I sidste uge viste jeg vores entre frem, og de møbler der er flyttet ind i dén. Herunder vores ‘konsolbord’ fra IKEA, som jeg har hacket pladen på for at få det lidt antikke spejllook frem. Det vigtigste – og sværeste – ved projektet er at finde den rigtige krom-spray. Jeg er ikke tilfreds med den jeg har fundet, men var for utålmodig til at forsøge at bestille noget hjem fra det store udland, som virker til at være ‘the right approach’, hvis det skal blive helt perfekt.
Den her eller den her skulle være det rette valg – så gælder det bare om at opstøve dem et sted. Måske fra tysk Amazon? Nuvel – er man utålmodig (som mig), så går det altså også med den variant man kan købe i danske farvehandler – så vidt jeg har kunnet google mig til, så er det denne sag, der får de varmeste ord med på vejen (primært fra entusiaster i motorcykel-fora og den slags, haha).
Nuvel – proceduren er den samme uafhængigt af hvilken spray man nu ender med at bruge. Og effekten synes jeg også godt man kan få en god idé om på vores bord – og den (effekten) har jeg ikke en finger at sætte på. Den er altså lige i skabet. Og står man ikke lige og skal bruge et konsolbord, så kan projektet jo gøres efter på alle møbler med en glasplade. Fx kunne det her, da være et ret godt bud til et sofabords-projekt:)
Og guiden – den får I lige her:
Hej, hvor er nøglepladen fra :)?
H&M 🙂
Hej Acie, super flot! Jeg skal lige høre dig om dit spejl er small eller large. Jeg vil nemlig købe sådan et og kan ikke rigtig bedømme størrelse. Mvh Amina
Det er Large 🙂
Jeg har haft det samme bord stående i stuen i 3 år. Her bliver det brugt som barbord og med lp’ere i gamle træ ølkasser nedenunder. Planen var egentlig at det skulle tjene som tv-bord men jeg har aldrig fået købt et tv 😉
Du er så sej med de DIY-ting altså! 😃 Har lige sendt den guide du lavede for et stykke tid siden, med et puslebord, til min svigerinde og bror der lige er blevet forældre. 👏👏
God aften!
Hej, jeg er vil med dit konsolbord. Er det købt i IKEA butik eller web? Kender du navnet på bordet? Vil nemlig meget gerne køber et magen til🙂
Tak for dine evigt spændende, sjove, og inspirerende og altid velskrevet indlæg.
Kram herfra
Hej Birgitte
Det er købt i Ikea Gentofte og hedder Vittsjö 🙂
Og tak for din meget søde kommentar :-*
Klem