Du læser nu
Skønhedsfavoritter à la marts: masser af glød og to små produkter, der er alt andet end ‘Ordinary’…

Skønhedsfavoritter à la marts: masser af glød og to små produkter, der er alt andet end ‘Ordinary’…

Åha, så er vi tilbage på mandagspinden og jeg har forsøgt at få vinget lidt arbejde af mens Carlsen har sovet en formiddagslur af den slags, der var alt for kort. Og når nu vi sådan er i lockdown, er det jo en oplagt chance for lidt ekstra egenomsorg. Selv har jeg erklæret vinterhuden krig – væk med den trætte grå hudtone og velkommen til glød. Nu skal det blive forår og tid til friske kinder. Lettere sagt end gjort i disse Corona-tider, men så må der bare lidt skrappere midler til. Syre. Fx. Og snyd. Alle kneb gælder, så jeg holder ikke igen med nogle af delene – og det skal indeværende indlæg altså også handle om. Dét og så en lille forelskelse i nogle hudpleje produkter der er alt andet end ordinary…

… Og så er der en rabatkode nederst i indlægget, som jeg har fået lov til at forkæle jer med💕

Så hermed altså månedens glødende skønheds-favoritter:

💄The Ordinary AHA 30% + BHA 2% Peeling Solution: First things first og den her kommer vi ikke udenom. En lille syre-basse med, ja, 30% AHA og 2% BHA, som de har været så venlige ligefrem at kalde produktet, så man ikke er i tvivl. Og sådan er det med alle The Ordinary’s produkter – de hedder dét, de er. Hér får man altså en rigtigt god no-fuss syre peel under taglinen “Clinical formulations with integrity” – og det bedste? Prisen er 75kr. FIND DEN HER.

Priserne holdes lave takket være råvare-indkøb i store mængder (The Ordinary produceres af DECIEM, der har en lang række brands under sin paraply), lave markedsførings-omkostninger og ved at holde formuleringerne ret enkle og uden ekstra fyld (det lyder måske godt, men er det ikke nødvendigvis – ‘fyld’ er gerne den slags, der gør produkter behagelige at bruge.. men altså..). Så det er virkelig no fuss, der er med The Ordinary – som altså er alt andet end ordinære..

Syrepeelen hér er en potent lille krabat, der kan bruges to gange om ugen max – den prikker på den måde, der føles effektiv og kombinationen af BHA og AHA sikrer peeling på både overfladen og mere i dybden (BHA er fedtopløselig og kan dermed trænge dybere end AHA). Jeg.er.vild.med.den.

💄The Ordinary Hyaluronic Acid + B5: Jeg er storforbruger af fugtserum og synes alle burde starte deres hudpleje med en ‘fugtundertrøje’. Derfor måtte jeg også prøve The Ordinary’s. Kombinationen af hyaluronsyre (dem vi kalder ‘fugtmagneter’ i huden) og B5 er god – og er iøvrigt præcis den samme kombination vi finder i fx fugtserum fra SkinCeuticals og La Roche-Posay (som jeg tidligere har rost). Og versionen fra The Ordinary er også en vinder – ikke mindst fordi prisen på denne også holder sig på samme 75kr. FIND DEN HER.

Det vil være en underdrivelse at sige, at jeg er blevet lidt lun på The Ordinary – mit største problem er at beslutte hvad jeg skal prøve next, for produktkataloget er s t o r t. I kan se alle produkterne hér. (og tip endelig, hvis I har et favorit-produkt fra The Ordinary!)

💄L’Oréal Paris ‘Glow Mon Amour’: Et par dråber af den her blandet i min foundation er et kæmpe hit. Den dufter af vandmelon, hvilket er helt og aldeles afskyeligt, men det fortager sig heldigvis så snart den lander på huden og giver tilgengæld lidt much needed glød hér sidst på vinteren. FIND DEN HER (og endda på -20%)

💄Jane Iredale ‘Liquid Minerals Foundation Radiant’: Super let foundation, der ikke er alt for dækkende og ‘maskeagtig’, men lader hudens naturlig glød skinne igennem.

💄L’Oréal Pairs ‘Color Riche Plump and Shine’: Jeg får altid sådan nogle trætte grå læber om vinteren (ikke mindst i disse amme-tider, hvor jeg efterhånden har givet op på tørre læber). Den her giver lidt gennemsigtig farve, masser af fugt og lidt shine.

💄NYX Professionel Makeup ‘Liquid Illuminator’: lidt på kindbenene og næseryggen – tricket er at være yderst nærig, så det ikke bliver for meget. Helt perfekt lille lysreflekterende produkt, som kan give lidt liv til et træt vinteransigt.

Jo. Det er månedens favoritter. Sammen med klassikerne som jeg efterhånde har tudet jeres ører fulde med – herunder Maybelline-concealeren jeg vitterligt ikke kan leve uden og som jeg har nævnt ca. 1000 gange (mangler man er også den på -20%. Win).. Det samme gælder min absolutte favorit-mascara, iøvrigt.

Koden acie10 giver desuden 10% yderligere på alle produkter hos Cocopanda – både dem der aldrig bliver nedsat og dem der i forvejen er nedsat. Koden gælder fra 16/03 til 31/03.

God mandag derude💕

 Kommentarer (6)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top