Lidt mid-week gratitude..

Ja, der er ikke noget nyt i dette outfit, så jeg vil spare jer for detaljerne og istedet lade dem agere backdrop til et par ord om taknemmelighed.

Ser I, jeg er overordentligt taknemmelig for jer, der kommer hér på domænet. I disse Jodel-tider (jeg har stadig ikke helt forstået hvad det er og hvad det kan, hvorfor jeg iøvrigt tier stille når snakken falder på det) mærker jeg en generel forråelse i tonen rundt omkring. Som om hårdt bliver sat mod hårdt. Som om, det med den gode tone bliver glemt bag skærmene.

Men ikke hér.

Hér taler vi altid pænt til hinanden. Også selvom vi er helt og aldeles uenige. Uenighed er godt, i mit hovede, ivørigt. For det giver perspektiv og åbner verden op. Giver den nuancer og farver – fremfor at lade den være sort/hvid.

Og hvis der i ny og næ skulle komme en trold på besøg, så er I der med det samme og giver klar besked om, at sådan opfører vi os ikke her. Og dét gør mig glad. Helt ned i maven. Jeg har selv lært, at jeg skal tie stille, når trolden kommer – for det giver den kun fornyet energi, hvis jeg tager til genmæle. Og det er langt mindre sjovt, hvis jeg forholder mig passivt.

Og jeg bliver ikke længere ligeså ramt af hårde ord, som jeg gjorde engang. Men jeg ville blive ægte ked af det, hvis I holdt op med at sige fra. For det ville være et tegn på at forråelsen også havde fundet vej hertil. Og dét ville ærgre mig. Meget.

Så tak for jer. Og tak for at I er sådan nogle seje, skarpe damer. Det er en fornøjelse, at levere indhold til sådan nogle som jer – og det er en fornøjelse at vi kan snakke om mere end kjoler og boligindretning. At der også er plads til at snakke om hvordan vi får vores penge til at vokse. Og om elregninger. Og andre af den slags ting, som måske ikke ligger lige for – men som altså også får taletid hér på domænet, fordi det også optager os<3

Jeg er mægtigt glad for den lille hylde jeg er landet på. Mægtigt glad for mit bagland, der er helt på linje med mig, når det kommer med hvad jeg skal og ikke skal. Og således har vi et sejt forår forude – ikke mindst glæder jeg mig til at fortælle om et mad-og-livstils-projekt jeg skal lave sammen med den her lille glade farve-bombe. Det bliver godt, men jeg må vist ikke fortælle om det endnu for alvor?

Og altså – når jeg fablede lidt om tungsind i januar, så var det ikke ægte tungsind. Men mere underskud. Drænet. Fordi gravid. Og I var flere der var søde og skrive bekymrede ord, om jeg mon ikke trivedes i mit nye arbejdsliv – men det gør jeg altså. Jeg sætter umådelig pris på både udfordringer, hverdag og den fleksibilitet der tillader, at Elise stadig bruger flere vågne timer sammen med mig, fremfor hendes vuggestue-pædagoger. Og det svarede jeg jer også. Og forklarede jer årsagen til mine grå miner, som jeg tænker, giver langt bedre mening nu.

Så jo. Lidt onsdags-taknemmelighed er på sin plads, sådan en lidt regnvåd marts-morgen. Tak for jer <3