Det rum jeg har haft ubetinget sværest ved at indrette, har været vores soveværelse. Vi har skrå vægge overalt, og selvom det er hyggeligt, så er det også lidt en pain.
Tilbage i marts bestilte jeg en ny sengegavl, som passer under skråvæggen – det gør vores nuværende ikke og det betyder at sengen står og fylder ekstra ud i rummet. Det er lidt dumt, men da vi bestilte sengen i sin tid, havde vi sengen stående op af en anden væg, hvor der ikke var skråt og så tænkte vi ikke over at, vi måske kunne få andre idéer. Den er stadig ikke blevet leveret (så ikke nødvendigvis en anbefaling af pågældende firma… men altså… måske den er mega flot og hele ventetiden værd, who knows).
[Før og efter]
Derudover har jeg været ude og købe nye sengelamper – de gamle vi havde var bare fra IKEA og for store til at de passede særligt godt under skråvæggen. Men suk. Sengelamper er enormt svære at finde, synes jeg. Ikke mindst fordi det i vores soveværelse ikke er specielt oplagt med væglamper pga skråvæggen.
Så jeg har trawlet markedet for pæne bordlamper i en størrelse, der kunne være under skråvæggen og som jeg stadig synes var pæne. I april kastede jeg håndklædet i ringen og kørte ind til Savannah, der er butikschef hos Lampemesteren i Carlsbergbyen og sagde hjælp. Jeg lærte Savannah og Lampemesteren at kende, da jeg skulle finde værdig erstatning for de lamper i gangen, der havde hængt i huset, da vi overtog, men som desværre var gået i stykker. Og vi vibede, mig og Savannah – hun forstår præcis, hvad jeg leder efter, også når jeg ikke selv er helt sikker. Og så er butikken i Carlsbergbyen både flot og inspirerende.
Og trylle trylle trylle (det kan Savannah.. Trylle, altså) så var feltet indsnævret til to kandidater.
Den her fra Menu og den her fra Kizu – de er begge to på udsalg lige nu, iøvrigt.
Jeg endte med Kizu Small bordlampen, efter at have vaklet frem og tilbage i evigheder. Og til sidst var det altså Savannah, der kom med det afgørende argument – Kizu’en giver et flot opadvendt lys og så er den noget mere praktisk i fht støv i et soveværelse.
Såda blev det og nu står de der – synes de er så pæne. Og passer noget bedre i størrelsen end de gamle. Nu håber jeg bare, at den nye sengegavl også er et hit – den må I se, når den kommer:)
Pssst – til de der måske har et lampekøb foran sig (eller bare interesserer sig for boligindretning) kan jeg tippe om at man kan få 12% i velkomstrabat, hvis man melder sig ind i Lampemesterens kundeklub her.
Virkelig fine lamper! Kombinationen på sengebordet skaber en fin stemning synes jeg. Ps. Tak fordi du laver så fine indlæg med samarbejder, havde du ikke skrevet det, havde jeg ikke bemærket det. Det er relevant, troværdigt, gennemarbejdet og passer i dit feed, det sætter jeg virkelig stor pris på! Så tak! <3
Det ser hyggeligt ud 🙂 Hvor du mon fået jeres sengeborde fra?
Dem har jeg købt hos UnoLiving for et par år siden:)
Meget smukke enkle bordlamper 🙂
Det skal nok blive godt med ny gavl til sengen 🙂
Gode sommerdage ønskes du og familien 🙂
Tak søde Tina – i stort lige måde til dig og dine <3