Du læser nu
Cornichonens corner: ny sommergarderobe..

Cornichonens corner: ny sommergarderobe..

sommergarderobe-baby-kjole-badedragt-uv

Jeg har haft travlt med at shoppe en ny sommergarderobe til Cornichonen de sidste par uger. Er jeg den eneste, der har et barn, der nærmest vokser i ryk? Den ene dag er der masser i garderoben hun kan passe og pludselig – og nærmest overnight – er alle bodyerne dybt nedringede og svære at knappe, bukserne stumper og bluserne ditto. Suk.

Sådan en omgang har vi lige haft. I det mindste har hun da timet sin lille growth spurt med sæson-skiftet, og den ros skal hun da have. Og ankomsten af børnepenge, bevares;)

Det meste af vinteren har hun levet i cremefarvede uldbodyer fra 808, og en (åbenbart) lidt for kønsneutral garderobe, for alle da gamle damer i Netto tror hun er en lille dreng (.. og jeg nænner sjældent rette dem), så nu er jeg gået aaaall in på lyserøde ting med flæser.

Og så er det også blevet lidt sjovere at købe tøj nu, for hun kan trods alt passe det lidt længere end hun kunne lige i starten – altså str. 56 kunne hun jo ca. passe i 14 dage og så var det dét.

Så jo, jeg har haft travlt. Herhjemme er det nr 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 14, 15, 17 og 19 der er flyttet ind… Man forstår jo godt, at folk siger, at det er dyrt at have børn 😂😜💕

1 Noa Noa Miniature (på udsalg) // 2. Mango Kids // 3. H&M // 4. MarMar // 5. H&M // 6. H&M  // 7. H&M //

8. TooGood Mini // 9. TooGood Mini // 10. H&M // 11. H&M // 12. H&M // 13. MarMar // 14. Molo (på udsalg) //

15. H&M // 16. Molo // 17. MarMar // 18. MarMar // 19. Molo // 20. Zara // 21. Mango Kids 

(… PS & sidenote: jeg har købt åndssvagt mange små nuttede badedragter til hende, og undervejs slog det mig, at antallet af badedragter jeg har købt til hende er direkte omvendt proportionelt med egen lyst til at hoppe i én af slagsen…Jeg bruger tydeligvis mit barn som afledningsmanøvre for mig selv, og finder stor lettelse i, at bikinisæsonen trods alt stadig er noget væk. Please sig, at jeg ikke er den eneste mor, der har det sådan?!)

 Kommentarer (3)
  • Vi havde arvet en helt masse tøj til både storesøster og lillebror – hvilket var rart for økonomien, da især lillebror voksede som ukrudt de første mange måneder. Nu hvor han er 1,5 ser det ud til at være stagneret lidt 😅
    Og så er jeg fornyeligt blevet introduceret til Charlottenlund loppemarked om søndagen (lige ved stationen). Der kan man få sindssygt fine ting til børnene, til gode priser, når fruerne sælger ud. Det tiltaler min indre krejler 😆

  • Jep, jeg kender det og jeg kan glæde dig med at det IKKE ændrer sig foreløbig. Min søn på otte kan passe noget tøj riiigtig længe og fra den ene dag til den anden er det alt for småt. Jeg har sågar prøvet at han siger, at nu klemte skoene lidt og så er vi gået ud fra skobutikken med sko 3 (tre!) størrelser større. Jeg begriber det ikke 😂
    Er pisse misundelig på Cornichonens garderobe – hun bliver da brandlækker! 😍

  • Åh jeg synes det er svært med den baby-garderobe. Vi er på vej ud af størrelse 56, men det meste 62 er stadig for stort. Men hun vokser vildt hurtigt nu, så er sgu bange for hun når at vokse ud af det 62 sommertøj jeg får købt inden vi når vores ferie i slut juli

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top