Mine musthaves på puslebordet… – ACIE
Familie-liv: udflugt til Den Blå Planet..

Mine musthaves på puslebordet…

Annonce for Lidl

Jeg er et par gange, blevet spurgt om jeg ikke ville fortælle lidt om, hvad jeg har indrettet vores pusleplads med – hvad der er godt at have ved hånden, når man står i en rigtig lortet situation (… pun;)).

Og det vil jeg gerne. Og jeg tænkte også, at det var et oplagt post, at gemme til jeg nu holder lidt barsel og det, unægteligt, er meget top of mind. Og et af de steder, jeg bruger ret så meget tid. Phew – man glemmer hurtigt, hvor mange bleer sådan nogle små nyfødte kommer igennem…

… Og ja, der roder ok meget mere på puslestationen pt end på billederne hér. Jeg prøver at have god orden og struktur, for det er bare rarest ikke at skulle stå og fumle efter diverse i sene nattetimer, men der bliver bare så hurtigt rodet til, ligegyldigt hvad man gør;)

Så ok. Here goes. Sådan har jeg indrettet puslestationen hjemme hos os:

Bleer: Måske det aller-aller-vigtigste;) Jeg har glædet mig til at se, hvordan dem fra Lidl Lupilu vil fungere for lillebror – jeg synes generelt, at det er, når de er helt små, er enormt rart med indikator-stregen der fortæller om bleen er våd eller tør og indtil videre er jeg meget begejstret og har ikke en finger at sætte på deres performance. Derudover vil jeg godt lige give den et skud ud, for at have lavet en ‘fordybning’ i bleen fortil i str 1, som gør at navlestumpen går fri og ikke bliver generet af ble-kanten. Det er altså gennemtænkt, og tak for det Lidl.

Stofbleer: Man ligesom ikke rigtigt få nok stofbleer, så dem har vi mange af. Jeg har nogle hvide (der kan skam-kogevaskes) til den beskidte ende og nogle mønstrede til amning – så kan jeg kende forskel på dem, og får ikke, ved en fejl og i kampens hede, brugt en stofble, der har været brugt til bleskift til at tørre en kind eller andet i den dur.

Store cleansing pads i vat og et olie/kalk-produkt: Hér mens lillebror er helt lille, bruger jeg gerne en fugtet cleansing pad til bleskiftene – det blev jeg anbefalet på Babyinstituttet i Gentofte og jeg synes også det er det klart mest skånsomme hér de første uger. Og hvis/når den røde nummi rammer, så har jeg gode erfaringer med at bruge de bløde vatrondeller (fra Lidl Lupilu) og et olie/kalk-produkt – de findes i forskellige fabrikater. Jeg bruger pt ét vi har købt i Frankrig på en ferie.

Små vaskeklude: Så snart han lige er blevet 1 måneds tid, skifter jeg fra de bløde vatrondeller (til de almindelige bleskift, hvor der ikke er lille irriteret rød babymås) til små vaskeklude, som kan bruges igen og igen efter en kogevask (men som også er lidt mere stride og kradse ved huden). Jeg har fundet nogle til nærmest ingen penge og købt et lager. Og går det helt helt helt galt, så kan de smides ud. Det har jeg måttet gøre et par gange.

Zincsalve: Igen, til små røde numser. Zinc afhjælper rødme og irritation – det har vi snakket om et par gange. Den fra Lidl Lupilu er både Astma&Allergi- og Svanemærket, hvis man synes den slags er rart.

Tættekam og Baby Olie: De færreste kommer uden om arp, og det forventer jeg heller ikke at gøre. Med tættekam og babyolie (fra Lidl Lupilu)kommer man tilgengæld langt i kampen for at holde det lidt nede på de små pus.

Vådservietter: Jeg bruger primært vådservietter, når vi er på farten og vaskekludene hjemme, men nogle gange kan en vådserviet eller tre være en regulær redning, så derfor har jeg en pakke liggende. Min favorit af dem fra Lidl Lupilu er ‘Sensitive’ – de er både Astma&Allergi- og Svanemærkede.

Engangs-changing mat: til normale ble-skift lægger jeg bare en af de hvide stofbleer ud på puslepuden (så betrækket ikke skal vaskes alt for ofte – det er noget baks), men hvis man står i én af de rigtigt grumme situationer med karrygul babylort lang op af babys nakke, så kan et engangs-skifteunderlag altså virkelig være en redning. Dem fra Lupilu udmærker sig ved at have en god tykkelse – jeg har haft nogle, der var så tynde, at de revnede så snart de så skyggen af… well… you know. Og så er man jo lige vidt. Ooog ikke dét de var tiltænkt, men altså – da vandet gik og jeg fik besked på at lægge mig ned og sove, så lagde jeg mig på et par håndklæder og et engangspusleunderlag. Plastik-membranen på engangsunderlaget var guld værd, for vandet kom altså i ret voldsomme skyller. Jeg sad også på ét i bilen både ud og hjem fra hospitalet.

Numsefløjter: En kæmpe lettelse for små oppustede babymaver, der ikke kan komme af med luften. Jeg har altid et par stykker på lager.

Babyvatpinde og neglesaks

Håndsprit (til mor altså…)

Lyskæde og musik-uro: Lidt i en anden boldgade, men med Elise erfarede jeg at musik og lys kunne være en glimrende afledningsmanøvre under puslingen, så det er altså ikke bare pynt, men tjener et formål;)

Blespand, skraldespand og vasketøjskurv

Tøj: Jeg skifter oftest tøj på puslebordet, for det er nemmest, når man alligevel har tøjet af baby, for at pusle. Så i puslebordet bor der altså også en del tøj.

 

Jo. Det var vist dét. Husk, at I kan læse min Q&A om Pusle&Pleje med Lidl Lupilu på Lidl’s hjemmeside lige her. Og byd endelig ind, hvis I har gode tip at tilføje:)


18 kommentarer

  • Julie

    Sådan et fint indlæg!
    Vi skambruger engangsunderlagene fra Lidl. Nuvel, det er ikke så godt for miljøet, men vores lille fyr på 16 dage er især glad for både at tisse og lave lort når bleen kommer af – og det kan man vel egentlig godt forstå 🙂

    Numsefløjter – dem har jeg aldrig hørt om, det lyder smart. Hvor køber man dem, og hvordan ved man om de skal bruges/hvornår de skal bruges?

    Knus fra en førstegangsmor

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Glemte helt at spørge – hvordan har I hængt lyskæden op? Det ser ud til, I har fundet en smart løsning med noget klemme-lignende?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Har I rindende vand ved puslepladsen? Det ser nemlig ikke sådan ud på billedet. Hvad gør I praktisk, hvis I ikke har rindende vand? Et fad med vand i eller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Vi har rindende vand på toilettet to skridt ved siden af 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natalie

    De der numsefløjter var altså guld værd de første måneder. Min søn kunne gå fra at græde hysterisk til at blive helt rolig og salig! De kan også være gode ved forstoppelse:)
    Derudover har baby pads og vores leander puslepude også været guld værd. Vi bruger stadig baby pads selvom han er et år og han har meget sjældent rød numse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tillykke med den søde lille mand.
    Jeg er nysgerrig på at høre, hvad du gør med vaskekludene, når du bruger dem til bleskift? Når de er godt snasket og naturligt ikke starter en maskine efter hvert bleskift? Jeg bruger skumklude til min fire uger gamle datter, men kunne godt tænke mig et bedre alternativ ift miljøet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Jeg har en vasketøjskurv, hvor i jeg har en separat pose til de våde vaskeklude 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • B

    Hvor er puslebordet fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siff

    Sikken et fint set-up! Vores ligner noget der er løgn pga. pladsmangel 😂 I forhold til stive vaskeklude, så har vi klippet en masse gamle t-shirts ud til samme formål. De er ret bløde, så tippet er hermed givet videre! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chr

    Hvor er bordet fra?😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg har altid haft alt min lille dames tøj i puslebordet og hendes egen (!) vasketøjskurv ved siden af. Så undgår man alle de forsvundne strømper, næsten da, og sortering af vasketøj går så meget hurtigere. Sådan en lille størrelse sviner jo en del, jeg tror hun kommer igennem det meste af sit tøj på en uge 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvad er en numsefløjte? Jeg er vitterligt aldrig stødt på konceptet. Nu er jeg nysgerrig 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Siff

      Jeg tror, hun har nævnt dem før. Det var i hvert fald sådan jeg hørte om dem. De hedder vist Windi og lyder ret geniale! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      Det er sådan en lille dims, der hjælper små maver af med luften – de hedder rigtigt noget med Windi <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg kendte ikke tricket med vatrondeller til en irriteret hud, det vil jeg lige huske.
    Til gengæld har jeg en erfaring at dele: Vi startede med at købe en eller anden billig puslepude (fordi førstegangsforældre og “vi køber brugt og udsalg alt det vi kan”). Efter et par måneder købte vi en af de puslepuder man kan tørre af (vi gik med Leander), og selvom den var tæskedyr for en puslepude så var det hver en krone værd. To gange indenfor den kommende uge oversked prinsessen hele puslepuden, så den var tjent hjem allerede der 😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Egholm

      … Carl har seriøst også skidt over puslepuden her flere gange end jeg kan tælle, men min forfængelighed er stadig ikke helt til de praktiske puder fra Leander (det helt tåbeligt, men jeg synes bare ikke de er pæne). Jeg klarer mig med stofbleerne endnu, selvom du har helt ret og det er godt du deler rådet, for der kan jo være andre, der er mindre tåbelige end mig, der læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familie-liv: udflugt til Den Blå Planet..