En drømme-rejse til champagneland...

GUIDE: sådan laver du en billedvæg..

billedvaeg-guide-strips-3m-1-of-1-2

Nogle gange kan I huske de mest imponerende ting – dette indlæg skal handle om én af dem. Inden jeg fødte, lavede jeg en story (ja – en story. Ikke et indlæg. Ikke et instagram-post. En story – sådan en, der forsvinder) om nogle smarte strips til at hænge billeder op med. Siden da, har det været et stensikkert spørgsmål i min inbox ca. 1 gang om ugen. Jeg er imponeret. Tænk, at I kan huske det.

Nu har jeg endelig selv fået taget mig sammen til at hænge vores egen billedvæg op (… jeg skulle lige tage tilløb – det hjalp på momentum, at Cornichonen er begyndt at kravle og jeg derfor har været nødt til at fjerne alt i gulvhøjde for at undgå små nysgerrige fingre) og tænker, at det er en oplagt lejlighed til at dele lidt tip til, hvordan man kan lette sådan en opgave for sig selv.

Vores billeder er, iøvrigt, disse fra venstre:

Cotton plant // Roser // Brooklyn // Mapiful // Hav // Pink bølger

billedvaeg-guide-strips-3m-2-of-8

Det skal du bruge: tommestok eller laser-opmåler, lille vaterpas og 3M Command Hanging Strips. Sidstnævnte fås, eftersigende, i Føtex, men jeg har bestilt dem her.

Step 1: Vælg et billede, der skal være dit ‘udgangspunkt’ og det billede du vil bygge din billedvæg op omkring. Det første billede er det mest besværlige – mål op med tommestok/laserfætter og få det til at sidde dér hvor det skal. Mit udgangspunkt var “FIANO”-billedet.

billedvaeg-guide-strips-3m-4-of-8

Step 2: Når du ved, hvor billedet skal sidde, er du klar til at lege med strips. De sættes sammen to og to med velcroen mod hinanden og tapen fjernes, så de kan klistres fast på dit billede. Hér har jeg hængt et lille billede op – hver opmærksom på hvor stort dit billede er og hvor meget det vejer, så du bruger det rigtige antal strips. Billedet klistres så op på væggen, dér hvor du har målt det skal sidde.

billedvaeg-guide-strips-3m-3-of-8

billedvaeg-guide-strips-3m-7-of-8

Step 3: Når billedet sidder skal man ‘gnubbe’ på billedet i 30 sekunder, for så at tage billedet ned igen – naturligvis uden at tage ‘klisterdelen’ ned, men blot ved at skille velcroen ad. Det er vist ret tydeligt på pakken, hvordan det skal gøres.

billedvaeg-guide-strips-3m-6-of-8

Step 4: Når først det første billede hænger, kan man bruge dét som udgangspunkt til resten – et lille vaterpas med lineal (… jeg har hørt rygter om en app “Kompas Vaterpas”, der snildt ville kunne bruges i stedet) kan hjælpe med at få de resterende billeder hængt op med både korrekt afstand og i vater. Jeg har valgt at lave 10cm mellemrum mellem alle mine billeder. At holde en konstant afstand mellem alle billeder skaber en god ro på en billedvæg, der ellers godt kan blivel lidt rodet.

billedvaeg-guide-strips-3m-8-of-8

Det endelige resultat må I have til gode, for jeg har først lige fået bestilt de sidste billeder til rammerne (… der skal trods alt ikke hænge to Desenio-billeder for evigt) og så mangler jeg en mellem sort ramme (fordi jeg talte forkert, da jeg bestilte første gang. Suk. Ammehjerne.).

   

5 kommentarer

  • Det virker dejligt nemt – tak for guiden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Det virker ret smart. Ved du om det holder vægten af billederne i længden? Altså har du prøvet det før?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jeg har brugt netop de strips til billeder, og de har holdt i hvert fald et år uden nogen ulykker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Er du gal en glad mand jeg får nu! Tænk at man kan hænge billeder op uden at jeg skal bore flere huller i væggen! Amen det er da fantastisk 🙂 Er BTW vild med billede væggen søde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

En drømme-rejse til champagneland...