Så blev det maj – jeg synes næsten lige vi har snakket om april-favoritter i sidste uge, men det kan jo ikke passe. Så vi må på’en igen – og det er heller ikke svært. Det sværeste ved de her indlæg er altid at begrænse mig, fremfor det modsatte. Jeg får altid for meget med, så det bliver uoverskueligt, og that defeats the purpose. Tanken er let-spiselig inspiration til skønhedshylden. Og apropos let-spiselig, så kæmpe tak for jeres varme modtagelse gårdagens indlæg – det gør mig SÅ glad, at vi hér på domænet kan snakke om både aktier og hårshampo, for hurra for at være kvinde med de tusind facetter, det indebærer.
Men tilbage til dagens emne – skønne favoritter fra mit badeværelse:
💄Emma S. Treatment Niacinamide Formula [tester modtaget til PR event]: jeg elsker niacinamide. Det ved I. For lidt siden skrev jeg, at jeg nærmest ikke kan komme på noget niacinamid ikke er godt for. Det korte svar er at niacinamid giver pæn hud. Punktum. Emma S. har netop lanceret den her, som jeg nu har brugt (flittigt) i en måned og den er G O D. Min hud er ensartet og jævn og mine breakouts under kontrol.
💄Emma S. Melting Cleansing Balm [tester modtaget til PR event]: Ja, jeg fortsætter i samme spor, for det her renseprodukt er vidunderligt – konsistensen er svær at beskrive, men det er som en klar balm, der nærmest smelter på huden og bliver til en rensemælk, når man tilfører vand. Jeg er meget begejstret – min hud føles ren i dybden, uden at blive strippet. Jeg kender kun Emma S. fra mine gamle dage i branchen, hvor det var en stor konkurrent til mine brands på de svenske apoteker – nu er det landet i Danmark og I get the hype fra Sverige:)
💄Nimue Læbepomade [selv købt]: mine læber lider af amning. Jeg drikker og drikker, men kan ikke følge med. Har accepteret at tørre læber må være mit lod, lidt endnu. Den her er, so far, det bedste våben jeg har fundet, til at holde dem nooogenlunde i skak.
💄Figs & Rouge Wonder Love Charm [selv købt – kom i en Goodbiebox]: Den her lille sag kommer i den skønneste rosa flakon og indeholder A, C & E-vitamin. Den giver glød og får min hud til at stråle. Og så elsker jeg, at have den stående på mit badeværelse – det tæller jo også 😉
💄Olaplex No 4 Shampoo & No 5 Balsam [modtaget i goodiebag]: Jeg har længe svoret til Olaplex No 6 leave-in conditioner, fordi #nemt… Og effektivt. Jeg har langt hår og er en sjuft til at komme til frisøren fordi #kids. Olaplex holder mit hår blødt og sundt. Shampo og balsam fra samme kan alt det gode, jeg har elsket fra min leave-in conditioner. Jeg har hørt en historie om, at brandet blev startet, da Kim K fik afbleget sit hår og skulle have solid pleje til det – jeg ved ikke om det passer, men historien er da god;) Og så siger den også lidt om hvad de her produkter altså er skabt til at klare.
💄Faaborg Pharma Helo Feet [modtaget i forbindelse med ambassadørskab]: Jeg ved ikke med jer, men mine fødder er godt nok en trist omgang. Jeg tager tilløb til at få lavet en pedicure, men kan omvendt heller ikke finde ud af med mig selv, om det er en fjollet prioritet lige i disse tider. Indtil videre smører jeg mede fodcreme og det er bedre end ingenting – især hvis man vælger én med karbamid (= urea og virker eksfolierende på død og tør hud).
Jo, lidt blødt til håret, lidt blødt til læberne og lidt mirakelmiddel til kinderne.
Goodiebox, smurte den i hele hovedet og lignede en diskokugle. Har ikke fået den brugt siden men har overvejet om jeg bare skulle smøre den på der hvor jeg vil highlighte.
Præcis!! Jeg aner simpelthen ikke hvordan jeg skal bruge den! 😅 Måske en lille video kan hjælpe mig på vej?
Ville du bruge Emma s produkterne som gravid?