Tadaaaa! Jeg har glædet mig sådan til at vise jer det endelige resultat af min lille makeover af Elises værelse. Som jeg skrev, blev den i høj grad fremprovokeret af indkøbet af en voksenseng, og selvom jeg måske ikke lige synes at netop dén gør noget specielt godt for indretningen, så synes jeg det hele er blevet så fint, så fint.
Sengen er den samme som hele tiden – men ved siden af, er der flyttet en lille cykel ind fra MiniSpeeders. Hun er endnu for lille til at kunne bruge den, men jeg synes den er så cute, så nu står den og pynter på hendes værelse til hun bliver lidt større. Skjorten blev iøvrigt så begejstret for den lille cykel, at han ikke kunne lade være med at bestille en klassisk MiniSpeeders bil – den bor nede i stuen, for now.
Den lille sofa fra Petite Deco matcher velour-stolen, der er flyttet ind i stuen og som I nok har spottet på instagram. Den er seriøst cute – og jeg forestiller mig, at Elise kommer til at ligge dér og lytte til “Folk og Røvere i Kardemommeby” og andre lydbøger, når nu bliver bare lidt større. Lyskæden er fra Bloomingville, skylampen fra IKEA (den hang tidligere over puslebordet) og plakaterne og rammerne er fra Desenio.
Det lille rokkefår kunne jeg heller ikke stå for – det er også fra Bloomingville. Det lille bord med stolene er fra MiniTude.
Uroen hér, har Elises Tante LaChris lavet til hende. Den er såå fin <3
Sengen er fra Jysk – den er 120cm bred, så der er plads til både mor og Elise.. Også når Elise er lidt større. Vi valgte netop denne model, da den har opbevaring i underdelen – vildt praktisk. Sengekappen er fra Ellos.
I loftet har jeg hængt små papirskyer op og så er jeg igang med at lave små lanterne-luftballoner, der også skal op. Men dem er jeg altså ikke helt færdig med endnu – det kommer.
Så fint det hele er blevet!! Drømmer så meget om at lave om på min datters værelse – hun ville elske sådanne små møbler tror jeg (i og med hun forsøger at sætte sig på ALT i hendes højde…) Må have gang i noget tegnebræt halløj :p
Det er da blevet så hamrende fint, tilpas tøset og smadder hyggeligt 😀
Har i så ikke noget puslebord længere?
Så fint – men bare vent til legetøj i skrigende plastic farver flytter ind ! 😂😂
Ork, den slags har vi masser af. Hvorfor tror du vi har købt en seng med opbevaring i bunden? Hahaha <3
Jeg må eje det rokkefår! Vi er enige om, at det er helt normalt, at 24-årige ønsker sig rokkefår og lyserøde vægge, ikk? 🤔
Hvor er det blevet godt! Jeg tror dog der er et par links der ikke virker (blandt andet det til sofaen), men det er jo heldigvis til at google sig til 🙂 Kunne du ikke lokkes til at vise lidt af Elises efterårs- og vintergarderobe frem, hvis du er nået så langt?
Det er fikset nu! Tak for info <3
Og jo – det kan du tro jeg vil!
Neeeej hvor er det yndigt. Den mini-velour sofa er nok det sødeste, jeg nogensinde har set!
Ej okay, jeg er SÅ misundelig på dine indretnings skills!! Kan man ikke sende dig et billede af børneværelset, så du kan hjælpe med at indrette 😉
Haha, hvor er du sød! Og altså jeg vil altid gerne hjælpe, hvis du virkelig tror jeg kan <3
Ej gider du virkelig det? 😮 Wuhuu, det ville jeg sætte stor pris på! Hvor/hvordan må jeg kontakte dig 🙂
Du kan bare smide en mail på hello@acie.dk <3
Eeej hvor er det bare et fint værelse Elise har fået😍 Jeg GLÆDER mig til at indrette til vores søn. Vildt godt tip med cyklen og bilen – hold nu op hvor er de mega cute, de er straks skrevet på listen her👍🏻
OMG!!!! Kommer du ikke og indretter vores børneværelse!!! Jeg synes det med, at hendes sengehimmel hænger så langt nede er en skide god idé! Tænker det bliver mere “hule” agtig. Gad vide om man kan gøre det, selvom man ikke har skråvægge?
Du er sød – men det med sengehimlen har helt og aldeles givet sig selv pga vores skrå lofter, så den kan jeg altså ikke tage credit for.
Så fint et værelse😍😍
Hvor er de to fine opbevaringskurve fra (den grå og den med panda)?
Og hvor er tæppet fra?
Elsker det hele😃
Pandaen er fra H&M og den grå er fra Sebra <3
Hov! Og tæppet er fra IKEA 🙂
It turned out really great!
xx from Bavaria/Germany, Rena
http://www.dressedwithsoul.com