[… Og sådan så jeg ud tidligere i dag, et par minutter før weekenden gik i gang]
Ugerne forsvinder mellem fingrene for os for tiden. Kan slet ikke forstå, at det allerede er fredag. Det føles som om det var mandag i går.
Jeg går en stille weekend i møde (what else is new?!). Elise skal på weekend hos farmor og farfar (og jeg savner hende lidt allerede, vræl) og den lange skal ud med nogle venner i morgen. Det er ham vel-undt, men jeg er nu stadig lidt misundelig og kunne godt bruge en dameaften med god mad og endnu bedre vin. Men altså. Alting til hver sin tid, og lille Carlsen skal jo heller ikke ammes for evigt, så man må jo passe på at nyde det så længe det varer.
Så i morgen skal jeg altså se dumt dame-fjernsyn (ja, jeg mener “Love is Blind”) og spise toast til aftensmad. Fordi jeg kan. Skal muligvis også have en bette skål bland-selv-slik. Det er som om dumt dame-fjernsyn lidt kalder på den slags.
I aften har vi til gengæld planer om en hjemmedate – takeout på sofaen, en god film og måske et glas et-eller-andet. I need it, damer. Virkelig.
Og så skal jeg iøvrigt bruge weekenden på at (gen)læse min fødselsjournal fra da jeg fødte Elise, fordi damerne bag To The Moon, Honey, har spurgt om jeg ikke vil være med i deres podcast. Og det skal altså optages på mandag. Og jeg må hellere lige forberede mig lidt, så jeg ikke kommer til at hikste mig igennem hele optagelsen, mens jeg svømmer crawl i egen sentimentalitet og fødselsminder.