Du læser nu
Valentines Day coming up og lidt om boblende kærlighed..

Valentines Day coming up og lidt om boblende kærlighed..

moet-valentines-day-dinner-hummer-bisque-opskrift-1-of-9annonce

Valentines Day venter lige rundt om hjørnet, og selvom jeg er klar over, at nogle synes, at det er noget amerikaniseret pladder, så er jeg en sucker for V-day… Måske ikke i den klassiske forstand med blomster og chokolade, men en dag, hvor man har en lille undskyldning for at huske, at fejre kærligheden lidt ekstra.

Hvert år plejer vi at tage på date på Valentines Day – ofte på Salon39 eller Mash til burgere, bobler og cocktails, og på en eller anden måde, giver det et meget fint billede af mit forhold til Valentines Day. Jeg behøver ikke blomster, jeg behøver ikke chokolade og det behøver ikke være fint – jeg vil bare gerne være sammen med ham jeg bedst kan lide, og sammen spise noget vi godt kan lide.

moet-valentines-day-dinner-hummer-bisque-opskrift-7-of-9

I år skal vi ikke på restaurant-date – af flere årsager… For det første har vi jo Cornichonen, og for det andet er vi på ferie… Så derfor overraskede jeg Skjorten med en Valentines Dinner at home efter Cornichonens sengetid et par uger inden vi tog på ferie. Den stod på 3 retter og bobler – sæsonens første stenbidderrogn på små stykker toast, hummer bisque med jomfruhummerhaler, chokoladekage til dessert og bobler… Masser af bobler.

Det er vores thing – boblerne altså…  Det ved I nok efterhånden… Men jeg har vist aldrig fortalt, at Skjorten har gemt hver eneste prop fra hver eneste flaske champagne vi har drukket sammen siden vi mødte hinanden. De bor i champagne bowlen på barvognen og man kan faktisk lige akkurat skimte dem her.

moet-valentines-day-dinner-hummer-bisque-opskrift-5-of-9

Vi er blevet gode til dét med hjemmedates, men den her var nu noget særligt – normalt kører vi bare takeout, så det hjemmelavede måltid var en særlig luksus. Og selvom 3 retter kan virke uoverskueligt, så havde jeg – meget med vilje – valgt en menu, hvor der kunne skrues op og ned for ambitionsniveauet alt efter dagsform og Cornichon-humør (.. med de der små krabater ved man jo aldrig om man er købt eller solgt)..

Vi drak Moët & Chandon Rosé Impérial til, som med sin lyserøde farve passer så fint til både Valentines Day, men også, smagsmæssigt med sin frugtighed og rundhed, passer godt til en lidt fyldigere ret som hummer bisque jo er (andre gode retter kunne være oksekødscarpaccio, ratatouille og lignende). I kan læse mere om den her.

moet-valentines-day-dinner-hummer-bisque-opskrift-8-of-9

Er dagsformen ikke i top kan en hæderlig hummer bisque købes færddiggjort i de fleste bedre supermarkeder (fx Meny, Mad&Vin og den slags), og ellers er det ikke ret svært at bedrive en selv, selvom det unægteligt lyder fancy – opskriften finder I hér nedenfor:

Opskrift – hummer bisque

  • 4 jomfruhummerhaler per person halvt så mange hele jomfruhummere – skallerne herfra
  • 1 flaske hvidvin
  • 50 g smør
  • En lille dåse tomatpuré
  • 4 dl fløde
  • 2 gulerødder
  • 1/4 knoldselleri lille hoved
  • 1 porre
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lille løg
  • ½-1 dl cognac til flambering
  • Neutral olie + lidt stege smør
  • Salt

moet-valentines-day-dinner-hummer-bisque-opskrift-2-of-9

Bisque:

  1. Pil kødet fra hummerhalerne, fjern tarmen og læg halerne på køl i en skål med film over. Smid ikke skallerne ud – dem skal du bruge lige om lidt:)
  2. Skyl, rens og skær grøntsager ud i grove stykker og sæt dem til side.
  3. Steg skallerne fra hummerhalerne ved høj varme i lidt neutral olie i et par minutter. Hæld tomatpuré og hvidløg ved og steg i et par minutter til..
  4. Og nu til det sjove – skallerne skal flamberes! Hæld cognac ved, og sæt ild til med det samme – rør rundt i skallerne et par gange. Husk at slukke emhætten før du går igang (VIGTIGT!!).
  5. Tilsæt hvidvin og de grofthakkede grøntsager og lad suppen småkoge i 20 minutter.
  6. Hæld suppen gennem en sigte, tilsæt fløde, smør og kog suppen ind til den har rette lækre cremede konsistens.

moet-valentines-day-dinner-hummer-bisque-opskrift-9-of-9

Garniture:

  1. Steg dine hummerhaler i lidt smør og olie i ca 1 minut på hver side.
  2. Skær tynde skiver af fennikel – de giver et godt frisk bid.
  3. Placér haler og fennikel lidt arsty midt på en dyb tallerken og hæld bisquen over (evt ved bordet). Jeg pyntede også med lidt grøn olie (persille olie) og en dusk dild på toppen.

Og dét er så dét. Voila!
moet-valentines-day-dinner-hummer-bisque-opskrift-4-of-9

PS: Hvorfor jeg ikke bare udgiver dette indlæg på selve V-Dag? To årsager, hvoraf én ikke må overses (* host host *) – 1. vil nogen gøre mig kunsten efter, ville det jo unægteligt være lidt sent at udgive på selve dagen og 2. (… and far more important) idag er min halvårs-følledag. Det må da fejres! Og hvad  bedre end at servere et glas digitalt champagne?! Ja, jeg spørger bare 😉 😉 😉

 Kommentarer (9)
  • Det er alt for længe siden jeg har lavet det 😍 Var virkelig overrasket over hvor nemt det faktisk er at lave, og hvor godt det smager! Det kunne være jeg skulle overveje det igen til min mand om en uges tid 😉 Fortæl gerne lige mere om den grønne olie 🙏🏼

    • Jaa gør det!

      Den grønne olie er helt basic – lavede den på smagsneutral olie (mener det er rasp, vi har stående!) og et bundt persille. Olien skal lige varmes op for at den tager den smukke grønne farve, men det går jo hurtigt. Brugte ca 1-2 dl olie til et bundt persille. Og så blendede jeg det lige en hurtig gang og siede det værste fnuller fra – det kan man lade være med. Jeg fortrød lidt – synes at det havde været ekstra fint med lidt grønt snask (… det lyder forkert.. men altså;)).

    • Tak for svar! Hvor meget varmer du den op? Og hvor har du mon beholderen fra? Nu skal jeg non stoppe spørgsmålene 🙈

    • Vi har købt vores hos HWLarsen i Kødben (de har også en hjemmeside) – de har dem i alle mulige størrelser 👍

    • Puha – jeg brugte ikke termometer, men sådan en 50-70 grader ish…. Og beholderen har jeg slæbt med hjem fra Target i USA (seriøst, jeg har købt så meget crap i Target), men jeg tror bestemt også at de fås herhjemme. HWLarsen i Kødbyen er et rigtigt godt bud, som Cecilie også skriver 🙂

    • Tusind tak for svar! Sikke da en farlig hjemmeside, med alt det jeg ikke vidste jeg manglede! Prøver Søstrene Grene i dag og ellers køber hele biksen ved HWLarsen 😉

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top