Hvornår: Marts
Sådan havde jeg det:
Jeg er godt ude over 1. trimester, men kvalmen hænger i endnu. Det er irriterende. Og jeg er træt. Meget træt. Og bruger mange timer i sengen på at se true crime – det her indlæg er ikke tilfældigt;)
En fredag i starten af marts får jeg besked på den blodprøve jeg har fået taget og som (bla) afslører frøets køn. Jeg er på vej ned i vuggestuen og hente Elise, da mailen tikker ind, og jeg må sætte mig på trappen ved hoveddøren og ringe til Skjorten med det samme. Jeg har ikke læst mailen selv, og jeg håber sådan han tager den. Det gør han ikke.
Heldigvis ringer han tilbage. “Kan du snakke?” spørger jeg, velvidende at han endnu ikke har fortalt på arbejde, at han skal være far igen. Det kan han godt. Jeg læser mailen op og halvvejs igennem står resultatet. En dreng. En lillebror. Filmen knækker lidt for mig dér og jeg hikster mig igennem beskeden. På den gode måde, forstås. Tænk at man kan være så heldig? Tænk at vi får lov til at opleve én af hver.
It goes without saying, at vi var blevet glade ligegyldigt hvad. Men måske er det også fordi det hele bliver lidt mere virkeligt lige dér – lidt mere virkeligt, at vi skal være forældre igen. Og at det er en lille dreng, der ligger derinde. Jeg drømmer allerede om min ‘mors dreng’ og om hvordan han for evigt vil elske mine frikadeller over alle andres, komme hjem med sit vasketøj til han fylder 35 og andre af den slags ting, som er drengemødre forundt. Og om, at jeg nok brygger på et drengebarn, der får nogle ustyrligt lange ben (som sin far) og derfor en dag vil kalde mig – MIG – for ‘lille mor’.
Det googlede jeg:
… “Sødt babytøj dreng”
… “Hvor langt er jeg?”
… “gravidkvalme dreng”
… “søsendevogn i Ford Ecosport”
Det bekymrede mig: Om kvalmen dog aldrig ville forsvinde..
Det cravede jeg: stadig appelsinjuice… og grapefrugtjuice… Men også blødkogte æg!? Og brød med tandsmør og hårde oste. En tur til frisøren – mit hår vokser helt vildt og mørkere (??) når jeg er gravid. Min udvoksning er for sindssyg.
Du aner ikke, hvor mange gange jeg var tilbage og læse dine preggo-trimester-blogs fra dengang med Elise 😅 Så jeg kan kun forestille mig, de her månedsindlæg kommer andre tilgode både nu og i fremtiden.
Og tillykke med jeres lille dreng i maven ❤️
Hvor er du sød – det er jeg virkelig glad for<3 Håber alt er godt i babyboblen – og stort tillykke med de 10 år!! #timeflies
De var virkelig nyttige 👌🏼 Tak, alt er godt, vi har simpelthen fået os den rareste lille gut! Og tak, hvor er DU sød!
Nooooo ikke vaske hans tøj efter han er 12 1/2. Han bliver verdens værste kæreste/mand så. Lille K skal lære at gøre rent, vaske tøj og vride karkluden ordentligt op så snart han kan gå 😉 <3
… Lol – så kan han komme på rekreationsophold hos Tante AC og slappe lidt af, når arbejds-spelt-lejren derhjemme bliver for meget <3 <3 😉
(iøvrigt ville jeg have været enig med dig i betragtningen om sløjt kærestemateriale indtil jeg mødte Skjortefar, men konstaterer istedet, at det høje serviceniveau min svigermor har kørt, nu har en positiv spillover-effekt på mit liv… Barnet bliver passet, badeværelset afkalket, bedene luet og græsset slået. Og Skjorten vasker sine egne underbukser imens. Det er én lang win.).
Her er lillebror nu 10 uger gammel, og jeg craver sq stadig blødkogte æg og boller med tandsmør😂Så hang in there både Christine og Anne si’r jeg bare🤪
Det er skønt at være drenge-mor (kender ikke andet)! Hr M er mors-dreng og det er skønt med ekstra kys og kram samtisignmed at underholdning er det nemmeste. Vi skal bare finde byggepladser eller store biler at se på.
Jeg blev dog meget påvirket af hormoner , da jeg ventede Hr M. Måske fordi jeg byggede et andet køn? Jeg græd virkelig hver dag og var så ked SF det. Kan stadig få en klump i maven af at tænke på det. Godt at høre, at du faktisk har det godt udover kvalmen og trætheden.
Hepper på problemfri slutspurt!
Stort tillykke med graviditeten og den kommende lille dreng 🙂
Jeg er selv (førstegangs)gravid og venter spændt på køn til 20. ugers-scanningen om et par uger.
Hvorfor fik du kønnet at vide gennem en blodprøve? Så vidt jeg har forstået denne nye gravid-verden er det ikke standard? Eller er der noget jeg har misforstået? 🙂
Nej det er ikke standard – vi har bare betalt os fra en såkaldt NIFTY-test (og ekstra scanninger i øvrigt) i privat regi begge de gange jeg har været gravid:)
Hvordan kan det være, I valgte nifty-testen? 🙂
Tja – af samme årsager som man vælger at få en ekstra privat scanning, kønsscanning, 3d-scanning og hvad det nu hedder alt sammen:) En kombination af ‘fordi vi ku’ og ‘tryghed’ tror jeg (uden at det skal læses som, at vi gik rundt og var utrygge). Men altså – jeg har ikke noget bedre svar end det:)
I see 🙂 Jeg tænkte bare, der måske var en konkret begrundelse, når nu de er så dyre 🙂
Jeg er nysgerrig på at høre hvorfor I gerne ville vide kønnet på baby inden fødsel? Var I enige om ønsket at få det at vide?
Jeg har egentlig ikke noget godt svar, for det har aldrig været en diskussion herhjemme:) Det har været en selvfølge (for os begge), at vi gerne ville vide kønnet (begge gange). Jeg er med på, at det er meget moderne ‘ikke at ville trække kønsnormer nedover sine børn’, men den slags går vi ikke op i og vi klæder dem heller ikke kønsneutralt, så jeg ville synes det var uhyre upraktisk ikke at vide, hvilken lille garderobe jeg skal have klar og ditto i fht øvrige indkøb af udstyr:)
(men jeg har al respekt for folk der ikke har det på samme måde – to each their own, jeg er helt ligeglad. Bare folk er glade og passer godt på deres børn:))
Stort tillykke! Virkelig spændende at prøve at have en af hver 🙂
Må jeg spørge hvor din lyserøde kop er fra? 🙂
Tusind tak – og ja det kan du tro. Den er fra Stilleben <3
Så dejligt med en dreng ❤️ Det skal vi også have 😉 Og jeg kan 100 % følge dig i blødkogte æg og tandsmørsboller netop der i graviditeten 😋😆
Stort tillykke – og haha, så skørt! Måske det er en thing? 🙂
Det må næsten være en ting. 🙂 Jeg er også gravid med en lille dreng og ville leve af knækbrød med tandsmør og spejleæg, hvis ikke min fornuft påbød mig lidt mere variation.
Det bliver så dejligt for jer med en lille sønnike 🙂
Har du prøvet som det første om morgene at spise en grovkiks og tage lidt vand, citron i vandet er godt mod kvalme og ligedan med grovkiks.
Hvis du boede tæt på mig, så gav jeg dig gerne en masse friske økologiske æg fra vores glade høns 🙂
En smuk dag ønskes du herfra 🙂
Kvalmen er heldigvis forsvundet nu, men ja jeg prøvede godt alle de gængse råd – intet hjalp desværre. Heller ikke kvalmearmbånd, stærk b-vitamin eller andre klassiske råd:(
Og ååh, hvor lyder det lækkert! Elsker lokale friske æg!
klem