Du læser nu
Et strandtaske-tip..

Et strandtaske-tip..

strandtaske-acie-blog-2-of-2

Jeg er klar over, at det her indlæg muligvis er en smule overdue, taget i betragtning, at de fleste af jer nok hár fået klaret årets ferie. Og fordi strandsæsonen, nok (ikke at det huer badenymfen hér) synger på sidste vers. Men men – hver gang jeg viser den her taske frem, bliver jeg spurgt om, hvor den er fra, og derfor dette indlæg.

Og svaret er kedeligt. Eller. Hvad man nu skal sige. Jeg har nemlig fået den i feriegave af min nevø og niece (ok – mest deres søde mor), som tilbragte 3 (lange, hvis man spørger mig) uger i Sydfrankrig. Nærmere betegnet i området omkring Saint-Jean-De-Luz. Og dér købte de så den her med hjem til mig for den nette sum af €20. Optursgave. Og meget autentisk. Jeg føler mig trés French.

Nuvel – står man ikke lige om skal et sving omkring Sydfrankrig, hvor tasker á la denne altså findes i rigt mål, så har jeg spottet den her på Etsy (reklamelink), som er et svært godt bud på en erstatning – inkl shipping vil den stå i 230kr (i medium-størrelsen), så ikke helt så favorabel en pris, som de franske varianter, meeen omvendt heller ikke helt outrageous. Blot et lille tip:)

Undskyld iøvrigt høstakkene (og hermed menes den på hovedet) – den trænger til en kærlig frisørhånd, men jeg prøver at strække den så langt jeg kan hen til fødslen, for derfra går der nok også noget tid før jeg får mulighed for den slags igen:)

strandtaske-acie-blog-1-of-2

 Kommentarer (6)

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top