Om pusletasken, der kan gøre en forskel.. – ACIE
#Onsdagsønskelisten: forårskuller, florals og en antisammenligningsbog..

Om pusletasken, der kan gøre en forskel..

I sidste uge, var jeg inviteret til præsentation afholdt af organisationen Chimalaya (så derfor skal indeværende indlæg altså markeres som reklame, annonce og alt det andet – omend det virker lidt åndssvagt i det konkrete tilfælde), de er nemlig gået sammen med CamCam Copenhagen og Amazing Space om at lave en rigtig fin pusletaske. Og udover, at den er mægtigt fin, så gør den også godt – for hver solgt pusletaske herhjemme, går der en pusletaske til en mor i Nepal.

Jeg kendte ikke Chimalaya inden, men formålet med organisationen er enkelt – at forbedre vilkår og helbred hos nyfødte og deres mødre i Nepal, ved hjælp af undevisning om almindelig hygiejne, hjemmebesøg, oprettelse af mødregrupper med deltagende læger, fokus på amning, undervisning om sund ernæring mm. Antallet af nyfødte der dør i Nepal, er desværre mege meget højt… Og som mor til en lille fis og med en lille bønne i maven on top, så fylder netop sådan noget enormt meget hos mig lige nu – derfor altså dette indlæg. Jeg er klar over, at pessimisterne vil sige, at der er millioner af børn, der lider nød verden over, at Nepal ikke står alene osv – men dén sørgelige virkelighed (som jeg blankt erkender), synes jeg ikke er grund til ikke at hjælpe de ildsjælde, der forsøger at gøre en helt konkret og lavpraktisk forskel for mødrene i Nepal.

For nyligt har Chimalaya udviklet en pusletaske, som udleveres til de nybagte mødre – den indeholder blandt andet en vaskbar puslepude (af hensyn til hygiejne), håndklæde, sjal/vikle, tøj, termometer, håndsprit og noget øjensalve, fordi mange nyfødte bliver malet med kohl om øjnene.. Og det er altså denne pusletaske, som vi som mødre herhjemme kan finansiere, hvis vi køber en CamCam “Bag4Life”.

Pusletasken er den ‘nye’ store CamCam-model og den er fyldt med lækre sager – 2 stk stofbleer fra CamCam, påfuglerangle fra CamCam og en lang række lækre produkter fra Amazing Spaces babyline, herunder babyshampo, babyolie, sos-salve, vådservietter og en lille sød bamse. Tasken har en værdi af knapt 1500kr, men kan købes for 995kr hos CamCam Copenhagen her. Det kunne være en oplagt idé at gå nogle gaver sammen og give en kommende mor i barselsgave, babyshower-gave eller lignende. Faktisk gav jeg, Emily og Cathrine netop en CamCam pusltaske til Christina, da hun ventede Lily i sin tid;)

Så jo. Et lidt atypisk indlæg, men jeg ville gerne lige dedikere mit lille talerør til at støtte op om det fine initiativ, og synes det var mere end oplagt i netop dette forum, hvor mange af os enten selv laver børn eller har veninder eller søstre der gør det.

Jeg har fået tasken med hjem fra eventet, så jeg har selv doneret en pusletaske direkte til Chimalaya – står man ikke lige og mangler en pusletaske (eller kender nogen der gør det), så er det altså også en mulighed. Det kan gøres via linket her. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Onsdagsønskelisten: forårskuller, florals og en antisammenligningsbog..