Og som jeg skrev i månedens liste, så ville jeg gerne have en headstart på det der med at være haveejer. Jeg tænker, at hvis ikke vi får styr på den fra start, så er vi lynhurtigt på’en.
I sidste uge skyndte jeg mig derfor også, at hive et visitkort ud af den havemand, der havde travlt med at beskære en af naboernes buske. Om han ville være venlig og komme og kigge på vores have, så han kunne give et tilbud på at få den beskåret i bund? Jo det ville han gerne. Men vi var nok allerede for sent ude – planternes vækst var for godt igang. ARMEN HELT ÆRLIGT!? Indsæt træt ansigt. Havesæsonen er ikke engang rigtigt startet, og jeg har allerede fejlet som haveejer. Christ. Nå – vi må se, hvad der kan lykkes og hvad der må vente til den anden side af sæsonen.
De sidste par dages gode vejr, har ellers rigtigt sat gang i havedrømmene. Når jeg ellers sådan sad dér i forårssolen på trappen, så begyndte jeg så småt at drømme om indretningen af vores uderum.
Et gyngestativ blev klikket hjem, som det første og så er vi ligesom igang. Jeg drømmer om at haven skal have Provence-vibes. Hér er i forvejen plantet en masse lavendler (og en hel masse andet fint, iøvrigt – kirsebærtræer, magnolietræer, roser, buskbom, pæoner, you name it). Og hér er altså lidt have-inspiration – så må vi se, hvor vi ender <3
- Fin stol med skammel – tænk at sidde dér og læse en god bog. Og drikke en kop kaffe. Ahh.
- Hængekøje – min hedeste havedrøm… Og så er den endda billig!
- Fine hynder i finde douche farver – der er 4 for 3 lige nu..
- Fin kurv, perfekt til at samle magasiner, solbriller og andet habengut, der skal med ud i haven..
- Striber, striber, striber – indgår også i de 4 for 3..
- En fin lille lanterne – jeg tænker, at den ville klæde vores trappe så fint.
- Blomsterkrukker i flet – til en god pris i fht hvad jeg har set dem til på planteskolerne.. Disse med læderstropper er også fine!
- En pæn parasol..
- … Næstefter hængekøjen, står sådan én her HØJT på listen. Måske højere.
- Vi har som sagt købt et gyngestativ – det er dét hér. Og så vil jeg gerne have sådan en gynge til. Og så en babygynge. Tænker, at hun snart er klar til at synes at den slags er mægtigt.
- En fin vandkande, må man også have..
- … Og en liggestol. Hvad er en have uden liggestole?
Måske du skulle overveje en 2. opinion fra en anden havemand. Jeg har altid beskåret buske osv. selvom de var i vækst, og det er altså endnu ikke lykkedes mig at slå noget ihjel. Måske mere held end forstand, men alligevel…
Åh, have er så skønt! Vi har også været i gang de sidste dage med at ordne vores fine, lille have. Den er slet, slet ikke stor. 2,5 meter x 15 meter eller sådan noget. Halvdelen af det er fliser. Og så er der kun plantet græs og en bøgehæk, som slet ikke er kommet helt frem endnu, fordi haven kun er etableret sidste år. Men så kan vi også præge det som vi vil. Så vi har fjernet græs og ukrudt fra hækken, forspiret krydderurter, plantet helårskrydderurter i højbede, plantet stiklinger af figentræer, sat kartofler, købt bærbuske og alt muligt andet, haha. Vi er slet ikke til at styre, nu hvor vi endelig kan slå os løs udenfor efter flere år i lejlighed 😀
Glæder mig til at følge med i jeres have! Gad så godt ha’ plads til en hængekøje, men må nøjes med at lade mig inspirere mig af flet og lyse farver. Det tror jeg bliver godt!
Kan det i øvrigt passe at du har pillet lidt ved skrifttype og skriftstørrelse? Mine øjne har lidt svært ved at stille skarpt på størrelsen, så tyer lidt til zoom… Ved ikke om det er min skærmopløsning, der gør det – oplever tit, at jeg sagtens kan læse på min kærestes computer, men ikke min egen :-/
The pieces you have selected are really cool!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com