Jeg har været igang med at rydde op venner – digitalt, that is. Og har således slettet en masse gammelt indhold, der lå her og visnede. Det kan jo være meget godt og meget sundt med lidt digital house keeping. Men det betyder altså også at der er røget nogle gamle opskrifter – så dem får jeg langsomt, men sikkert fyldt på igen. Første stop er denne opskrift, som I allerede er flere, der har efterspurgt i indbakken.
Den er sgu også god.
Opskrift – Chocolate Chip Cookies
Det skal du bruge:
• 115g smør i tern
• 180g brun farin
• 1 stort æg
• 1 tsk vaniljesukker
• ½ tsk bagepulver
• en knivspids salt
• 160 g mel
• 200g hakket mørk chokolade (jeg brugte knapper her)
Sådan gør du:
- Alle ingredienserne blandes i en skål og køres forsigtigt på røremaskine. De skal ikke køres for længe – bare lige til det hele er blandet sammen.
- Med en is-ske sættes kugler med god afstand på en bageplade.
- Bages i ovnen ved 200gr i 9 minutter.
- Drys evt med lidt flagesalt når de kommer ud.
Såå gode venner. Såå gode.
Den opskrift har jeg også ledt efter, perfekt timing, tak! 🙂
Hvor mange cookies får du ud af en portion?