Bolig: Badeværelses-makeover på budget – ACIE
Bryllupsfeber: artikel om vores bryllup på ALT.dk..

Bolig: Badeværelses-makeover på budget

room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-2-of-12
Når man sådan køber et (gammelt) hus, er der hele tiden projekter at kaste sig over. Ting man gerne vil opgradere ændre eller give en lille make-over. Sådan har det ihvertfald været for os. For selvom vi – i det store og hele – synes, at vi har fundet et hus der var helt perfekt, som det var, så er der jo alligevel stadig nogle småting, man gerne ville have var anderledes. Eller. Havde valgt at gøre anderledes selv.

Vi graver os langsomt igennem listen over projekter. Ét for ét. Efterhånden har jeg tabt overblik over, hvad vi har fået lavet siden vi flyttede ind, men det er nok meget godt, for så føles det som om, det har været sådan her all along.

Ét af de projekter, som jeg (især) ønskede mig, var at give badeværelset en mini-makeover. Om nogle år (5 måske?) skal det nok have en større opdatering, så der er også grænser for hvad vi gad smide i projektet af både tid og penge. Derfor altså denne mini-makeover på budget, som vi har fået klaret nu, der har været et par lange weekender:)

room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-1-of-12
[Badeværelset som det så ud, da vi flyttede ind – der er ikke meget at se, for well… det var der heller ikke. Udover håndvasken hér var der et toilet og brusenichen (.. de er der for så vidt stadig;))]
room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-3-of-12
[Møbel og vask fandt vi tilfældigt i IKEA for nogle måneder siden. Det er en nyhed og passer perfekt i stilen til vores gamle hus. I kan finde serien hér]

room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-4-of-12
[Spejlet er fra House Doctor og det købte jeg faktisk allerede inden vi flyttede ind – siden da, har det stået i kælderen og ventet på at blive hængt op. Jeg havde ret optur over at finde et spejl, der var SÅ stort uden at det kostede spidsen af en jetjager. I kan finde det her]
room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-8-of-13[Da vi flyttede ind, var der ikke engang en toiletrulle-holder.. Jeg fik derfor hurtigt bestilt denne fra Tapwell]

room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-9-of-13-copy[… og når nu messing-stilen var slået an, var der jo ingen vej uden om. Da Netto for et par måneder siden havde hhv toiletspand og WC-børste som spotvarer i børstet messing, var jeg ikke sen til at slå til. Det lysegrå badeforhæng er fra H&M Home og matcher møblet perfekt i farven – jeg har sat det op med ringe i – you guessed it – messing.]

room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-10-of-13[Armaturet er fra GROHE.. Jeg havde både kig på dette, dette og så altså modellen fra GROHE som vi endte med. Sidstnævnte kunne nemlig fås i børstet messing, som er Skjortens favorit]

room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-10-of-12
[Vi har sat samme greb i, som vi har på skabene i køkkenet. De er hjembragt fra New York og kommer fra Schoolhouse]

room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-5-of-12

[Håndklædestangen er også fra Tapwell]

room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-11-of-12

[Vi mangler lige at få sat et par knager op (jeg har bestilt disse) til gæstehåndklæder mm, men det kommer. Jeg er så glad for resultatet. Det føles meget mere som et badeværelse, end det gjorde før – også selvom det ikke er verdens største af slagsen.. Men det er ok – udover dette, har vi ét på 1. sal og ét i kælderen, så vi mangler ikke badeværelses-kvadratmeter]

room-makeover-badevarelse-bathroom-budget-messing-12-of-12

   

16 kommentarer

  • Mette

    Jeg skal selv i gang med projekt ‘skift armatur’ i vores nye hus. Klarede I selv selve skiftet og var det meget besværligt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Ja vi gjorde det selv – eller det gjorde min mand. Det er ikke meget svært nej, hvis bare man er marginalt handy 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Tak for svar! Jeg tør godt kaste mig ud i det, tror jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Så vild med forvandlingen! 😀

    Bliver altså nødt til at tippe dig om nogle hørhåndklæder, som jeg investerede i sidste år, de holder sig virkelig pæne vask efter vask og vil passe så fint ind hos jer 😀
    https://www.linenme.dk/badetekstiler/saet-bygkornsdrejle-badehaandklaeder/badehaandklaede-haandklaede-hoer-soelv-forvaskede-waffle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Det er virkelig blevet flot! Måske skulle man hyre dig til renovering og indretning når man selv engang får hus 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Haha, det er mig med idéerne og Skjorten med evnerne, så uden ham, kan jeg ingenting 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kan du ikke lægge nogen billeder op uden det der mærkelige filter? Ret svært at se og relatere til, når det hele er lagt et lyserødt lag over og ser fuldstændig urealistisk ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg synes badeværelset, og billederne af det, ser flot ud!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hald

      @Pernille Der er ikke noget lyserødt skær på billederne, når jeg ser dem på min tlf. Måske der er noget med din skærmopløsning/farvejustering/noget 3.?
      Ift. filter tror jeg maåke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hald

      @Pernille Der er ikke noget lyserødt skær på billederne, når jeg ser dem på min tlf. Måske der er noget med din skærmopløsning/farvejustering/noget 3.?
      Ift. filter tror jeg mere det er dagslyset, der laver effekten end et egentlig filter ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      @Pernille: Der er mange måder at sige tingene på, men det er selvfølgelig også træls, når det sådan er mandag på en tirsdag…

      @Julie: tak – både for fine ord og moralsk opbakning:)

      @Hald: Du er sød – jeg har fået redigeret nogle af billederne lidt for varme, men #trætmor prøvede at multitaske og gøre det uden for ved siden af barnevognen, mens barnet sov lur (.. og babyalarmen var løbet tør for strøm).. Det hårde udendørs-lys har snydt mig lidt, da jeg sad og arbejdede med dem… Men måske ikke nok til, at jeg er enig i, at det ser “fuldstændigt urealistisk ud” 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianne

      Haha! Hvorfor skulle vi (du) have krav på billeder, der matcher vores (dine) præferencer? Acies domæne = Acies præferencer. Og så skader det i øvrigt ikke at tale pænt 🙂 God onsdag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Barbara

    Virkelig flot? Hvordan har i fået bundprop og overløb i messing i en ikeavask??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Nothing gets by you – det er egentlig med vilje, at jeg ikke har nævnt det, for løsningen er til dels lidt uatoriseret… Bundproppen fås med armaturet, men overløb er en anden og mere kompliceret sag… Det er umuligt at finde noget i messing. Lige nu har vi sprøjtemalet overløbet, der fulgte med vasken (det er bare plastik), men vi håber at IKEA selv laver et i messing, når nu de har lavet et køkkenarmatur i messing. Og ellers gå vi og holder øje for at se om vi kan finde noget bedre…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hvor er det bare blevet fint! 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bryllupsfeber: artikel om vores bryllup på ALT.dk..