September-listen – om pasta-cravings, en musik-dokumentar og fælles barsel.. – ACIE
Bolig: fra grimme fliser til ensartet beton-overflade...

September-listen – om pasta-cravings, en musik-dokumentar og fælles barsel..

Av, så blev det september – og med bulder og brag, ihvertfald hér Nord for København, hvor vi holder til. Sikke en nat! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har oplevet så voldsomt vejr.

Anyways – det er jo meget passende, sådan med efterårets kommen, at vejret rusker lidt i os. Og jeg skal være den første til at sende lidt taknemmlighed over, at temperaturene er faldet lidt. Kombinationen af nyfødt, post-partum nattesved og 30 grader er der begrænset sjov i.

Og det bringer mig videre til September-listen. Den får I her – I september vil jeg nemlig gerne:

♥ Gå mange ture med søskendevognen. Jeg føler mig virkelig mor-agtig med stort M (shit guys, jeg har 2 (!) børn), når jeg kommer rullende med den, men på en god måde. Billederne hér er fra en dag vi hentede Elise i vugger med lillebror i vognen.

♥ Spise virkelig meget pasta. Det er min helt store craving for tiden (er det mon en thing? Post-partum cravings?). Og vi har nu heller ikke holdt os tilbage i august – alt fra svampe-pasta til trøffelpasta (den lange blev fristet af en sommertrøffel og det var lækkert), hummer-pasta, cacio e peppe og flere andre.. Lige nu drømmer jeg om carbonara og en klassisk pasta-pesto med en god hjemmelavet pesto. Mhmm..

♥ Se Dokumentaren om Jada Blu på DR

♥ Tage ud og spise barsels-brunch på ét af favorit-stederne – Wulff&Konstali, Les Trois Cochons eller begge dele;)

♥ Finde en amme-venlig kjole, jeg kan have på til min barndomsvenindes bryllup (jeg forudser iøvrigt at mig og hormonerne slet ikke vil kunne holde til det – hulk, snøft, vræl.. Hun skal giiiiftes<3). I må meget gerne byde ind, hvis I har set noget – jeg synes jeg plejer at have bedst held med at finde kjoler jeg godt kan lide fra Baum eller Designers Remix.

♥ Lande i gode vaner og rutiner. Med Elise kørte hun showet 100% (.. eller altså – hendes babybehov eller hvad man nu siger), men med 2 under 2, så har jeg brug for lidt mere struktur for at få det hele til at hænge sammen. Så det øver jeg mig på, og har fået nogle rigtigt gode værktøjer med hjem fra Babyinstituttet i Gentofte (som vi svingede forbi efter fødslen – fordi vi rigtigt gerne ville undgå det flaske-helvede vi landede i med Elise. Og so far, so good!).

♥ Nyde fælles barsel med den lange. Med Elise havde han 2 ugers barsel (… uden løn – not kidding), men denne gang har han 1 måneds betalt barsel, og den har vi valgt at lægge her i starten, for at give familien en chance for at lande. Det betyder korte dage til Elise i vuggestue, fridage, udflugter og ro på hverdagslogistikken. Men også en fælles serie på sofaen (vi er startet forfra på GoT – ambitiøst..) til frokosten og andre hyggeligheder. Det er optur.

♥ Tage til mit første blog-event med baby. Jeg har haft Elise med til ét event ever – og det var efter hun var fyldt 1 år. Meeen i næste uge kaster jeg mig ud i det med lillebror – jeg har ellers takket nej til alt indtil videre (som sagt var Elise +1år før jeg følte mig klar), men Rocco og L’Oréal Paris inviterer til frokost og jeg tør godt vove pelsen. Især fordi den lange tager med og ruller rundt med vognen imens;)

♥ Få omplantet min strelizia – jeg er bange for at den er ved at dø, fordi den har det for trangt, så nu har jeg købt en større krukke og skal se at få den flyttet over. Det er bare lidt af et projekt og noget værre snask, det der med at skulle rode med jord indendøre.

Jo. Det var listen. Ikke så ophidsende, men det er altså dét, ambitionerne rækker til hér i barselsboblen 😉

5 kommentarer

  • Sofie

    Jeg har været glad for kjolen “Sol” fra ZancaSonne mens jeg har ammet, da man nemt kan knappe ned når baby skal ammes og også kan komme til at skifte ammeindlæg når modsatte bryst begynder at lække. Og så er stoffet af den slags man ikke ser det så tydeligt på hvis man lækker mælk + tørrer hurtigt igen. 😊
    Og findes i et væld af farver så der er for enhver smag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Det kunne være spændende at høre dine tanker om hvordan i vil skabe gode rutiner. Vi er i samme situation herhjemme (omend den store er 3 år) – og har brug for bare en smule forudsigelighed hvis det hele skal hænge sammen 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Åh, det ved jeg ikke om jeg tør – jeg tænker, at det er sådan noget, der kan skabe vild debat (altså i tider med fri-amning osv – jeg har al respekt for at alle mødre gør præcis som de selv vil, så når jeg vælger noget andet er det kun for at forsøge at skabe de bedste rammer herhjemme, og ikke fordi jeg tror det er ‘det bedste’ eller andet) og jeg aner jo ikke hvad jeg laver (.. hvilken mor gør det!?;)). Overordnet følger jeg rådgivning fra Babyinstituttet i Gentofte og ESA-metoderne.. Eller prøver ihvertfald. Det er jo ham, der bestemmer, hvornår han er sulten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hyggelig liste! Jeg elsker også en god kryds-af-brunch 💓
    Jeg har også lige udsendt mine september planer, der bla. indbefatter fejringer, feriefrokost, kunstevents og Ringenes herre marathon 😀

    A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bolig: fra grimme fliser til ensartet beton-overflade...