Du læser nu
Cornichon-post: 13 ønsker til en lille dame..

Cornichon-post: 13 ønsker til en lille dame..

13-moebler-til-babyvaerelset

affiliate-bar-1

.. eller rettere – til en lille dames nursery. Drømme-nursery, ihvertfald. For det er jo hvad det er, so far ihvertfald (with that being said, håber jeg at kunne dele en opdatering på husfronten inden alt for længe. Uh!). Nuvel. Og nu nåede jeg lige at nævne alle de mange Pins jeg har brugt de sidste 5 måneder på at gemme (noget skal man jo lave, når man sidder dér, helt kvalm og prøver at holde sammen på sig selv uden at nogen skal opdage, hvad der er på færde… Pinning virkede som en glimrende adspredelse med et minimum af krav til hjerneaktivitet).

Ligegyldigt hvad er det jo ikke noget, der haster sådan for alvor, for vi regner egentlig med at hun skal sove sammen med os indtil hun er ihvertfald 6måneder (men hvad ved vi!?). Til dét formål har vi arvet en lille vugge, som både Pix&Nix har sovet i – og så har samtlige af mine veninder med børn, svoret til en slyngevugge fra Natures Sway, så sådan en vil jeg også sørge for at få købt.. Og udover et puslebord burde den lille Cornichon således være udstyret på møbelfronten for den første tid ihvertfald.

Og det efterlader altså hendes mor med umådeligt god tid til at planlægge babyværelset. Jeg har lovet Skjorten at det ikke skal være helt lyserødt, så en lænestol og et gulvtæppe er vist hvad jeg må lade det være ved (måske..). Jeg tænker, at stolen (måske med en lille puf til) vil være god at amme i – og jeg drømmer om at give den nogle andre ben (eller måske bare sprøjtemale dem guld/messing?).

Og så synes jeg sengehimmelen er så hyggelig. Jeg havde selv én som lille pige, og den lod alle prinsessedrømmene få frit spil.. Når det er sagt, så læste jeg faktisk på et tidspunkt, at man skulle lade sit brudeslør hænge over barnets vugge (af årsager, jeg naturligvis ikke kan huske og ej heller har haft held til at google mig frem til efterfølgende), og dén idé synes jeg også der er noget hyggeligt over. Det er jo ikke fordi jeg regner med at jeg skal bruge det til ret meget andet… 😉

1 HER // 2. HER // 3. HER // 4. HER // 5. HER // 6. HER // 7. HER // 8. HER // 9. HER // 10. HER // 11. HER // 12. HER // 13. HER //

 

 Kommentarer (20)
  • Jeg er også kæmpe fan af Leander puslepuden. Så nem at gære ren når den lille skider eller tisser ligesom man har taget bleen af (jep det sker – meget) ;). Derudover vil jeg lige nævne at selvom det er en vældig fin uro så vil den udelukkende være for din skyld, ikke babys. Vores gider kun legetøj osv videre i klare farver eller tydeligt sort/hvid. Grimt ja, men det er det der virker (kan i øvrigt tippe om at Lamaze legetøj er et hit her og alle andre børnefamilier jeg kender – vi har freddie the firefly, dragen og et aktivitetstæppe derfra).

  • (Skal ikke postes)
    Hej Christine
    Tak for at du sender lidt trafik over til os på Slyngevuggen, det er vi vel nok glade for :-). Håber det går godt med “mor-planlægningen”, at du hygger dig med det og at du husker at få sovet godt ud inden det går løs! 😉

  • Trip trip stolen er en klassiker – vi elsker vores. Og personligt elsker jeg, at den er lidt tung, da den så ikke rykker sig når baby på et tidspunkt begynder at rejse sig op ad den. Husk at købe stokkes bord, der kan klikkes på stolen og baby-insatsen der kan fåes i samme nuance grå. Kongens Sløjd har lavet det fineste hynde sæt, der passer perfekt til den grå stol😄

    • Jeg kan egentlig også meget godt lide at den er lidt tung – også klog af erfaringer med Pix&Nix, der med alderen selv begyndte at karte op og ned af dem. Tak for tip med hyndesættet – det må jeg tjekke ud!! <3

  • Så fine ting du har fundet. Jeg har selv flere af tingene og er så glad for dem. Jeg vil tilføje en skråstol – prinsessen kan bruge den fra 2 mdr – du bliver så glad for at kunne sætte hende et sted, Derudover er et aktivitetstæppe et must – Yes, de er grimme, men they work like a charm 😉. 2 ting du kommer til at elske så du lige får lidt tid til dig selv, gå i bad f.eks ✌🏻️.

    • Uh – tak søde Tina! Har du nogen gode bud på aktivitetstæpper mon?? Håber det går godt hos dig og den lille fyr <3

    • Done by deers aktivitetstæppe er super godt og pænt at kigge på.
      Derudover kan jeg se at du har valgt Trip Trap stolen. Jeg vil dog godt slå et slag for Evomoves Nomi stol. Samme princip som Trip Trap med at den kan vokse med barnet, men den er meget mere mobil og nem at tage med rundt i ens hjem. Der er den anden lidt for tung synes jeg.
      Og to dyner er et must plus flere sengesæt. Taler af erfaring.
      Ang puslepude vælg en fra Karibou eller Leander i stedet for dem med stof på. Meget nemmere at rengøre, og så kan du bare smække en stofble på hvis det skal være blødt.
      Uh og en babynest. Jeg har lavet en need to have/nice to have liste jeg kan sende hvis det er.

      Hvis det er nogen trøst så er Alices værelse stadig vores garderobe/tøjtørringsrum, og hun er lige blevet 5 måneder… Slow mom ftw.

    • Ah, du er så nice. Overskuds-mor!!

      Har du tip til konkrete dyne-mærker mon? Og jeg har noteret dine anbefalinger til puslepude (har godt været fristet af sårn’ en pæn en fra CamCam, men har styret mig, netop med tanke på hvor klamme remoulade-pletter, der lynhurtigt må komme på sådan en sag).

      klem

  • Vuggen er sååå god !!! Og stolen ser også go ud, sørg for at den er bred. Stole med armlæn er lidt træls, man kan ikke rigtig være der med baby når man ammer.
    Jeg har ogsp være vildt glad for at have to dyner- hvis der sker uheld så har man en ekstra imens den anden vaskes.

  • Så fint. Nu fik jeg lige lidt inspiration til min lille piges værelse.
    Jeg er medlem af en gruppe på facebook hvor et par stykker har oplevet at de små børn får viklet de der sengehimler om halsen fordi de hiver dem ind i sengen og mosler rundt med dem. . Så jeg ville nok vente til hun var lidt ældre. Eller måske lave en hyggelig hule med den. Og skriver ikke for at løfte pegefinger, men fordi jeg ikke selv havde set den risiko (jeg synes nemlig også de er fine, men tør ikke hænge en op endnu). Tillykke og nyd din graviditet.

    • Nej gisp, det havde jeg da heller ikke skænket en enste tanke – tak for input!! 🙂

      (og opfattede det heller ikke som en løftet pegefinger, men synes det er yderst prisværdigt, at du lige understreger det, for meget kan jo misforståes på skrift, selvom det nu ikke var tilfældet denne gang<3 ).

  • Så fine ting 🙂
    Og hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste som pænt (og utålmodigt) må vente med at indrette selve børneværelset. Vi skal ‘lige’ have isoleret husmuren i børneværelset – glæden ved at være blevet husejer før forventet ankomst start august 🙂

    • Uha – indvendig isolering? Det lyder som en større omgang!! Og hvor hyggeligt – du er lidt længere end mig. Jeg synes det begynder at stramme sådan, puha, tør ikke tænke på hvordan du må have det 🙂

  • ‘I’m a superhero’-plakaten er så fin! Et vigtigt budskab at give bebs med fra starten af livet 🙂 Hvis du en dag er i krea-hjørnet og har brug for andre fine citater er jeg ret vild med Pippis: ‘Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af!’ 🙂

    • Det er en god idé! Den har jeg noteret mig – og jeg er jo tit i det kreative hjørne 😉

  • Har du oprettet en hemmelig pinterest konto? Synes ikke jeg har se nogle nylige opdateringer på acie

    • Haha, nej – men jeg har oprettet et privat board (for det var ikke lige via Pinterest at jeg havde tænkt mig, at breake the news:) ). Meget detektiv-agtig observtion imidlertid:)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top