For det er jo election day – tænk jer, hvor spændende. Måske der skrives historie i nat? Den første kvindelige præsident for the land of the free and the home of the brave?! Jeg krydser fingre. Sidst der blev skrevet den slags presidential historie, var jeg selv i USA. Boede i en traditionel republikansk sydstat i bibelbæltet og var roomate med piger, der gik med promise rings, løbetights og UGG-støvler. Klassisk college uniform. De kaldte mig “the scandalaous Scandi” med et glimt i øjet, og idag har jeg stadig kontakt med især én af dem.
Jo. Det var en god tid, efteråret 2008. Og det var en spændende tid. Bankerne krakkede i flæng og Barack Obama vandt præsidentvalget – jeg husker den aften, som var det igår. Hovedgaden i den lille collegeby jeg boede i ramte forsiden på CNN, med videoklip fra de massive fejringer. Der ligger stadig klip på Youtube fra den nat. Dér var jeg. Natten var elektrisk. Fuldstændigt. Og der var noget helt overvældende i at være en lille pige fra Danmark på 22 år og have følelsen af at stå midt i historiens epicenter. Der blev rykket til mit verdensbillede den nat – heck, hele det efterår.
Så i anledning af denne særlige amerikanske dag, så lad os tage en tur til USA – sidste sommer tilbragte vi nemlig i Californien, og selvom I har set brudstykker hér og dér, så har I aldrig fået den fulde fortælling… den får I nedenfor<3
Vi fløj til Los Angeles, checkede ind på The Line Hotel og vågnede alt for tidligt den første morgen – helt balrede af jetlag. Lod ferien skylle ind over os, som solen stod op over min gamle by og sundede os lidt før vi trillede afsted. Blev forlovede på den første ferie-dag og fejrede med Cathrine&Adam med solnedgang fra Griffith Observatory efterfulgt af burgere og øl.
Næste morgen kørte vi nordpå. Gjorde stop i Malibu og dyppede tæerne i Stillehavet, hvor jeg forsigtigt flashede forlovelsesringen første gang, uden nogen opdagede noget. Fortsatte mod Highway One, men lykkedes med et pitstop i Solvang, hvor vi klemte et par (dårlige, haha) æbleskiver ned, og lod os forundre over den lille skøre “danske” by midt i Californien. Pacific Coast Highway tog pusten fra os og vi gjorde stop efter stop efter stop.. Da vi endelig nåede frem til Monterey var mørket næsten faldet på, og vi lod os indkvartere på et lille lyserødt hotel.
Kørte videre til San Francisco, spiste krabbeklør på Fishermans Wharf og trillede rundt i langsomt tempo i et par dage med hinanden og kaffe i hånden i en af USAs rareste storbyer. Spiste GOD mad, lod os fragte rundt i billige Ubers og boede på et hotel i ægte viktoriansk stil, hvor sengen var så kort, at min mand nærmest måtte ligge på tværs.
Derfra gik turen videre til Yosemite. Vi brugte en dag i parken, selvom man let kan bruge en uge eller mere, og tog en kort hike. Så et rådyr helt helt tæt på og lod os forbløffe af El Capitan. W.a.u.w.. Vi overnattede uden for parken i Mammoth Lakes på turens sløjeste hotel, men fik tilgengæld eminent mexi-mad, og alle ved jo at man sover bedre med et ordenligt skud guac i maven, så det hele opvejede ligesom hinanden.
Fra Mammoth Lakes kørte vi ud i ørkenen med kurs mod Death Valley. Her var varmt. Virkelig varmt. Og dyrt. Og egentlig lidt kedeligt. Vi dyppede os i poolen og så solen gå ned over sanddynerne. Gik tidligt i seng og vågnede begge to midt på natten – hotellets gamle A/C kæmpede for at følge med varmen og larmede som en jetmotor. Da kl var 6 gav vi op, skyndte os at pakke sammen og satte kurs mod Las Vegas.
Vegas var god mod os. Vi checkede ind i en suite på The Mirage – ovenpå natten på det gamle hotel med den knirkende seng og den larmende A/C i ørkenen, trængte vi bare til at sove ordentligt. Vi var nået det punkt i ferien, hvor trætheden rammer og ferien for alvor griber fat. Vores suite var større end vores lejlighed hjemme, og vi NØD det. Spiste romanticals forsinket engagementdinner i Eiffeltårnet, sov længe, fik eggs benedict med fritter til morgenmad HVER dag (ok optur), gik til poolen, drak store drinks af plastic cups (lol) og Skjorten formåede at vinde adskillige hunderede dollars på rouletten. Aaahh. The American dream.
Fra Vegas gik turen atter ud i naturen – vi fortsatte til Grand Canyon, hvor vi både fik vandret lidt langs kanten og langsomt snøvlede os ned mod bunden. Vi har aldrig haft ambitioner om hikes på mere end et par timer ad gangen, men den slags er der heldigvis også mulighed for. Kørte videre til Antelope Canyon (ok – de billeder er jeg altså nødt til at få delt! Det kommer!) og derfra til Monument Valley, som I kan se på billederne ovenfor. Kørte den famøse 17-mile-drive i solopgangen og følte os kortvarigt, som de eneste cowboys på prærien. Bare mig og ham. Wauw, det var smukt.
Og efter adskillige dage uden for interwebbets rækkevidde, satte vi igen kurs mod civilisationen på turens længste stræk. 900km blev der tilbagelagt på turen mellem Monument Valley og Palm Springs, hvor vi indkvarterede os på legendariske ACE Hotel (… bucketlist for mig), som omsluttede sig om os, som en lille langsom 60er-lomme. Her var varmt. 43 grader. Vi skvulpede rundt på poolfloats til lyden af The Beatles og Bob Dylan, skålede i iskolde Modelo Especials og klemte fish tacos ned til frokost fra hotellets pool restaurant.
Og så.. til sidst, vendte vi snuden tilbage mod Los Angeles, og indkvarterede os igen på The Line. Brugte en dag på stranden i Venice, kørte til Hollywood Blvd, brugte et par timer i The Grove, spiste på Umami Burger, shoppede på 3St i Santa Monica og begyndte langsomt at glæde os til at hoppe på et red-eye og gense familien i New York, som udgjorde sidste stop på vores store amerikanske eventyr. Jo. Sådan gik det altså – 3 uger og 3690km (plus det løse). Et frieri og en boble af lykkelig tosomhed – det var et helt fantastisk eventyr<3
Ej jeg kan næsten ikke ha’ det! Sikke nogle fine billeder! Og en fin historie også. Skønt at få et indblik i, hvordan du (første gang?) oplevede USA for flere år tilbage. Og ja tak til Antelope-billeder! Vi var selv forbi Lower Antelope i januar, og det var vanvittigt!! Monument Valley lagde vi vejen forbi i 2014, men nu vil jeg altså tilbage for at opleve det lys, der er på dine billeder 😉 Well, another American roadtrip coming up! Someday… Nok ikke lige med det samme alligevel 😛
Årh, jeg er vild med det! 😀 Særligt vil jeg SÅ gerne til Monument Valley også. Og tilbage til Grand Canyon. Det er målet for næste år. Selvom vi bor tæt på her i LA, så skal tiden jo stadig findes <3
Tak for det hyggeligste tilbageblik på verdens bedste land! 😀
Det lyder perfekt! Intet mindre 🙂
Jeg ELSKER dine U.S.A.-indlæg!!!!
Hej Agurk 🙂 Det her indlæg bragte mig lige tilbage til 2008, hvor jeg gik i gymnasiet og læste din blog, når jeg kedede mig i timerne. Dine studie-eventyr (både US og Sverige) inspirerede mig meget. Dine historier har været medvirkende årsag til, at “Studere i udlandet” kom på min mentale ønskeliste. Otte år senere (som i nu) er jeg i gang med en kandidatuddannelse i England. Tænkte jeg lige ville benytte dette indlæg til at sige tak for inspirationen! 🙂
Min mand og jeg snakker lidt løst om at tage på roadtrip til USA til sommer under vores barsel med første lille pige (som gerne skulle komme her slut november), og så flyve til Mexico og slutte af med strand og tacos. Så det er rart at have dine billeder at drømme til.
Åh, USA <3 <3 <3 Fantastiske billeder og beskrivelser. Skønt, skønt indlæg – tak for det! 🙂
åh jeg savner helt vestkysten når jeg ser de billeder der 🙂 Må snart afsted igen 🙂
Fantastiske billeder!
Jeg har ellers de vilde aversioner mod “kør-selv” ferie, men det her ser virkelig lækkert ud 🙂
Du har en smuk tur, og disse fotos er forbløffende. Jeg elsker også dit tøj
Åh gud! Det her indlæg sætter virkelig gang i drømmen om et roadtrip! Vi går og leger med tanken om at tage vestkysten en gang i august. Det kribler i fingrene for at gå i gang med planlægningen. Tak for endnu et fantastisk indlæg! 🙂
Thanks a lot for the wonderful USA journey!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com
Hej Acie. Hvor var du på udveksling? 🙂
Friter til morgenmad er MEGA optur. Hvis ikke jeg gerne ville kunne være i mine bukser, så spiste jeg friter hver dag 😉