#JulPåKysten og et ambivalent forhold til pakkekalendre..

Jeg begynder så småt at pynte lidt op herhjemme. Der er kommet lysekæder op. Og julesokker. Og i næste uge har jeg en aftale med nogle veninder om at lave kranse – jeg vil gerne lave én der skal hænge på pejsen og én der skal hænge på døren.

Til gengæld tror jeg, at jeg dropper adventskransen i år. Og kalenderlyset. Jeg glemmer alligevel altid at få det tændt, og jeg synes lysene i pejsen giver ‘nok’ stemning, hvis man da kan sige det sådan. De er iøvrigt fra Sirius og købt på Nemlig.com for halvanden måneds tid siden.

 

Pejseranken har jeg bare lavet af eucalyptus, lidt brudeslør og lidt grønt fra haven, bundet op på en snor. Det havde nok været nemmere med ståltråd, men jeg kunne ikke finde den, og så måtte det blive snor istedet.

Den sidder fast på pejsen med sådan nogle af de der velcrostrips jeg også bruger til at hænge billeder op med (viste dem i indlægget her). Det fungerer så fint.

Og strømperne har jeg bestilt fra Kalles Børnetøj – de kom virkelig hurtigt, men var altså også til den dyre side (synes jeg, ihvertfald), men forhåbentligt får børnene glæde af dem i mange år.

Og planen er altså at Elise skal have pakkekalender i år. Og jeg har det sådan lidt ambivalent med det. På den ene side synes jeg det er too much, og jeg gider ikke give hende en masse skrald, som hun er glad for i 5 minutter og så kaster over i bunken med legetøj, der i forvejen er alt for stor. På den anden side kan jeg huske fra min egen barndom, hvordan jeg virkelig godt gad have kunnet snakke med, når skolekammeraterne sad og fortalte hvad de havde fået i pakkekalender samme morgen.

Jeg er nemlig ikke vokset på med sådan en selv (manglede virkelig ikke noget, with that being said), men det gjorde mine to bedste veninder altså. Og som lille pige, var det underligt ikke at kunne snakke med om ‘dagens pakke’.

Så nu prøver jeg det af. Ser om jeg orker det. Mens hun stadig er for lille til selv rigtigt at have en mening.

Jeg har forsøgt at gøre det nemt for mig selv og ikke købe for meget crap. Har fundet små farveblyanter, lidt modellervoks, sokker (som hun mangler), små hårelastikker og spænder (som hun mangler – halleluja, barnet er ved at have hår!) og regner derudover med at køre de fleste af pakkerne hjem på rosinpakker, frugtstænger og smoothies.

Og fordi jeg ikke lige ved hvornår jeg ville have to arme til at pakke 24 små pakker ind, har jeg købt sådan nogle små papirsposer i Søstrene Grene. Meget nemt.

Iøvrigt så jeg lige i Go’morgen Danmark i morges at man kan ‘donere’ en pakkekalender på Nissepakken.dk –  det starter fra  3 år, så vores babylegetøj er nok ikke rigtigt spændende til så store børn, men til næste år må vi kunne være med og jeg tænker det kan give anledning til nogle gode snakke med ens børn. Og kan godt lide tanken om at lære dem fra de er helt små, at julen ikke kun handler om at få-få-få, men også at give.