Du læser nu
Fire vidunderlige forårsdufte…

Fire vidunderlige forårsdufte…

Jeg har været en one-trick pony i mange mange år. CLEAN’s “SKIN” har været min go-to duft. Længe.

Men efter flere års parfume-pause pga graviditeter og små børn, er jeg langsomt, men sikkert, ved at genfinde glæden ved en dejlig duft. Og ovenpå min lille pause har jeg altså udvidet repetoiret en smule – delvist fordi (min elskede) ‘SKIN’ bliver lidt vel varm og sød om sommeren (for min smag, altså).

Og 4 af de bedste jeg iøvrigt er stødt på, den seneste tid får I her – med en disclaimer om at nogle af dem er modtaget i hhv goodiebags og presseudsendelser, så I må tage anbefalingerne, med de forbehold I nu synes er passende:)

 

Listen indeholder reklamelinks

Unisex’eren… Med den smukke flakon. Zarko’s “Quantum Molecule”. Hvis man kunne proppe Amalfikysten på duft ville den her være dét. Bergamotte og mandarin – med vibes af hvide sommerkjoler og mænd i chinos, bølgebrus i baggrunden og fjerne italienske gloser.

Den Feminine… Klassiske IDÔLE fra Lancôme. Super feminin og med noter af søde sommerroser og syrlig citrus. Og iøvrigt vinder af årets dameduft til Dansk Beauty Award sidste år.

Den klassiske…. CLEAN’s “Blossom” dufter som rent sengetøj der flagrer i vinden på en blomstermark. En ret vidunderlig blanding – og en ret klassisk duft i min bog. Den er lidt et sikkert valg og trykker ikke nogen på manchetterne – og det kan jo også være godt.

Favoritten… Den her er jeg syg med. Jeg kendte ikke Aerin inden den landede i min postkasse, men I’m here for it. “Mediterranean Honeysuckle in bloom”. Hvor Zarko var mere sød i citrusnoterne (mandarin fremfor citron), så er Aerin mere syrlig. Super frisk. Let og elegant. Noterne af Honeysuckle (gedeblad på dansk – lyder altså ikke helt ligeså sexet) er gamechangeren for mig. Det her er duften jeg griber ud efter oftest.

 Kommentarer (2)
  • Hej
    Tak for mange dejlige indlæg, du er fantastisk at følge
    Må jeg henlede din opmærksomhed på Clean Reserve Radiant Nectar, den er helt vidunderlig, og så let at den kan bruges hele sommeren
    Ha’ en dejlig onsdag

  • Jeg er også fan af Idôle fra Lancôme, selvom jeg synes, det er ret håbløst med en flakon, der ikke kan stå op uden at vælte. Ligesom dig har jeg valgt løsningen, at den ligger ned 😉

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top