Det jeg kæmper med som mor, lige nu.. – ACIE
#onsdagsønskelisten: klar til en varm august..

Det jeg kæmper med som mor, lige nu..

Idag fylder ejermanden til den her lille fod 10 måneder. Hele 10 måneder. På den ene side føles det som om, hun har været i mit liv altid og på den anden side, føles det som om de sidste 10 måneder er nothing more, but the blink of an eye… For nu at være lidt kliché-agtig. I don’t know. Jeg tænker, at jeg næppe er den eneste (mor), der har det sådan.

Nogle gange kan jeg tilmed kigge på min nevø og forundres over, hvordan han er blevet så stor – et rigtigt lille fornuftigt menneske, der siger kloge og sjove ting…. men som heldigvis stadig gider sin faster (selvom hun ikke interesserer sig bare den mindste smule for fodbold). Nuvel. Det var et sidespring.

Og selvom de sidste 10 måneder har gjort mig klogere (for let’s face it – det er den stejleste learning curve, at blive nogens mor.. holy smokes!), så står man også bare op hver dag og møder en ny dag og et nyt udviklingstrin, man ikke lige har mødt før. Stopper det mon nogensinde? Eller fortsætter det bare sådan resten af livet? Ligegyldigt hvad må kurven da flade lidt ud med tiden…

Og efter måneders kamp med nattesøvn – eller rettere, manglen på samme – så er det begyndt at fylde lidt mindre i løbet af den sidste måneds tid. Ikke fordi Elise sover igennem, men fordi hun ikke længere vågner en gang hver 1.5 time. I nat var jeg oppe 2 gange. Natten før dét var jeg oppe 1 gang. Men det med søvnen kræver næsten sit helt eget indlæg. Eller fortjener, om man vil. Dog en lille note til trætte desperate mødre derude: jeg har ingen mirkalkur. Det tog os 7 måneder uden søvn at nå hertil. Og jeg ved ikke om det vender imorgen.

Så når ikke søvnen fylder, hvad gør så? Maden. Den forbistrede mad. Mens mit barn alle dage har været en superspurter på det grovmotoriske, så er det der med det finmotoriske ikke noget hun har tålmodighed til. Det viser sig især i forbindelse med spisning. Hendes lille mund kæmper stadig med at knække koden til at spise mad med ret meget tekstur. Det hjælper iøvrigt nok heller ikke, at hun endnu ikke har fået en eneste tand.

Alt ryger indenbords og smages på. Og 90% ryger direkte ud igen. Og ud over, at jeg er ved at være ret træt af at samle snasket brød, blomkål, kartofler, leverpostejsmadder, frikadeller, madpandekager og andre lækkerier op under spisebordet, så huer det ikke min mor-samvittighed, at mit barn i høj grad lever af brød og klemposer.

For det er den anden del af historien – én ting er at hun ikke kan spise selv, og noget andet er, at hun ikke længere gider have hjælp. Hun vil selv. Men kan ikke. Det eneste, der fungerer lige nu, er de der forbistrede klemposer. De ryger imidlertid ned med lynets hast – ligegyldigt om det er ren gulerod, grød eller (favoritten) spaghetti bolo. Og altså. Det er jo også tydeligt, at hun ikke sulter (host host), men gid hun dog gad spise mine hjemmekogte øko-grøntsager, små grødpandekager og andre speltmors-retter jeg har forsøgt mig med.

Nå. Det er en fase, siger jeg til mig selv. Og med tiden har vores andre udfordringer jo mere eller mindre løst sig selv – og mon ikke også denne gør? Jeg regner ikke med, at hun sidder til sin konfirmation og kører menuen ned i en klempose ihvertfald. We’ll get there. Og indtil da, prøver jeg lige at trække vejret dybt og lade være med at bruge min energi på at være frustreret over det. Selvom det er svært. Lige pludselig kan hun…

Og hvorfor iøvrigt al denne snak om det med mad? Jo. Jeg ved I sidder mange mødre derude. Og jeg sætter selv pris på at læse, når andre gider indrømme, at de også har deres kampe. Så er det da ikke kun mig – selvom vi oftest kæmper med forskellige ting… Og lige den med maden er altså vores kamp du jour. Hun havde været et piv-ringe BLW-barn;)

   

24 kommentarer

  • Marie

    Ok må lige fortælle at minsæn nægtede at blive fodret med ske og KUN ville spise selv. Ergo Tube-food som vi endte med at kalde det. Han skreg bare vi tog skeen i hånden. Ergo præsterede vi fx at klippe poser op og fylde havregrød og diverse grøntsagsmoser ned i og lukke med sådan en poseklemme. Jeg havde max krise over det.

    Men det gik over. Og drengen spiser alt nu. På ingen måder kræsen og stor og sund. Så ja, det er en fase:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Ja, hun har nok luret, at de er dejligt nemme at have med at gøre, de poser!
    Mange går efter mantraet: “Food before one is just for fun”, hvilket henviser lidt til, at mange børn ikke er motorisk klar til at spise større mængder af meget andet end mælk før de er et år. Min datter vænnede sig kun langsomt til det og så måtte jeg bare hygge mig med at tørre uendelige mængder rester op i månedsvis!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    For min pige på 6 mdr følges mad og søvn ad. Hvis hun spiser dårligt, sover hun dårligt. Vi flyttede for tre uger siden og det trak virkelig tænder ud! Hun nægtede flaske og grød (men ikke brødskorper – man er vel sin mors datter) og sov elendigt selvom hun har sovet som en sten hver nat siden hun blev født (hun lærte lynhurtigt at spise i søvne). Nu har hun vænnet sig til det nye hus, men hendes nye fikse ide er at hun kun vil spise hvad vi spiser, og hun vil spise det fra vores tallerkener 😬 Sikke et svineri. Hun er gået over til BLW helt af sig selv uden at spørge sin mor først 😩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Jeg kan virkelig sætte mig ind i din kamp. ❤️ Ikke konkret på det med maden, men mere kampen med sig selv, sit barn og omverden, når man må erkende, at ens barn ikke lige følger trit på nogle områder. Min datter på 9 måneder vil fortsat ikke møve sig frem på maven eller kravle. Hun vil hellere op og prøve at gå. Jeg er selv alt for fokuseret på aldersbetingede evner og hvad hun bør kunne nu – jeg burde virkelig blive meget bedre til at sige what the heck og pyt. Vi vil jo i virkeligheden bare give dem de bedste vilkår… Det er altså en hårfin balance, synes jeg.

    Jeg finder støtte i tanken om, at alle børn er forskellige og udvikler sig i sit eget tempo. Jeg må minde mig selv om det hver dag, når den dårlige samvittighed rammer én og den indre stemme siger “går du nok…” Det er heller ikke nemt, når fagpersoner og omgangskredens også stiller spørgsmål og forsøger at hjælpe. Med andre ord – så er du ikke alene i din kamp. Elise skal nok lære at spise – når hun er klar. Som jeg siger til mig selv, når jeg skal overbevise mig selv om, at det bliver bedre “hun kommer ikke til at ligge på ryggen eller maven resten af sit liv”, ligesom Elise ikke kommer til at spise klemposer for evigt. Hun skal nok blive en lille feinschmecker, når det kommer til mad. I sætter jo et godt eksempel ser der ud til. 😚

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      “Jeg er selv alt for fokuseret på aldersbetingede evner og hvad hun bør kunne nu – jeg burde virkelig blive meget bedre til at sige what the heck og pyt. ” – det kunne have været mine ord <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Åh kan godt huske det 🙈 Den ældste spiste alle de hjemmelavede ting, den ældste nægtede pure at spise andet end pulvergrød, og Nøj hvor jeg prøvede før jeg kapitulerede og besluttede at pulvergrød jo var helt okay. Idag er hun 5 år og spiser nogen gange som en fugl og andre gange som en voksen 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    TAK for indlæg som dette! Som du selv skriver, så er det bare rigtig rigtig rart at høre andre mødres erfaringer. Min søn er snart 5 mdr og bliver stadig fuldammet, så vores udfordring pt er en anden (søvnen!!), men vi skal jo snart i gang med det der projekt mad, og det er jeg ret spændt på 🙈 Indlæg som dette og alle de gode kommentarer til er bare guld værd, om ikke andet når man lige trænger til at få bekræftet, at alle har deres kampe 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg bliver kaldt “pulverdronningen” fordi min søn spiser så meget Arla-øko-pulver mos. Jeg droppede (måske for) hurtigt at lave alt fra bunden selv. Men havregrød, kartoffelmos, bolognaise og (sjovt nok) courgettegrød laver vi selv. Vi har fundet ud af at det er konsistensen af mad (brød osv) der er problemet, så alt der er findelt nok kommer ned med fryd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Øv, krydser fingre for at det lykkes snart – ingen lever af grødmls evigt heldigvis 😉
    Indtil da kunne du måske snuppe det hjemmelavede stads i dem her https://www.med24.dk/mor-og-barn/spisetid/genanvendelige-madposer/doddlebags-madposer-10-stk?dfw_tracker=26995-25323&gclid=EAIaIQobChMIvp2WkovT3AIVGaaaCh0VwAerEAQYASABEgJi9vD_BwE og se, om de fænger?

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Åh ja, jeg husker det. Min pige spiste dog ok af brød og sådan, men i en lang periode var det bare nemmest med poserne eller mad på glas – især når vi var ude. Ville ønske at jeg havde været lidt mere afslappet omkring det (ligesom med alt andet). Helt ærligt så er det jo bare en kortere periode! Tror helt bestemt det hjælper med vuggestuestart – og også for dig selv, for man har bare ikke tid til at bruge lige så meget energi på mor bekymringer når først arbejdet kalder (og hjernen bliver optaget af lidt andre ting igen – åh det er dejligt!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    SÅ fedt indlæg.

    Min Liam er 15 mdr nu og det var præcis det samme. Altid være nysgerrig omkring mad, smagt på alt vi har givet ham, men følte mig totalt fail af præcis samme årsag. De satans Semper poser 😀 Det kunne han spise i uendeligheder. Vi købte udstyr til selv at lave det, brugte timevis på at lege speltmor der lavede det hele fra bunden og hver gang kunne jeg bare smide det hele ud.

    Tror ikke vi skal bruge så mange bekymringer eller krudt på det. Din datter sulter ikke, og ser så lækker og perfekt ud. Og det posemad man kan købe i dag er heldigvis med alt barnet har brug for, selvom det bare føles fail når barnet nærmest kun lever af dét.
    Liam er og har altid været en stor dreng (4500 gram og 58 cm ver fødsel), så trøstede mig med, som Sundhedsplejersken også sagde, dén dreng sulter ikke. Mangler ikke noget. Bliv ved med at tilbyd og så kommer det.

    Liam fik de første tænder sent, men det gav ham lysten til mad, også fordi det grovere mad hjalp med at klø gummerne.

    Keep up the good work 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Tak fordi du deler din udfordring, Acie 🙂 Som kommende mor er det bare dejligt at læse, hvad der kan være svært. Og fedt med de kommentarer, der allerede er kommet, om at vuggestue kan hjælpe. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie B

    Åååh hvor kan jeg huske det mad bøvl der…. Mine unger gad ikke spise noget som helst. De ville helst bare have mælk, og til nød en af de der pulver grødblandinger med kunstig frugtsmag. Ikke lige det jeg forestillede mig, da jeg googlede opskrifter på øko grøntsagsmos og quinoagrød;-) Alt andet røg bare ud igen. Især med den første bekymrede jeg mig rigtig meget over, om han nu fik nok mad, om det var tilstrækkeligt varieret, om han ville blive kræsen, og om jeg burde gøre det ene eller det andet anderledes. Selvfølgelig, for man vil jo gøre det bedste man kan! Da han startede i vuggestue, ville han stadig ikke spise ret meget andet end lidt grød, mos og til nød noget hvidt brød. Men på et eller andet tidspunkt vendte det. Jeg kan ikke huske hvornår (de er 6 og 10, så det er ved at være længe siden;-)), men det vendte. Det var pisse frustrerende mens det stod på, men som du selv skriver, så er det en fase. Indtil vores fase gik over, måtte jeg slutte fred med mine egne kuldsejlede øko ambitioner, og bare være tilfreds med at de fik et eller andet indenbords;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie S

    Vores dame på 11 måneder var også vildt mad-bøvlet. Indtil hun kom i vuggestuen. Nu kører hun glad karryretter, lam, spaghetti, laks og frugt og grønt ind. Det tog dem cirka to uger at knække koden, anført af den sødeste vugger-kok, der bare ville finde ud af, hvad ungen kunne lide. Det skal nok komme 🙂 Bon appetit!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Min baby elsker også de der poser. Jeg faldt over nogle man selv kan fylde, og tænkte bare jeg lige ville tippe dig om dem, hvis du altså ikke allerede kender dem. Men jeg synes de er ret smarte, dels er det jo billigere i længen og derudover er de geniale til rester af mad, fx. dine kogte øko grøntsager, (hvis man altså lige blender det)
    https://www.gagron.dk/collections/haps-nordic/products/haps-madposer-tre-stk-pr-pakke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cathrine

      Jeg mener, de fyld selv-klemposer jeg har ude i skabet er fra lidl… Jeg har endnu ikke nærstuderet dem, da vi kun er 5 måneder og kun lige begyndt at blive introduceret til andet end mors bryster, men måske de kan fyldes med noget med lidt mere struktur… Ellers – så er det bare en fase! 🤪 god kamp 🤞

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Ah ja – det var også åndssvagt jeg ikke lige fik det med, men jeg har selvfølgelig prøvet at stoppe hjemmelavet mad i sodan nogle fyld-selv poser….. Og hun nægter, den lille skid. Nægter. Suk.

      Men tak for tippet :-*

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvis det er til nogen trøst for dig, så kæmpede vi også med maden her. Min datter spiste så dårligt, og hun ville også kun selv og ikke have hjælp. Som hos jer blev tuberne med grød og andet konsistensløs mad også vores redning. Det hele vendte for os, da min datter startede i vugger. Hun synes, at de andre børn var så spændende at kigge på, at hun bare begyndte at køre ind og spise alt. I vuggeren kunne de sågar få hende til at spise havregrød (hvor de madede hende). Og da hun samtidigt voksede sig et fuldt tandsæt på 6 mdr (hun fik sin første tand en uge før hun blev et år). Hun elsker at spise nu, og vi taler altså stort set alle former for mad. Så er din Elise som min datter, så er der gode chancer for, at vuggestuestart og tænder vil hjælpe hende til at blive madentusiast. Ud over det, så vil jeg tippe dig om, at det faktisk også kan hjælpe lidt at flytte højstolen væk fra bordenden, hvis hun sidder der. Min mand og jeg har erkendt, at vi altså nærmest overvågede vores datter, mens vi spiste, og det gjorde næppe spisesituationen mindre anspændt. Så prøv evt at flytte hende om på langsiden. Håber det giver mening 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Meget enig i alt hvad Camilla siger her! Som vuggestuepædagog får jeg maaaaange ‘jamen han spiser ikke dit og dat’ og rigtig rigtig mange børn har virkelig glæde af fællesskabet omkring plaider med andre børn, så spiser de pludselig hvad som helst!
      I min institution er vi ovenikøbet velsignet med to fantastiske mad-damer, dr server både suppe, muslinger, rugbrød og grillspyd!

      (At min egen unge på tre år så nærmest kun lever af Hvidt brød, havregrød og mayonnaise, ignorerer jeg lige, for han spiser trods alt sin madpakke i børnehaven…)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Det er nemlig bare en fase, men forstår godt din frustration!
    Vi har været ret glade for sådan nogle smoothie poser, man selv kan fylde mad i, og så kunne vi selv styre teksturen og indholdet og give den dårlige speltsamvittighed lidt baghjul 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej – Du skriver ikke om det er færdigkøbte klemmeposer (?) så det går jeg ud fra..sorry hvis det er forkert opfattet. Har du prøvet at komme dit eget grønsagsmos på klemposer? Det har virket for min søn. Du kan købe poserne med genluk samt en beholder med en pressedims, så du kan presse mosen ned i posen. Nemt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Acie

      Nej du har helt ret – jeg fik ikke lige med, at det var de færdigkøbte, men at det iøvrigt ikke gør forskel, for hun nægter også dem jeg selv fylder. Suk. Men tak for tippet!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Hvor har jeg været der! Min den yngste nægtede også andet end klemposer og babser. Temmelig krævende at fuldamme en (tyk og stor) dreng på 10 måneder. Jeg prøvede alt; og var virkelig frustreret og bekymret for fejlernæring. Men – der er håb, for pludselig vendte det. Da han blev ca 12-13 md spiste han stort set alt. Nu er han 17 måneder, og jeg havde faktisk glemt alt besværet med mad indtil jeg læste din post. Da det stod på fyldte det virkelig meget, og jeg var oprigtig bekymret for, om han nogensinde ville spise almindeligt. Det gør han nu, og det kommer din datter også til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#onsdagsønskelisten: klar til en varm august..