bare “a walk in the park”

    • Ah ja – good point. Jeg har faktisk to dutter på den ene fortand, men af den lille slags, så de ses slet ikke heldigvis 🙂

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top