Postkort og en feriestatus… – ACIE
Februar-listen: ferie, ego-strik og gammeldags fastelavnsboller..

Postkort og en feriestatus…

Åha venner – vi har det dejligt, kan I tro. Den her ferie var et virkelig kærkomment afbræk fra mørket, regnen og hverdagens helt stramme rutineprægede hamsterhjul, hvor alt ligger i helt fast skema.

Vi er taget til Dubai, også anbefalet af flere af jer. Vi har aldrig været her før, men blev lokket af en overkommelig flyveafstand, vejrgaranti (også i starten af feb) og ikke for meget tidsforskel (og dét i den ‘rigtige’ retning, hvor børnene bliver puttet senere og står senere op).

Vi laver ikke ret meget. Og får heller ikke oplevet ret meget. Dagene flyder sammen i poolhæng, limonadeis, omeletter til morgenmad, fælles middagslure og sparsom voksentidunder palmerne med en lydbog i ørerne. Og det er dejligt og rart. Måske den bedste ferie vi nogensinde har været på?

Flyvninger med to børn, der ikke sov: 1… puha. Vi kommer aldrig hjem – også med tanke herpå;)

Is spist: 1.. Det er egentlig for dårligt. Elise har dog fået lidt flere;)

Bøger læst: To kvarte. “Factfulness” anbefalet af jer (TAK!) og én af Annemette Hancock jeg ikke kan huske navnet på i skrivende stund.

Gange jeg har brugt min hårbørste: 0… Ferie💗

Tilfælde af galoperende soleksem: Ét. Mig. Shit mand. Any advice? Har kun haft det én gang før for mange år siden.

Tumlinger, der har sit livs ferie: Én. Elise stråler. Det gør hendes forældre også.

Shopping: Ét styk lyserød Babyshark, der kan logre med halen og vækker så enorm lykke hos Elise, at det halve kunne være nok.

Minutters afslapning: … 4 sammenligt. Måske;) Der er fuld fart på sådan en ferie med to små.

Outfits: Min Month of May-kjole (gave/reklame), badedragt og en hvid skjortekjole om aftenen. På repeat. Meget nemt.

Kh fra feriebarnet💌

 

15 kommentarer

  • Heidi S

    Hyggelig aften aktivitet med små børn er Dubai Glow Garden, http://www.dubaigardenglow.com/ både for helt små og lidt større.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lana

    Hvordan er temperaturen om aftenen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Sådan bare-ben-og-striktrøje-varmt. Giver det mening? Jeg ved ikke præcis hvad temperaturen var 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Soleksem! Sorry – det er bare så super træls. Min erfaring er at der ikke er så meget at gøre nu hvor du har fået det – andet end at dække dig til, være I skyggen og så lindre kløen og rødmen med alone vera eller lign. MEN til en anden gang så kan du forebygge ved at tage kalk tilskud og tidselolie kapsler I ca en måned før sommeren starter/ferien starter – som med så mange andre kosttilskud skal man tage det er style tid for det virker. Det lyder syret, men det virker. Min anden erfaring med soleksem er at når det først er dukket op så har det det med lettere at komme igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Tak for gode råd – jeg sørgede for at dække mig til resten af ferien <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Soleksem: kommer af (for) pludselig eksponering af huden for ultraviolette stråler. Derfor: undgå at få sol på udslættet. Lidocain (bedst i cremeform) kan lindre her og nu! Og fremadrettet; forebyg med betacaroten fra Matas. Jeg ved ikke hvorfor, men det virker for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Tusind tak – Lidocain havde vi faktisk med i mors lille medicintaske. Og super godt tip med betacaroten!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det ser lækkert ud 👌🏼 Skal selv til Dubai til april, så vil egentlig bare høre hvilket hotel I bor på? Tak 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Vi boede på et der hed Zabeel Saray – det var rigtigt dejligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hvor ser der dejligt solrigt og varmt ud 🙂
    Gode billeder og endelig nyd jeres ferie som familie 🙂
    Ønsker jer en skøn tid sammen i det dejlige Dubai 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det ser dælme lækkert ud!
    Kunne det tænkes, at du vil lave et lille skriv om Dubai med børn, når du engang får tid?
    Fx hvor bor i? Fløj i direkte? Hvor spiser i (på hotellet ell. ude) osv. osv.
    Har selv børn i samme alder, og leder (desperat, might I add) efter en god feriedestination med VARME 🙂

    Nyd ferien!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina

      Hej Camilla,
      et godt roligt feriested med børn er på Malta, Dansk Folkeferie har Melieha Holliday Center som er meget familieegnet og tilbud til børn og man bor i eget feriehus med gårdhave og soltag osv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Hej Camilla

      Jo det kan du tro – det skal jeg gøre. Hold øje i løbet af ugen 🙂

      klem

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hej! 🙂

    Min far har sindssygt meget soleksem, og den eneste måde han kommer det til livs på er langærmet trøjer (eller andet tøj der dækker det udsatte område), skygge og en masse solcreme. Jeg fik det også én sommer, hvor jeg efterfølgende tog en masse D-vitamin piller – det er aldrig kommet igen siden.

    Du kan godt få soleksem, hvis din hud får et “solchok” (som den nok har fået fra DK til Dubai) – der kan det være godt både at tage D-vitamin før en solferie, hvis man ikke har set solen i lang tid, samt under ferien.

    Held og lykke! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Tusind tak for tippet om D-vitamin!!! Det prøver jeg inden sommer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Februar-listen: ferie, ego-strik og gammeldags fastelavnsboller..