Et storesøster-værelse med en storesøster-seng… Og håbet om lidt bedre nattesøvn. – ACIE
Min fødselsberetning: da Carl kom til... del 1.

Et storesøster-værelse med en storesøster-seng… Og håbet om lidt bedre nattesøvn.

Annonce for Flexa Shop Copenhagen

Hér bor Elise. Sådan ihvertfald. Tilbage i sensommeren (pre-Carlsen) brugt vi nogle dage på at give hendes værelse en lille makeover, og ikke mindst på, at få samlet hendes nye ‘stor-pige’-seng.

Hun har altid sovet dårligt og hendes søvn har altid fyldt enormt meget i vores lille familie. Det gør den for så vidt stadig. Og vi har snart prøvet alt.

Tilbage i foråret, da hun var 18-20mdr havde hun en periode med ‘night terror’. Det er vist meget almindeligt i den alder. Og dér flyttede hun mere eller mindre permanent tilbage i hendes mors og fars seng.

Jeg var gravid i 1. trimester, træt og dårlig – og jeg orkede ikke lige og drøne frem og tilbage mellem hendes værelse den halve nat. Og sad iøvrigt også med en følelse af, at hvis min lille pige, havde brug for den ekstra tryghed det var at sove hos mor og far, så skulle hun da have det.

Siden da, er hun ikke rigtigt kommet ud af soveværelset igen.

Og med udsigt til at udvide med familien med en lillebror, synes vi, at det da kunne være meget rart, hvis Elise kunne sove på sit eget værelse, i sin egen seng. Ikke mindst fordi tanken om at blive vækket af de små krabater på skift, næsten ikke er til at holde ud.

[Legebord og stole fra Flexa – hun elsker at sidde dér, og når vi er på hendes værelse, klapper hun lige på den ene stol og kigger på mig. “Så kan du godt sætte dig hér”. Og jeg krabber mig ned på hug]

Jeg har flere veninder, der har haft god succes med at introducere en ny sej stor-pige-seng, i forsøget på at få tumlingerne ud af soveværelset, så det måtte vi også prøve. Ikke mindst fordi hun alligevel var ved at være for lang til tremmesengen, og jeg gerne ville have at Carl skulle overtage den.

Og så faldt valget altså på denne drøm af en seng fra Flexa fra deres Popsicle-kollektion – mit indre pige-hjerte klapper eksalteret over hvor fin den er. Over trappen, over opbevaringspladsen nedenunder og over hulrummet, der med et tæppe, er det perfekte sted at lave hule.

Og hun fik godt nok også små julelys i øjnene, da hun så den første gang. “Wauw!”. “Wauw wauw wauw”. Hun siger ikke mange ord, men lige “Wauw!” har hun ret godt fat i.

Vi gik især op i at vælge en ordentlig madras til hende, og har fundet én, med et eukalyptus-betræk, der virker afkølende, fordi hun er så mega mega varm om natten (.. og også om dagen, men altså.. det er værst om natten..). Jeg anede ikke at man kunne få den slags, men det kan man altså og det er perfekt til sådan en lille radiator som Elise.

Den er virkelig lækker og jeg håber, at hun kan have glæde af den i mange år frem. Og så må Carlsen have én, der matcher, når den tid kommer.

[Hjemmegjorte luftballoner og papir-skyer]

Og det går også bedre, med søvnen. Vi ikke i mål. Ikke på nogen måde faktisk. Men vi er i en proces, og jeg kan fornemme, at vi er på vej i den rigtige retning.

Hun sover det første af natten i sin egen seng, og så bliver hun hentet ind i soveværelset hos sin far i løbet af natten.

Nogle nætter har hun sovet i sin egen seng til kl 6 og andre nætter passerer uret ikke engang midnat før hun kalder.

Men det er fremskridt. Og det skal nok lykkes en dag. Og den 1/11 rykker hun op på en ny stue i vuggestuen (med de store børn) og skal ikke længere sove lur i sin barnevogn, men i en lille felt-seng. Og mon ikke også nok, det kommer til at rykke lidt ved søvn-mønstrene.

Indtil videre har de voksne splittet sig op – den lange tager Elise om natten, og jeg tager Carlsen. Det er mest af hensyn til, at Skjorten skal op på arbejde og derfor ikke kan blive vækket af skiftevis den ene og den anden hele natten lang. Og så må det være sådan i et par måneder, det går jo nok. Og heldigvis har vi jo pladsen til det, så Carl og jeg er flyttet i gæsteværelset i kælderen og jeg slipper for at få stressknopper over om han nu skulle vække sin storesøster så snart han siger det mindste kvæk.

Det gør han iøvrigt ikke. Jeg tør næsten ikke sige det højt, af ren og skær fygt for at jinxe noget, men alt tyder på, at han er noget mere interesseret i sin nattesøvn end hans søster nogensinde har været det.

[Legegulvet fandt jeg som spotvare i Netto i sommer, pandakurven er gammel og fra H&M Home og siv-kurven var også et Netto-fund. Den lille stol er fra Jollyroom.]

Så det er altså dér vi er. Med søvnen. Og der er dage, hvor jeg tænker at det er fint nok, en fase og ‘sådan er det’, og andre dage, hvor jeg er skide træt af, at jeg sidder og føler, at jeg nærmest ikke har set Mads andet end 4 minutter over en stresset aftensmad med to sure børn, og derfor er enormt træt af, at være blevet losset ud af eget soveværelse og væk fra min mand. Men det er nok meget normalt.

Og én eller anden dag, skal det nok lykkes. Og istedet prøver vi at finde voksen-tiden og to-somheden på anden vis. Og det går sådan set også ok…. Når nu det skal være <3

.. Hold jer endelig ikke tilbage, hvis I har været igennem noget lignende og er kommet ud på den anden side. Jeg kunne godt bruge lidt opmuntrende re-assurance♥

[Hun har arvet min gamle dukke – men synes ikke den er sådan meeeget spændende endnu]

 

20 kommentarer

  • Nina

    Vores store dreng er 3 nu, og han sover! Vi har haft et langt hårdt stræk med søvnen, som startede allerede som spæd, hvor han græd så snart han blev lagt ned. Lure i løbet af dagen var 20 min ad gangen og det var helt normalt med 4-5 opvågninger om natten frem til for et lille år siden. Så fik vi det ned på 2-3 i et halvt års tid og nu er vi nede på, at han de fleste nætter sover til kl 6 og så putter han ned til sin far og sover den sidste time. Det kan lykkes! Og det lyder som om, I er på rette vej <3 Btw har jeg også fået en nummer to, som sover nogen bedre. Og jeg er på en måde glad for, at det er den her vej rundt, for forestil jer lige en nem etter og så en toer, som bare ikke vil sove. Det må være et giga chok og ultra meget mere belastende, når der er to. Og på denne måde sætter jeg meget pris på mine 4(!) timers søvn i streg de fleste nætter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Vi har en søn, som altid har sovet dårligt. Mange (og lange) opvågninger om natten, og så stod han tidligt op. Som i kl 4.30 (spørg lige om man er træt på sit fuldtidsjob så). Men da han var 2,5 ændrede det sig pludselig. Han vågner stadig en gang i løbet af natten, men sover så videre inde hos os. Og til kl 6-7 stykker. Virkelig fremskridt. Det er nu 9 måneder på den måde, og det er SÅ rart at være ude på den anden side.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      – Har en datter, der fylder to år til Januar. Hun sover meget dårligt og har også altid gjort det – på samme måde som dit barn.

      Jeg aner nogen gange ikke hvad jeg skal gøre, andet end at forsøge at holde ud! Jeg læste din kommentar og tænkte “Wow – ændrede det sig pludselig bare sådan..puf, helt af sig selv ?”

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene

      Åh jeg føler med dig – det er det hårdeste jeg har været ude for som mor.
      Han blev syg, og i de par dage, hvor han var dårlig tog vi ham ind i vores seng (der havde han aldrig kunnet sove før). Og da han var rask igen, så sov han bedre, og fortsatte med at komme ind til os i løbet af natten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hep hey fra en mor i samme båd!
    Min søn sov ikke (som i slet ikke) de første 13 måneder. Jeg endte med både visuelle og auditive hallucinationer pga søvnmangel og røg derfor på psykiatrisk akutmodtagelse med tryglende mine om sovemedicin (til mig selv, bevares!). Jeg er så enig i Lines kommentar om, at vi er et helt særligt hold, vi mødre og fædre med børn, som ikke sover. Jeg endte med at trække mig socialt fra veninder, hvis børn sov nogenlunde. Det blev simpelthen for svært. Og jeg var fyldt af en grim følelse af misundelse og uretfærdighed. Nu er vi ude på den anden side og med en lillebror på 8 mdr, der sover som en drøm (pun intended) <3 Så hæng i – lige om lidt skal de konfirmeres, flytte hjemmefra, giftes, så vi må kramme dem lidt ekstra inden da (også i nattetimerne).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Hold kæft hvor er du sej – sikke en omgang I har været igennem <3 Og dejligt at lillebror er en sover – jeg krydser fingre for, at vi vil opleve det samme her. klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Min førstefødte sov SÅ dårligt de første par år. Sådan 8-10 opvågninger pr. nat-agtigt. Og så har han stort set altid startet dagen kl. 5. Det er min klare påstand, at der er en helt særlig “klub” for os, der har haft børn, der ikke kunne sove. Man forstår det simpelthen ikke, hvis man ikke har prøvet det og nej, det er ikke lige som andre små børn, “der jo sover dårligt i perioder”. Siden han blev 2 1/2 er det begyndt at gå fremad og nu som 4 1/2-årig sover han igennem og vågner endda først mellem 6 og 7! Det er nye tider, I tell you. Og lillesøster har altid haft et bedre sovehjerte, så jeg håber, at det samme kommer til at gøre sig gældende hos jer. Al min sympati til jer med håb om mere søvn i en snarlig fremtid:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Åh – det var præcis sådan en besked jeg håbede på! Tusind tak – og jeg er enig. Vi er en særlig klub, som ingen rigtigt forstår – man lever jo nærmest i trance.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Sikke vanvittigt pebret for en seng af spånplader – nogen må gnide sig i hænderne og le.

    Da min blev 20 mdr ville hun pludselig ind at sove hos os – det havde hun ikke gjort i 15 mdr! Det er en natlig kamp, men vi sover alle dårligt sammen. Hun har ellers været sød til at sove (når hun så endelig er faldet i søvn)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Haha – ja, den er åndssvagt dyr (men dog i massiv eg og ikke spånplade, hvilket nok er en del af forklaringen).

      Jeg krydser fingre for, at I kan komme ud på den anden side uden natlige kampe – det er HÅRDT!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Det værste er at hun har sovet så godt om natten indtil nu 😂😭 Jeg smutter straks ud af dette indlæg med mine 1st world problems 😬

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Super fint værelse og fin seng, men også i den dyre ende 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Ja, jeg er helt enig (altså i at det er dyrt). Som skrevet til Tanja, så skal den nok betragtes som et showpiece, som så meget andet – lavet for at inspirere og interessere uden nødvendigvis at være en ‘rugbrødsvare’ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg kan så meget genkende det du beskriver! Min ældste var også en søvn-terrorist, og når det var værst kunne hun vågne 10-15 gange i løbet af en nat. Det fyldte helt utrolig meget i vores liv. Da hun blev tre sov hun stadig ikke igennem, og da lillebror kom til verden et par måneder senere måtte min mand og jeg også dele os, så han tog den ældste om natten og jeg koncentrerere mig om den lille. Men fra den ene dag til den anden vendte det og nu sover hun igennem så godt som hver eneste nat 😊 lillebror har heldigvis altid haft et godt sovehjerte så han gør det samme. Så hold ud, det ændrer sig på et tidspunkt! Det er så rocker-hårdt mens det står på, men synes du klarer det flot 👌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Hvor er du sød – dejlig opmuntring!! Jeg håber vi oplever det samme skift (… og gerne snart, haha).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sanne

    ja uha det er en fin seng. men nøj den er også over vores budget.
    her sover lillemanden med mig i sengen og far er rykket på sofaen. han bliver snart 2 men vågner stadig rigtig meget om natten. og græder. vi venter lillesøster til marts og jeg er i tvivl om hvad vi gør. trods mange forsøg har han aldrig ville sove i sin tremneseng en eneste nat. han har behov for rigtig meget nærhed om natten og det gir jeg ham gerne. men ser også for mig at jeg ender med at have 2 i sengen der vækker mig på skift.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Du er præcis dér, hvor vi var for et halvt år siden – jeg krydser fingre for, at I finder en løsning i alle kan være i. Både dig, far, storebror og lillesøster – også hvis I ender med at splitte jer op som os. Det er ikke så slemt, som det lyder <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • sanne

      vores problem er at far ikke dur om natten og aldrig har gjort det. han dur så på ingen måde heller til ikke at få sovet – som i slet ikke 🙈 han kan slet ikke hænge sammen hvis han har været med en times tid om natten dagen efter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Det vendte hos os, da vores søn fyldte 2 år. Han sover stadig i smørhullet (2.5år nu), men vågner ikke rigtig mere. Når han gør, kalder han på sin mor.
    Det er en super fin seng, men synes godt nok den er pebret. Ved godt det er god kvalitet, men det er lidt over vores børne-budget. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Elise kan stadig vågne mange gange hver nat, selvom hun ligger i vores seng – håber vi kan nå dertil, hvor hun i det mindste sover igennem (og på sigt, i sin egen seng…).

      Og jeg er ikke uenig – den er møg dyr! Men som annoncer ethvert andet sted, vil kunden gerne bruge sin top-model stylet smukt og inspirerende, og dét har så været min opgave<3 Den her seng er jo en slags showpiece (ligesom når Stine Goya laver en pallietkjole til 30.000kr – det er dén vi forelsker os i, men den mere sensible lyserøde flæsesag til 1800kr vi klikker hjem selv).

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødselsberetning: da Carl kom til... del 1.