Du læser nu
Redebygning og bittesmå bodyer i grå…

Redebygning og bittesmå bodyer i grå…

[Heldragt med små elefanter HER, 3-pak med kimono-bodyer HER, små huer HER] 

Det tog mig overordenligt lang tid, at komme ud af starthullerne med det redebygning dér, men pludselig for et par uger siden tog fanden ved mig, og så kom der ellers fart over feltet.

Allerede for et par måneder siden ryddede jeg ud i Elises gamle sager – en stor pose lyserøde sager blev afleveret hos Mødrehjælpen og en anden pose blev gjort klar til loppemarked senere på sommeren.

Og alt det grå og hvide blev lagt frem til lillebror.

Og så prøvede jeg ellers at komme i tanke om, hvad vi havde haft særligt glæde af den første tid med Elise. Hvad vi havde givet hende på. Hvad der fungerede.

Jeg husker bodyer med kimonolukning som et absolut must. Og så brugte vi også mange heldragter. Og meget i str 62, fordi hun ikke passede str 56 mere end et par uger.

Jeg har sagt til mine veninder med drengebørn at vi gerne vil arve alt hvad de vil af med. Og så har jeg bestilt nogle basis-sager på H&M. Bodyer, heldragter, huer – og en flyverdragt jeg ikke kunne stå for. Og så tror jeg også vi er ved at være der, på tøjfronten.

Af udstyr har vi bestilt et ekstra puslebord, så vi kan have et på hver etage. Og så har jeg købt en brugt Voksi Mini på Reshopper. Jeg har solgt vores Stokke vogn for et par måneder siden (overbevist om at vi skulle have en søskendevogn.. nu er jeg blevet i tvivl om det er nødvendigt, haha) og Elises autostol solgte jeg på DBA tilbage i efteråret, fordi jeg fandt ud af, at vi havde købt den forkerte – det vender vi tilbage til (altså det der med at blive ‘klogere’ efter første barn). Så altså – der mangler stadig et par store investeringer, men det når vi nok…

Heldigvis har vi jo alt sådan noget som tremmeseng, bedside crib og slyngevugge.

[Navy flyverdragt HER]

Tilgengæld har jeg fået en ny babynest – vi brugte Elises e n o r m t meget, men 1. den var lyserød (… det kunne jeg nu nok leve med, men altså…) og 2. en veninde har arvet den (i en sen og desperat nattetime tilmed, haha) – den her er fra CamCam Copenhagen (reklame – modtaget i gave) og udmærker sig ved at have hård bund og bærestropper, så man lettere kan flytte på den lille. Den er virkelig lækker!

Jeg har også fået en lift – det havde jeg slet ikke til Elise og det fortrød jeg, da jeg så hvor stor glæde, de andre damer fra min mødregruppe havde af deres.

Jeg forsøgte at bruge vores Voksi Classic med bæreplade, men jeg synes ikke det spillede – den var for stor, da Elise var helt lille og da hun endelig blev stor nok til ikke at drukne i den, så var hun også blevet så tung, at bærepladen knækkede under hendes vægt (… en kold februar-dag efter babysvømning i Birkerød Svømmehal, suk).

Vi har haft kæmpe glæde af Voksi’en derudover (ellers havde jeg ikke også købt en mini, som kan gå i kombivogn), men først fra Elise var en ca 6mdr. Så nu prøver jeg med en lift – denne er også fra CamCam Copenhagen (reklame – modtaget i gave) og på udsalg netop nu – jeg har store forventninger om at den vil gøre mit liv lettere (bogstavelig talt – jeg slæbte Elise ind og ud af huset i liftkassen fra Stokke-vognen og den er hverken let eller handy.

[Små overalls fra H&M Concious HER]

Og derudover et par småting – et par små bukser i Mødrehjælpen (men udvalget i den lokale var ikke så stort) og en natdragt fra MarMar. Det er jo ikke udstyret det kommer an på, men det føles rart og hyggeligt at gå og mental-forberede sig på den måde.

Jeg synes han virker mere rolig (.. inde i maven altså) end hans storesøster gjorde. Det håber jeg holder ved, når han kommer ud;)

Og så er det helt store spørgsmål jeg går og tumler med these days, om jeg bør melde mig til fødselsforberedelse eller ej. Christina skrev noget klogt til mig, i sidste uge: “Da jordemoderen spurgte mig om jeg skulle gå til noget her anden gang og jeg svarede “nej”, sagde hun: “Den bedste forberedelse er jo også, at du har gjort det før”. Den læner jeg mig op af for nu. Omend jeg godt kunne finde på lige at læse en bette bog om sagen – altså istedet for at melde mig til et decideret kursus.

[Sæt med skyer HER]

 Kommentarer (9)
  • Mht. fødselsforberedelse kan jeg anbefale bogen Fantastisk Fødsel, som jeg lånte på biblioteket. Den er meget let tilgængelig og opmuntrende, og jeg havde stor glæde af at øve vejrtrækningsteknik med de lydfiler, der er link til i bogen.

  • Jeg havde en lift til den første (men kun fordi en veninde foreslog det – ellers var jeg vist aldrig kommet på den tanke). Og til nr. 2 brugte jeg liftdelen fra kombivognen.
    Vi har en søskendevogn (der er 2 år og 2 mdr mellem mine børn), og vi ville ikke have kunne undvære den. Men vi boede også i indre Kbh, og skulle med det offentlige/gå meget rundt. Nu hvor de er knapt 3 og 5, bruger jeg stadig vognen, hvis vi er på besøg i Kbh. Nu bare med et ståbrædt til storesøster (for at undgå de scener der uværgeligt ellers vil opstå, når hendes ben umuligt kan bære hende et skridt længere… 😃)
    Og så lige et lille tip – man kan lytte til fx Smertefri fødsels på Mofibo. Så det er også en mulighed.
    (Jeg tog personligt ikke noget fødselsforberedelse med nr. 2. Jeg nåede aldrig lige at få det arrangeret – men det gik alligevel. Det der med at have prøvet det før, virkede fint for mig 😅😃)

  • Så fine ting til den lille, jeg bliver helt skruk 🙂 Jeg skal helt sikkert have fat i en blød lift til næste gang. Vi købte en lift fra Odder til vores barnevogn, men den er så tung, hård og svær at op af og i barnevognen, at jeg droppede helt at tage den op af vognen. Det var nemmere at tage babyen 🙄 Blød lift it is næste gang!!

  • I starten af april kom vores lillebror og vores “store” dreng er nu lige blevet 21 måneder. Vi købte også en blød lift denne gang, men lillebror er simpelthen for bred, så her knap tre måneder senere er den ikke længere i spil 🤦🏻‍♀️ I forhold til søskendevogn, så har det undret mig, hvordan andre gør i forhold til søvn? Vækker de hinanden (vores første har/havde) søvn-issues 🙄 Hvad når de sover forskudt? Eller hvis en skal passes? HEEEELP!! Vi kører nu den stores lur i klapvogn og lillebror har overtaget barnevognen, men altså…. 🤷🏻‍♀️😬😅

  • En lift, det skal jeg også SÅ meget have til nummer to! Vi har også kombivogn, og jeg havde også et kæmpe mas med at slæbe min søn i liftkassen op og ned ad trapper hver dag, ha ha. Never again!😂 Havde altid mit ene lår fuld af blå mærker, fordi den satans kasse var så uhandy.

    • Fuldstændigt det samme her – i bagklogskabens klare lys, forstår jeg slet ikke, hvorfor jeg ikke havde skænket en lift tanken. Totalt dumt altså!

    • Må jeg godt stille et dumt spørgsmål? Hvad bruger man en lift til? Bor i udlandet og har aldrig set sådan en “in action”, så nu bliver jeg nysgerrig 🙂 og enig i Voksi, simpelthen sådan en god investering!

    • Altid <3 Altså (uden jo nogensinde at have haft en før), så bruger man den til at bære rundt på barnet… Så kan man putte barnet i liften og gøre alt klar inden man bærer det ud i barnevognen. Og omvendt ind igen (særlig smart hvis barnet sover). Og hvis man nu fx bor i en opgang og har barnevognen stående nede i stueetagen eller gården. Jeg har også set veninder have den med ind på fx café 🙂

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top