Du læser nu
[REJSER] – 5 grunde til at du skal besøge Antwerpen… Og den store guide.

[REJSER] – 5 grunde til at du skal besøge Antwerpen… Og den store guide.

Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg skulle forvente af Antwerpen.. Eller.. Det passer ikke helt, for jeg har faktisk været der før. Men kun på en én-dags tur og det er altså hele 7 år siden. Min specialemakker var flyttet til Bruxelles og jeg var på besøg et par gange – men jeg har altså ikke været i Belgien, hverken før eller siden 🙂

Tilgengæld var temaet for vores pressetur altså “gastronomi og diamanter” og dét skulle man jo være tåbelig, hvis man ikke synes lød spændende. Det viste det sig også at være, og hér nedenfor, får I altså min lille guide til Antwerpen – og 5 gode grunde til, at jeg synes, I skal overveje at skrive byen på listen over storbyer to visit – især, hvis du har en venindeweekend på programmet.

Mig: “LilleMille – tag lige et billede!”. LilleMille: “Jeg kan ikke få dig i fokus! Du er nødt til at stille dig tættere på busken… Tættere! Neeej – endnu tættere! Du skal helt tæt opad den!!!”. Mig: “…. er vi ikke snart ved at være der?!”

5 gode grunde til at tage til Antwerpen:

  • Der er mange, gode og billige flyafgange til og fra Bruxelles – måske fordi så mange politikere drøner frem og tilbage i ét væk. Derfra kan man tage toget direkte til Antwerpen – det tager en halv times tid og er meget let.
  • Priserne er ca. 70% af de danske, når det kommer til at ‘leve’ – god mad, gode cocktails, lavere regning.
  • Butikkerne har søndagsåbent – ikke uvæsenligt hvis man er på forlænget weekend og gerne vil shoppe…
  • Byen er stor nok til at have forskellige miljøer og områder at gå på opdagelse i – og lille nok til at man kan overskue den på en weekend. Her er vibes á la Hamborg, Berlin og Paris – i en herlig lille blanding.
  • Her er god shopping, god mad og – især – et stærkt dimamantmiljø, som smitter af i form af virkelig mange fine lokale guldsmede.


Hér skal I bo: Vi boede på Hotel Pilar, som var et virkelig fint lille design hotel. Og så vidt vides har alle værelserne badekar, hvilket i sig selv burde være argument nok. Det ligger godt og centralt i området Zuid, hvor der – især – er hyggeligt at gå ud og spise og drikke. Brosten og små restauranter med lyskæder – SÅ fint! Find det her.

Her skal I spise:

  • Frites Atelier: konceptet beskrives bedst som ‘fancy fritter’ – skyl dem ned med en lokal Hoegarden og den belgiske immersion er komplet.
  • Theo: Paris-vibes i Antwerpen – til morgenmad eller frokost.Bestilt en toast og en rose-lemonade og tank trætte shopping ben op.
  • Felix Pakhuis: til dinner – konceptet er foodsharing og en masse små retter til bordet. Stemningen er god og restauranten flot – og cocktailsne gjorde os mere end fjollede.
  • Standard Pizza: Antwerpens svar på Mother – virkelig godt!
  • Hotel Pilar:… ligegyldigt om man bor her eller ej, så er morgenmadskortet et besøg værd. Avocado-toast, granola, blødkogte æg og alle de andre favoritter. Kaffen er god og lemonaden anbefales!
  • Under the palm trees: god man i den mere fancy ende – bestil bord til lørdagsmiddagen og lad jer imponere af 4-5 spændende retter og gode vine. Slut af med en cocktail i palme-baren.
  • House of Hummus: mega instavenligt og.. well.. hummus. What’s not to like?

Her skal I shoppe:

  • Diamanti Per Tutti: Konceptet er enkelt – ægte smykker (med diamanter) skal være tilgængeligt for alle – kollektionerne designes af influencere og priserne er i øjenhøjde. Jeg havde lyst til at købe halvdelen af butikken (og havde gjort det, hvis ikke de andre allerede var gået videre).’
  • Dries Van Noten: local man Dries Van Noten og hans falgship butik er et stop værd – også selvom budgettet ikke tillader de store indkøb. Så smuk butik!
  • Vier Antwerp: hér finder du gaven til ham derhjemme – en cool (og vist nok lidt berømt) streetwear-butik med tøj til ung og gammel. Hér kommer alle mænd i Antwerpen.
  • Fred+Ginger Labo: Virkelig tjekket konceptbutik – jeg fik lidt Normann Copenhagen-vibes. Hér er både tøj til mor, barn og hjem.
  • Sneaker District: Nye kicks til centraleuropæiske priser. Nuff’ said.

 

Det skal I opleve:

  • Cykel-sightseeing med Cyclant: er vejret med jer kan man virkelig komme vidt omkring – men lad nerverne blive hjemme. Cykelkulturen er ikke helt ligeså ordnet, som vi kender den 😉
  • PAKT: Antwerperns svar på Kødbyen – her er top-tjekket, gode spisesteder og god kaffe.
  • MoMu: .. eller ModeMuseum – det er desværre lukket indtil 2020, fordi det er under renovering og jeg ville SÅ gerne selv have været forbi. Istedet arrangerer de super cool udstillinger andre steder i byen – Følg dem evt på instagram her for at holde øje med hvad, hvornår og hvor.
  • Antwerp Centraal Station: Min far elsker tog og jeg har været på latterligt mange togstationer verden over i min barndom – den hér er højt på listen over de flotteste!
  • Onze-Lieve-Vrouwekathedraal: .. Eller Cathedral of Our Lady. Det tydeligste tegn på at Antwerpen engang var virkelig rig og virkelig vigtig. Den blev bygget i starten af 1500-tallet, da byen blomstrede og står idag som et fantastisk bygningsværk fra en tid der var. Faktisk var det meningen, at der skulle være to tårne – men man blev altså kun færdig med det ene.

De her Antwerpen-instagrammere skal du følge:

Jo. Antwerpen anbefales. Hér er historie, kultur, mode, god mad og ditto drikke. Og mine bedste tip fik I altså hér – hvis I er nogen, der kender Antwerpen mere indgående så del endelig, hvis I synes jeg mangler noget essentielt! 🙂

 Kommentarer (4)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top