Du læser nu
Økonomi: investering af børneopsparing..

Økonomi: investering af børneopsparing..

Okay. Jeg har skyldt det her indlæg, men nu skal det være.

Hele sidste år gik jeg og havde ‘investering af børnenes børneopsparinger’ på min mentale to-do.

Men. Der skete meget sidste år. Og nogle ting var jeg nødt til at parkere. Men det kræver også energi at blive ved med at gå rundt og huske på. Så til nytår besluttede jeg mig for at tage en de-clutter af de mentale hængepartier jeg gik rundt med. Og noget af det øverste på listen var investering af børneopsparingerne.

Hvorfor? Well. Indlånsrenten på børneopsaringerne er ret lav (.. den varierer sikkert fra bank til bank, men 0.35% var dét jeg selv stod med). Tilgengæld er det historiske markedsafkast over de seneste 20 år på +5%.

Det er jo en forskel man kan tage og føle på. Og en forskel der kan blive til rigtigt mange penge. Men! Der er altid risici forbundet med investering. Det er et grundvilkår. Og det skal man acceptere og være klar over.

Det følgende er jo iøvrigt på ingen måde rådgivning. Det er bare en opridsning egne overvejelser, som jeg iøvrigt ville dele dem med mine veninder ude i den virkelige verden.

Først og fremmest: når jeg snakker om børneopsparing, så snakker jeg om en traditionel børneopsparing i banken. Man kan også selv bestemme at oprette en børneopsparing som et aktiedepot, proppe penge i en guldfarvet sparegris eller sy dem ind i madrassen (ikke en anbefaling).

Men. Jeg snakker altså om den traditionelle – for den er skattefri.

Derudover findes der grundlæggende 3 forskellige måder, man kan investere børneopsparingen på.

  1. Via bankens puljer: Her beder man banken investere i deres puljer og man kan typisk vælge mellem flere forskellige risikoprofiler alt efter temperament.
  2. Via eget depot: Her handler man selv og køber ind i de værdipapirer man synes.
  3. Via en robot: der findes forskellige investeringsrobotter, Nordea har Nora, Jyske Bank har MunnyPot, Danske Bank har June. De kan være en god mellemvej mellem de to ovenstående muligheder.

Det er ikke alle muligheder, der er mulige i alle banker, så hér må man gribe knoglen og ringe til bankrådgiveren (who am I kidding, som om det er muligt i dagens Danmark. Man må skrive en besked i et åndet beskedsystem eller ringe på et hovednummer, så man *måske* kan få hjælp til at booke et telefonmøde om 14 dage med det menneske, man faktisk skal tale med… Min vådeste drøm er seriøst en god gammeldags bankrådgiver, der kender mig, min økonomi og hvis telefonnummer jeg har indkodet på min telefon, som jeg kan ringe til, når jeg en sjælden gang har brug for det).

Hvad har jeg valgt?

Jeg har valgt at få banken til at gøre det for mig. Jeg har valgt en risikoprofil (i den høje ende, med tanke på den lange tidshorisont), som gradvist nedtrappes i risikovillighed over årene.

Fordelen er at nu behøver ikke tænke på eller røre ved mine børns børneopsparinger nogensinde igen. Hurra.Ulempen er at det koster i gebyrer, at få andre til at lave arbejdet for mig.

Og det lever jeg så med – pragmatikeren i mig. Jeg kunne gøre det billigere selv, men nogle steder må man fokusere sine kræfter og så lade andre gøre arbejdet, selvom det koster lidt. Det har så været hér for mig, men det behøver det jo ikke være for dig:)

Og så er der jo også muligheden for at gøre det helt selv – enten via det depot hos Nordnet eller hvem man ellers handler med, eller med services som Tobi der investerer børneopsparing, som helt sikkert også kan være en god mulighed. Men her skal man altså være obs på det med skat – der kan være noget med brug af barnets frikort, men i de investeringsgrupper jeg er medlem af, har jeg flere gange læst om lidt forvirring omkring brug af barnets frikort, også fra SKAT selv).

 

 

 

 Kommentarer (12)
  • Tusinde tak for dette indlæg. Fik selv endelig investeret børnenes penge i 2021. Jeg har valgt selv at gøre det, men er bare ikke skarp på beskatningen.
    Er det muligt med en kort forklaring af skatteregler? Er alle typer af afkast skattefri på børneopsparingen? Har købt ETF’er, fonde og lidt enkeltaktier.

  • Puljerne i banken er også en god ide hvis man sætter løbende ind månedligt (Max 6000 årligt). Så kommer pengene hver måned automatisk med i puljen i stedet for man selv skal sidde og købe værdipapirer, når man synes der er nok på kontoen til det.
    Hvert køb er typisk omfattet af en minimumskurtage/omkostning, så det kan også blive dyrt.

    Hvis man selv køber skal man være opmærksom på at man selv skal holde øje med hvornår køb/salg er aktuelt. Det sørger banken for når man er med i puljen afhængig af valgt risiko – det er det man betaler for 🙂 dvs. en aktiv investeringspleje/rebalancering.

    Hvor er det fedt at du tager investering med på din dagsorden her på bloggen 🙂 især børneopsparing er aktuelt for mange på grund af den lange bindingsperiode og 0% i skat på afkast 🙂

    Kh bankrådgiveren 🙂 (hvis kunder har mit direkte tlf nr og e-mail ;-))

    • Vil du afsløre, hvilken bank du arbejder i Lene? 🙂

      Jeg er nemlig også en af dem, der savner at kunne ringe til min bankrådgiver direkte, når jeg 1-2 gange årligt har brug for ham/hende, fremfor et callcenter/mail/chat hvad der nu findes.

  • Rigtig godt indlæg!
    Må jeg spørge:
    1) Sætter du penge ind løbende (hvis ja, hvor ofte?) eller sætter du en stor pose penge ind, som banken investerer pba din risikoprofil?
    2) Hvordan er det med skattereglerne ved valg af denne investeringsform?

    • Jeg tillader mig lige at komme med et input her. Vi indbetaler det maksimale man må 1. januar hvert år (man må indbetale 6000 skattefrit årligt op til i alt 72.000 på en “klassisk” børneopsparing) – vi indbetaler 1. januar, fordi pengene så har længst mulig tid til at avle idet de investeres.

    • 1. Der bliver sat max-beløb ind på børneopsparingen hvert år (det er 6000kr årligt) og det bliver gjort én gang. Man kunne principielt godt sætte 500kr ind om måneden hvis man heller ville det. Man kan dog kun indskyde 72.000kr samlet.
      2. Afkastet er skattefrit på børneopsparingen – det er dét, der gør den særligt attraktiv fremfor fx at starte et almindeligt depot.

      kh

  • Jeg har gjort præcis det samme som dig – valgt nogle af bankens puljer. Og min bank (Handelsbanken) har gjort det mega g0dt uden jeg har rørt en finger. Kæmpe fan af den løsning.

    Iøvrigt – jeg har telefonnr. på min bankmand kodet ind i telefonen 🙂

  • Hej Christine,
    blot til info så eksisterer Jyske Banks Munnypot ikke længere. Løsningen er i stedet blevet erstattet Jyske Neminvestering. Jeg bruger selv Neminvestering og det er mit indtryk den fungerer på samme måde som Nora, June osv.

    Tak for en altid god og velskrevet blog.
    Mvh
    Camilla

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 ACIE.DK / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top