Jeg skal have skudt en boligreportage i næste uge, og den slags fungerer altid som den vildeste katalysator for alle mine bolig-idéer.
Så lige i disse dage går jeg konstant rundt med maling på fingrene. Eller akrylfuge. Eller trælim. Eller hvad ved jeg.
I formiddag har jeg givet den lyserøde væg i børneværelset en tur. “Det var ikke længe den holdt”, kvækkede min far, på den der måde, som fædre kan.
Og nej. 2.5 år. Men da den blev malet var der jo vitterligt ingen der havde skænket Carl en tanke. Og 2.5 år er da også ok, hvis nu det skal være.
Istedet bliver den nu en mere kønsneutral beige. Og så har jeg købt den fineste wallsticker fra That’s Mine (reklamelink), som iøvrigt fortjener et lille hep for at lave virkeligt fine, netop, wall stickers. Jeg overvejer om der også skal flytte en elefant (reklamelink) og en giraf (reklamelink) ind på de andre vægge, for børnene vil elske dem.
Men det var iøvrigt ikke dét det skulle handle om. Det skulle handle om det med at mærke forandringens kløe.
Det gør jeg, nemlig.
Meget.
Måske for meget, nogle gange. Men man kan jo betragte det som en slags hobby – at få idéer, rykke rundt, se nye vægfarver for sig, et maleri eller what not.
Mads gør ikke. Ihvertfald ikke ret meget.
Og på lige dét punkt er vi altså diametrale modsætninger. Det kan arbejde både for og mod os. Jeg er en eksekvator, på godt og ondt. Jeg får idéer og jeg gør. Den lange er en tænker. Han overvejer, lægger planer og er grundig.
Det er ikke altid, at jeg husker at sætte pris på det karaktertræk, når jeg har fået en idé til noget jeg gerne vil have lavet. I går. Helst. Og han er langsom, lige skal gå og tænke over tingene og lægge en plan.
Til gengæld er alt hvad han laver i orden. Grundigt. Hvorimod mit er.. Well.. Lidt med blandet succes. To be honest.
I det mindste får jeg da noget fra hånden – havde jeg været Mads, havde jeg imidlertid nok sørget for at undersøge hvor meget maling, der skal bruges til at male væggen to gange, så jeg ikke endte med at skulle i Bauhaus to gange, fordi jeg kun har købt maling nok til første lag. Suk.
