Ok, damer – så har jeg haft tid til at regne lidt på jeres svar. Og til at læse dem alle igennem. Min tanke var egentlig, at statistik-indsamlingen ville være dét, der var det bærende, men så bød I ind med alle jeres historier og oplevelser i kommentarsporet, og på en eller anden måde blev dét, kommentarsporet, en helt vildt vigtig del af dét indlæg… Dialogen jer imellem og det lidt ‘risiko-frie’ møde, det trods alt er på digital skrift – nogle ting, blandt andet sådan noget med amning, kan være drøn-ømt.. Det véd vi godt, allesammen. Og derfor kan dialogen være svær med dem man kender, dem man skal stå ansigt-til-ansigt med i mange andre sammenhænge også.
Men hér kunne I altså byde ind. Både jer der ikke forstod, og jer, der selv havde prøvet. Både det ene og det andet. Og jeg må altså rose jer, for jeres pæne måde tale sammen på, selv om dét, der kan flosse kanterne lidt – jeg fornemmer i hver eneste kommentar, en genuin lyst til at ‘mødes’. Til at forstå hinanden. Og dét gør mig glad. For når vi er dér, så er der ikke langt til, at vi kan få nedbrudt nogle af de der forventninger der er til amning. Og til nybagte mødre. Dem der startede det hele, med dét indlæg.
… Og den næste del af dette indlæg, vil jeg næsten anbefale, at man hopper over, hvis man sidder med en gravid mave. Der er ingen grund til at gå og forvente andet end, at det selvfølgelig kommer til at spille for dig og dit barn<3 Men sæt et bogmærke og find det frem, når poden er et par dage gammel, hvis du sidder og bakser med det. Så man lige kan sænke skuldrene en gang. Og ryste forventningspresset af sig. Sige til sig selv, at det er helt normalt og helt ok.
Men hvad sagde statistikken så? Jo. I er næsten 2000, der har svaret. Og heraf, er det kun lige godt halvdelen, der fuldammer. 54%, for nu at være præcis. Der var én kommentar til forrige indlæg, der bed sig særligt fast i mig. Ramte, om man vil. “Det kan jo ikke passe, at menneskeheden pludselig ikke længere er i stand til at brødføde sine børn”. Ish. Det er ikke ordret citeret. Bare sådan, den har kørt på repeat i mit hovede siden jeg læste den. For jeg ved jo (rationelt), at det er rigtigt. Og hvorfor sidder vi så næsten halvdelen, og har problemer?
For egen regning har jeg tænkt meget på det, og selvom jeg ikke kan komme med et entydigt svar, så har jeg en idé (… og jeg vil undlade at komme nærmere ind på hvad, fordi jeg nødigt ser dette indlæg vende sig til en politisk diskussion). Men at komme til de konklusioner, provokerede mig i – ikke på den sure måde, men på den måde, der fik mig til at gøre noget. Og derfor bookede jeg en tid til en ammekonsultation hos Babyinstituttet. Sent, med en baby på 3.5 måned, ja. Men hvis ikke jeg gjorde det, ville jeg for evigt tænke “Hvad nu hvis?” og “Gjorde jeg nok?”.
.. Og dét med at få hjælp, er heller ikke unormalt, hvis jeg kigger på jeres svar. 30% af jer, synes det var let. A walk in the park. Mens resten – mere end 2/3 – har måttet kæmpe. Enten forgæves (12%) eller med delvis (15%) eller fuld (36%) succes…
Det betyder også, at hele 20% dropper amningen allerede efter de første måneder, mens vi er 19% der må supplere med MME.. Og det der med MME er altså no joke eller den “nemme” løsning, som nogle kom til at kalde det i kommentarsporet (ikke af ond vilje, tror jeg..). Det er åndssvagt dyrt og et cirkus med flasker der skal vaskes, skoldes og klargøres (.. på alle døgnets timer.. med en sur baby på armen). Vand der skal koges, afkøles og jeg ved ikke hvad. Maden er aldrig klar. Barnet bliver altid utålmodigt, sur. Og så er der det der lille stik i hjertet, hver gang man må hive flasken frem i offentlighed. “Hvad mon de andre mødre tænker?”. Årsagen til, at jeg alt for mange gange har hørt mig selv forklare: “Jamen jeg ammer også. Jeg kan bare ikke følge med.”..
Så damer. Fellow moms. Det her er virkeligheden, og jeg håber, at den kan hjælpe med at sænke nogle skuldre derude. Hvis det bakser, er du langt fra alene<3
Jeg har haft to forskellige ammeforløb med mine to piger: Første gang måtte jeg bruge ammebrikker efter en uges forsøg på amning uden. Jeg fuldammede i 7 måneder uden problemer med ammebrikkerne. Efter det forløb med min første havde jeg et sæt ammebrikker med på fødegangen med min anden. Jeg var indstillet på og helt afklaret med at skulle tage dem i brug, hvis amningen ikke fungerede uden. Jeg prøvede uden, men tog dem hurtigt frem – efter samråd med en af jordemødrene. Efter et par dage til check up sagde en anden jordemoder, at hun syntes, jeg skulle give det et forsøg igen uden ammebrikker, og hun gav mig blod på tanden til at gøre det. Det resulterede desværre i sprukne og blødende brystvorter, der hurtigt udviklede sig til brystbetændelse. Tilbage på ammebrikker… Denne gang svor jeg, at jeg aldrig ville tage dem af igen, lige indtil min sundhedsplejerske overtalte mig til at prøve “laid back”-ammestillingen. Det viste sig at være en kæmpe succes!! Min pige tog for første gang rigtigt fat – jeg kunne mærke forskellen med det samme, og har nu ammet i 4 måneder uden ammebrikkerne.
Ammenet og lalecheleagues ammevejleder har reddet min amning flere gange. Efter jeg er blevet mor er jeg blevet totalt ammemissionær. Jeg synes det er så ærgerligt, så mange nybagte mødre får dårlig vejledning og må opgive amning pga misinformation eller manglende information generelt. Amning er meget mere komplekst end man først antager, når man bliver gravid.
Åh jeg synes simpelthen dine indlæg er så fine og relevante! Tak for det!
Altså, jeg var en af dem der trykkede “Walk in the park” ok ok, det gjorde craaaazy ondt de første uger. Men mælken løb hurtigt til (på trods af ks) og i store mængder og har aldrig manglet…
Men det der stik i hjertet, DET kender jeg! Og tror faktisk alle mødre har det med et eller andet… den der ting hvor man ikke var “rigtig” eller “god nok”
Jeg bliver fyldt op med glæde og stolthed flere gange dagligt når jeg ammer min datter. Det er fordi det er min succes.
Jeg kunne ikke blive naturligt gravid, så baby er lavet inde på Riget. Min graviditet var træls, rigtig træls! Havde bare glædet mig til at føde, og efter et succesfuldt vendingsforsøg troede jeg at jeg ville få min drømmefødsel.
Kontrolscanninger blev en del af graviditeten pga stor baby og for meget vand. Jeg troede det var under kontrol, men en scanning 38+ viste en alt for stor baby, en igangsættelse var udelukket og jeg måtte acceptere en ks. Det var fredag. Jeg græd hele dagen, og lørdagen med… som i konstant! Søndag begyndte jeg at glæde mig til at møde min lille (store) pige, som kom ud mandag 4740g 39+0…
Stikket kommer stadig når folk fortæller de blev gravide i første hug. Det kommer også når de taler om deres fantastiske graviditet. Især kommer det når de fortæller om deres fødsel og jeg kommer med min lange forklaring (undskyldning) for hvorfor jeg fik ks.
Min amning er min succes, det er det min krop virkelig kan og jeg elsker det.
Jeg misunder jer der har født.
Jeg misunder jer der lavede jeres baby hjemme i soveværelset.
Jeg er sikker på vi alle gør vores bedste i alle henseender og det der er bedst for vores barn. Og hvis bare vi alle (mig selv inkl!) var bedre til at fokusere på det, i stedet for at banke os selv i hovedet over de ting som ikke gik helt efter bogen <3
Jeg ved godt, at du ikke vil starte en polistisk debat. Men faldte tilfældigt over denne artikel- og synes den er ret tankevækkende. Desuden tager den en debat op: “Er det samfundets skyld, at ikke alle ammer”. Den gav i hvert fald mig noget st tænke over. Here goes https://politiken.dk/6309411
Ja jeg delte den også selv på min FB forleden – den rammer totalt spot on, hvad min oplevelse har været.
Åhr det er så godt, at du har taget emnet op. Og hvor vil jeg håbe, at en masse kommende mødre, som ønsker at amme, læser med i kommentarfeltet. Jeg syntes det er super vigtigt, at man ikke tror, at amning er “A walk in the park” … jeg har selv været naiv nok til at tro netop det ved BEGGE mine børn.
Jeg nåede lige at besvare spørgsmålene fra forrige indlæg i denne “tråd”, før jeg poppede min søn. Ved min datter, fuldammede jeg til hun var næsten 6 mdr., men først efter 4 mdr. kunne vi smide ammebrikkerne, og i løbet af det første år, benyttede vi fra tid til anden mine, når min kæreste var alene med min datter i længere tid. Ved min nu godt to uger søn fuldammer jeg fortsat, dog ikke uden opstartsproblemer og en naiv tro på, at de der brystsmerter mok snart forsvandt. Men nu virker det, dog er jeg hunderæd for, at det pludselig skal ende. Historier fra venner og bekendte om, at for mange aftaler i kalenderen, sygdom eller dødsfald i familien, babys trang til sut, for lidt søvn, dårlig kost og meget andet har påvirket deres amning negativt, har gjort, at jeg nu er utrolig opmærksom på ikke at lade for meget “forstyrre” og på at det hele pludselig kan vende (7-9-13). For hvis mor ikke har det godt, kan det blive svært at opretholde amningen.
Og så håber jeg at mange vil gøre som dig, søge hjælp, spørge og lade jordemødre og sundhedsplejersker tjekke ammestillinger og -teknikker ud. Selv for en andengangsmor var det svært at spørge om hjælp, og nøj hvor er jeg glad for at sundhedsplejersken insisterede på at komme ud forbi og “rette os til”.
Puh det er et ømtåleligt emne det her. Jeg har selv gjort mig utrolig mange tanker om emnet. For at tage det positive først, så endte jeg med at næsten fuldamme i 9 mdr og hyggeamme til hun var et år.
Men starten var hård. Selvom vi lå på barselsgangen i nogle dage og gik regelmæssigt på jordmoderambulatoriet, tog det i hvert fald en uge indtil det kørte sådan rigtig. Og selv efter det krævede det ekstrem ro og tid for mig at få hende til at spise.
Og netop det tror jeg – bare min personlige holdning, så vent lige med at lynche mig – er key. Ro. Vi barrikerede os i lejligheden i 14 dage, fik ingen besøg udover sp, og hvis nogle kom, så var de ude efter 30 min. Vi var ikke på besøg, på shopping, på cafe eller lign. Vi var i vores egen bobbel, så både jeg og min datter fik ro, kunn koncentrere os og ikke blev distraheret.
Jeg ved godt, at der kan være MANGE grunde til at amning ikke kører, og jeg slå bestemt ikke ud efter nogle eller lign., jeg fortæller blot hvad min erfaring er.
Jeg fik ikke svaret på dit første indlæg om amning fordi jeg havde lidt for mange ting at sige men here goes:
1. Jeg brugte MME når baby og jeg var ude, fordi jeg syntes, det var bøvlet (og var blufærdig over) at amme på en bænk eller café
2. Jeg fortryder, at jeg ikke supplerede mere med MME da jeg tror, at mit barn så havde sovet meget bedre
3. Jeg blev overrasket over, hvor stort et nederlag det var for en i min mødregruppe, at hun ikke kunne amme
4. Og det gjorde mig altså lidt anti-amme-fanatiker-agtig
5. For årsagen til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning de første 6 måneder er fordi de lægger sig op ad WHO’s anbefaling
6. Og WHO’s anbefaling skyldes (også) at der i store dele af verden ikke findes rent drikkevand til at blande MME, hvorfor modermælk er sundere
7. Så Sundhedsstyrelsens anbefaling skyldes altså delvist en omstændighed der ikke eksisterer i Danmark
Nu er det jo sådan at MME er netop det: Modermælks erstatning, altså er det en mulighed for dem der ikke kan/vil amme kan give deres barn mad, man kan også få donormælk. WHO anbefaler forøvrigt fuldamning i seks måneder og dernæst suppleret med fast kost til 2år eller længere, modermælk indeholder massere af goder for baby og tumling og der er altså ikke kun børn i udviklingslande der har gavn af det. Jeg tror din kommentar ramte mig fordi det kommer til at lyde som om du mener det er naturligt at stoppe amningen og give MME, i mit hoved er amning det mest naturlige i verden! Dermed ikke sagt at det er nemt, vi havde en hård start, men det er hvad vores bryster er skabt til.
Når man bliver sendt hjem fra hospitalet efter 24 timer er baby ofte ikke kommet i gang med rigtigt at spise, og så mangler den der hjælp til at komme rigtigt i gang med amningen.. Jeg ammede forkert de første par uger, og det endte med en cracked nipple og ømme bryster. Heldigvis fik jeg hjælp hurtigt – jeg fik lært teknikken og herefter blev alt nemmere.
Men det der med at amme er altså lettere sagt end gjort. Ville ønske der var mere fokus på det, både før og efter baby er kommet til verden <3
Min søn er 4 uger, og jeg fuldammer. Det var dog ikke inden start vanskeligheder, hvor jeg fik udleverer ammebrikker fra hospitalet, som hurtigt båciste sig at være rigtig skidt, da min dreng ikke fik nok mad på den måde og ikke lærte den rigtige teknik og derved ikke tog det på han skulle. Jeg tog også fat i babyinstituttet som virkelig var alle pengene værd, efter to alm. Konsultationer og et døgn hos dem med fuld hjælp, så kan han endelig sutte korrekt og han tager på <3 jeg er så glad for at min mand pressede på for at vi skulle booke privat ammehjælp, for ellers tror jeg helt ærligt aldrig at jeg havde fået ordentligt gang i amningen. I starten tænkte jeg, at det må jeg da selv kunne klare, alle andre ammer jo og det ser så let ud, men det er det altså langt fra og når der åbnes op for der, viser det hvor mange der egentlig har start vanskeligheder. Tak for er godt oplæg!
Fedt at du har taget kontakt til ammerådgivningen, del meget gerne herinde hvad du får ud af det.
Det er vildt hvad amningen kan “fylde” i bevidstheden. Jeg har tvillinger på 6 og jeg kan stadig indimellem tænke, jeg skulle have forsøgt noget mere med dobbeltamning, men ammede enkeltvis og pumpede ud, det tog evigheder.
Men syntes dengang at det var hyggeligere med en enkelt ad gangen (som jeg havde ammet deres søster) og det andet var ret kompliceret og opstillet. Kan jo ikke bruge disse tanker til noget nu andet end at punke mig selv. Men tror aldrig at “hvad nu hvis” helt forsvinder.
Amning er et emne som fylder så uendeligt meget. Sidder selv med en “lille” pige på 5 mdr, som jeg har fuldammet – men bestemt ikke uden udfordringer og problemer. Hun tog slet ikke nok på ifølge SP og så anbefales det straks at suppleres med MME. Her kommer frustrationerne så, når ens datter ikke vil tage flaske eller have det indenbords på anden vis. Og samtidig kom tanken, hvis jeg supplerer, producerer jeg så mindre mælk og ødelæggger chancen for at amme. Puh. Hatten af for du har booket en ammevejleder – og hvis du har lysten, troen og viljen så kan det være “projektet” lykkedes med det udfald, som du ønsker. Det må trods alt være det vigtigeste – amning eller ej!
Spændende indlæg og tænkevækkende – også selvom man hverken er gravid eller har børn! ☺️
Gad vide om evnen til at amme rent faktisk er blevet dårligere over tid? Og i så fald, gad vide om årsagen er nogle af de samme som gør at vores forplantningsevne generelt set er forværret, herunder mænds sædkvalitet. Det er jo ikke utænkeligt, at de ting der eksempelvis forværrer mænds sædkvalitet også kan påvirke kvinder, bare på en anden måde. 😊
Jeg kan godt forstå, at du lige tænker en ekstra gang, når der kommer mere eller mindre kritiske kommentarer om, hvordan det har været førhen. Min datter lå forkert og blev taget med sugekop, og jeg har fået så mange kommentarer om, at hvis det havde været for 500 år siden, var hende eller jeg død under fødslen. Det rør mig rigtig meget, når folk siger sådan noget. Heldigvis har min amning kørt på skinner.
Jeg har så haft en anden oplevelse. Har et barn, som jeg fuldammede et år. Faktisk uden problemer, andet end mine egen bekymringer som førstegangsmor, især i starten: gør jeg det “rigtigt”, får han hvad han skal osv.. Jeg skulle dog stadigvæk forholde mig til omverdenens kommetarer, såsom “du ammer virkelig meget, skal du amme så meget, ammer du nu igen” osv.. Måske vi bare alle skal blive bedre til at acceptere, der er mange måder at gøre det på og ikke een rigtig måde.
Så fint indlæg ☺️ Det er ikke korrekt, at kvinder gennem tiden har kunnet brødføde deres børn ved amning – man har brugt ammer og givet fx komælk (sidstnævnte særligt i perioder med hungersnød, hvor mødrene ikke havde nok at give af). Bare som opklaring – ingen skal føle at de ikke gør nok – og da slet ikke med udgangspunkt i en forkert opfattelse af, at alting var bedre i gamle dage (hvor børnedødeligheden fx i 1700-tallet lå på omkring 25%) ❤️
… well – nu er fortiden jo et vidt begreb. Min pointe var bare, at menneskeracen næppe var overlevet, hvis ca halvdelen af os fra naturens hånd ikke kan amme:)
Og det var også min pointe med kommentaren – det var nemlig mig, der skrev den. Og som jeg også skrev, så synes jeg at supplering og suttebrikker og alt det der er helt fantastisk. For det redder jo netop de børn, der ellers ville være gået til. Men jeg tror bare ikke, at det er halvdelen der vitterligt har brug-BRUG for det.
Jeg havde en søn med for kort tungebånd -det blev opdaget tilfældigt at min sundhedsplejerske, da han var 2mdr.. hold nu k… det kunne have sparet os for MEGET bøvl og tvivl på mig selv, hvis de havde gjort noget på barselsgangen og/eller patienthotellet! De kunne godt se at han bare hang ved brystet hele tiden og tabte sig alligevel -så jeg fik ordre på at bruge ammebrikker og derfra var det supplering med MME på flaske og mistanke om kolik, fordi han hele tiden var sulten og skreg både imens han spiste og bagefter.. så lang historie kort, jeg ville ønske at de havde tjekket for mulige “fejl/mangler” andre årsager som kunne være skyld i den problematiske amning og ikke bare trumfe amningen igennem koste hvad det ville
Men HAR vi altid kunne brødføde/brystføde vores børn? Hvad gjorde man førhen – lod andre amme? Fik mælk fra andre . komælk i helt gamle dage? Jeg har svært ved at se at det har været anderledes førhen sådan rent statistisk set – der var blot mindre oplysning og man gjorde det ikke op i tal, som vi gør nu, eller hvad skyldes det? Jeg undrer mig bare – jeg er ikke ude på at få dig til at skrive noget, der får folk helt op i det røde felt. Jeg undrer mig bare over om det ikke altid har været sådan… Og så er jeg glad for at du gider at dele om det, at du vil booke en amme-konsultation. Jeg håber du vil skrible lidt om resultatet engang i fremtiden.
Jeg kender ikke det generelle og historisk korrekte svar, men min mormor har fortalt, at alle hendes tre børn (nu helt sunde og raske voksne) fik en blanding af brød og mælk da de var mellem 1-2 mdr gamle. Brødet var så hvidt som man havde råd til, og så skulle det opløses i mælken og lunes.
Årsagen til erstatningen var, at min mormor ikke havde nok mælk. Det skyldtes, at hun ikke selv fik næring nok. De havde ikke råd til bedre mad, og ifølge min mormor var dette helt normalt. Hun har I hvert fald ikke kendt (eller arbejdet for) nogen, der ammede halvt så længe som vi gør i dag.
Babyer kan overleve ganske fint på rigtig mange ting. Vi har bare fundet ud af at modermælk er det mest optimale og har misfortolket det, så det nu opfattes som det eneste rigtige.
Rigtig interessant, Louise. Jeg har hørt lignende beretninger. Jeg tænker umiddelbart heller ikke, at det var gået hvis kun modermælken kunne bruges – så havde overlevelsen været en anden. Men jeg ved det selvfølgelig ikke.
Det kommer nok an på, hvad vi mener med ‘førhen’. Atlså – svaret vil nok afhænge af, om det er 200år eller 2000år siden 🙂 Iøvrigt meget interessant fra Louise!
Det giver mig et stik i hjertet, at du får et stik! Jeg håber, at du får et godt udbytte af rådgivningen og ellers så bare hviler i, at E altså både får mm og mme. Det mest ærgerlige vil være, hvis det er frustration, som du tænker tilbage på, når du engang tænker tilbage på din barsel. Giver det mening?
Jeg håber, du laver et opfølgningsindlæg på rådgivningen. Jeg kan huske, at jeg studsede over, da du skrev noget med, at en jordemoder fra start havde koblet dig på udmalkning (eller hvordan det nu var) Jeg tænkte i hvert fald, at du da lige skulle have en chance for selv at komme igang.
Hov, blev ikk færdig. Jeg håber ikke, at du læser kommentaren som: “hvis bare du havde gjort sådan og sådan”: Sådan er det overhovedet ikke ment!
Fint indlæg. <3 Jeg sidder med en 14 dage gammel pige, og kæmper en kamp for at få amningen til at køre, men det går bare ikke. Hun vil ikke tage mit bryst og er blevet nødt til at supplere med MME for at undgå et for stort vægttab, hvilket kun har gjort amningen endnu værre. Jeg har også fået vejledning fra en jordmoder/ammekonsulent, men lige lidt har det desværre hjulpet. Det er virkelig et slag i hovedet på mig, og har så svært ved at acceptere, at det er sådan det må være. Har genlæst kommentarerne i dit forrige indlæg mange gange for at finde lidt trøst hos nogle fellow moms (så tak for det indlæg <3). Jeg ved det er meget privat, men jeg ville elske, hvis du ville dele lidt mere om, hvordan I får hverdagen til at fungere med både flaske og bryst. Hvordan ser en almindelig dag for jer f.eks. ud? Jeg har lige nu ekstremt svært ved at overskue bare det at skulle ud af huset, 1. fordi hvordan gør man rent praktisk med flasker osv. 2. nok fordi jeg netop er bange for, hvad andre vil tænke, når jeg giver flaske til så lille et barn. (P.s. fucking sejt, at du så hurtigt allerede bevægede dig ud med Elise – jeg sidder bare herhjemme som en skræmt og lidt nedtrykt mus og kunne virkelig godt bruge lidt "inspiration" til den del.)
Hej Camilla,
Jeg har måtte droppe amning med min yngste søn her kort før jul, hvilket også betød, at jeg skulle til at tænke over måltider, når jeg bevægede mig ud..
Må jeg dele et par erfaringer med dig? I så fald kommer de her;
Jeg laver en flaske inden jeg tager afsted, så jeg har en klar – just in case.
Og så har jeg nogle små bøtter, hvor jeg måler MME af og smider i. Så har jeg nemt ved hurtigt ar gøre en flaske klar.
Hvis jeg er et sted, hvor jeg ikke kan komme til at varme flasken, har jeg altid en af der drikkeklare brikker med. Dem bruger jeg btw også om natten, så jeg slipper for at forlade soveværelset.
Min søn er dog nu over 6 måneder, så jeg slipper for hele “flasken skal skoldes osv”.
Men det er muligt at komme ud, når du er klar til det <3
Og tillykke med din lille baby! 🙂
Kære Camilla, jeg tillader mig at svare.. Jeg er flaskemor til en datter på 6mdr, jeg måtte kaste håndklædet i ringen da hun var 3 mdr, for der magtede jeg ikke flere tårer fra os begge.. Flasker i byen, du finder hurtigt ud af hvor der er en mikroovn, men start ud med at have birker med(de skal nemlig ikke varmes først). Magasin i Odense har ihvertfald mikroovn, så tænker deres andre butikker også har, ellers så har appen “min baby” en oversigt over babyvenlige steder og her plejer der at være, 9 ud af 10gange, mulighed for at varme. Hvad andre tænker, du bliver, jeg undskylder mit sprog, kold i røven med tiden. Du har gjort hvad du kunne og ha’ god samvittighed med det.
I hverdagen har vi 8 flasker, de er fyldt med koldt kogt vand. Så om eftermiddagen koger jeg vand, og til aften er det koldt nok til at komme i flasker, som lige er blevet gjort rene efter dagens brug. Da jeg gav både mm og mme, så lyttede/fornærmede jeg efter hende om hun var mere sulten og tilbød 90ml(ca.100ml når der er pulver i). Når jeg skal til babysvømning, så giver jeg 150ml 1,5min i mikroovnen lige inden vi kører, så passer den med at den er dejlig lun når vi kommer ud fra svømmeren 1,5 time efter.
Det bliver lettere, jeg lover dig. Jeg rystede og var lige ved at kaste op da jeg skulle ud på første shoppetur uden far, og ved du hvad jeg græd af glæde og lettelse, for hold kæft det gik godt! Håber mine råd kunne hjælpe bare en lille smule
Hej Rikke
Jeg læste lige din kommentar om den app, hvor man kan se babyvenlige steder. Er det den app, som koster 25 kr? For så vil jeg da købe den 🙂
Jeg sidder nemlig selv med en søn på 4 uger og har måtte opgive amningen for 2 uger siden. Så jeg skal også snart overvinde frygten for at gå ud i virkeligheden med baby, flasker, mme og hvad der nu ellers hører til 😳 jeg bor nemlig i Odense så bliver helt lettet ved tanken om at du siger magasin har en mikroovn ☺️
Og til Camilla.. tillykke med din nye titel. Jeg håber du finder ro i mme. Det er bestemt ikke en let beslutning (let løsning, som nogle siger). Jeg har grædt over det mange gange, men hold op hvor har min søn fået det bedre efter vi skiftede til mme fremfor amningen. Nu sulter han nemlig ikke og skriger efter mad som jeg ikke kan give ham.
Held og lykke fra en anden nybagt mor
Hej Mette, ja lige præcis den! 😀 Minimig inde i Lottrups Gård har også, og hun er simpelthen så skide sød! 😀
Skynd dig i byen, jeg nyder at tulle rundt og få O’ense’luft i lungerne, og shoppe ;p (er flyttet til Faaborg og savner Odense en del :/)
Jeg skal nok sende et smil til den næste der hygger i babyrummet i Magasin 😀
Tak Rikke, det giver mig lidt mod på at forsøge ☺️ jeg må hente app’en og så få taget mig sammen til at smutte ind til byen med flasker, brikker, pulver.. nå ja og baby 😆
Jeg vil bestemt også forsøge at smile tilbage, hvis jeg ikke er helt svedig, af stress over skrigende og sulten baby 😅
Endnu engang tak
Jeg vil gerne dele lidt gode råd. Jeg måtte selv opgive at amme fuldt efter 14 dage og efter 2 måneder var der ingen mælk tilbage. Først og fremmest find en flaske du er glad for. Vi var meget glade for anti-kolik flasken fra Mam. Dernæst køb nok af dem. 6 stk var ok her, men det var alt for sent at vi købte så mange. OG køb en sterilisator – det er guld værd at slippe for at skolde flasker i gryde og du slipper for at ødelægge gryder og flasker når du glemmer at du er ved at sterilisere. En lille bøtte til pulver til når du er ude er også super. Mam har en fin en med tre rum. Når vi skulle nogle steder hældte jeg bare kogt vand på flasken og så passede det meget godt med temperaturen når hun blev sulten. Jeg havde også ofte en brik af den færdigblandede mme med som back-up. Er man i mødregruppe eller andre steder med mikrobølgeovn eller en el-kedel til at koge lidt ekstra vand til at komme oveni, er det jo nemt. Man bliver hurtigt god til at blande til den rigtige temperatur. Derhjemme havde jeg altid flasker fyldt med kogt vand i køleskabet (i afmålt mængde) – så skal det bare hurtigt i mikroen og pulver i. Gider man ikke stå op kan man også lægge en flaske med kogt vand under dynen når man går i seng og have pulver i en beholder.
Hej Camilla. Jeg har oplevet noget lignende din situation (ud fra hvad jeg kan læse) og jeg var glad for at gøre følgende:
Når vi skulle ud og gerne ville have MME med (syrnet udgave (min søns mave gik helt i stå) som ikke findes på brik – hvertfald ikke dengang), så havde vi 2 mellemstore termokander med. Den ene med kogende vand, den anden med kogende – afkølet vand. Så kunne man nemlig blande ret nemt. I starten blev det alligevel ret febrilsk, men man vænnede sig til det.
Derudover var vi virkelig glade for Avent sterilisator, som kunne klare op til 6-8 flasker (store/små) i mikrobølgeovnen. GULD værd. Alternativt ville en Quooker være genial – men det havde vi ikke dengang. Sterilisatoren reddede os virkelig, for det er bare et stort arbejde dag og nat.
Desuden var det kun min mand og jeg der gav flaske. I starten måtte et par andre, men det overskred en grænse, jeg ikke vidste fandtes og derefter besluttede vi at det kun var os, der skulle gøre det. Det er måske med til at min søn også fik en stærk tilknytning til sin far – helt fra starten. Han var både glad for mig, men lige så meget hans far. Også noget, der gav mig en stor frihed, når det var nødvendigt.
Jeg håber, at uanset hvad at det hele bliver nemmere med tiden for jer. Jeg ved og husker tydeligt hvor svært det var dengang.Pøj pøj med det hele.
Hej Camilla 🙂 jeg droppede amningen ved begge mine børn inden de blev to måneder 🙂 vi kogte vand til et døgn hver aften, og havde stående i sutteflasker i køleskabet med hver 180 ml.(eller hvor meget vi ca. var oppe på pr. flaske), så de var klar til at komme i mikroovnen. Hvis vi skulle ud, havde vi en 1 ltr. termoflaske, som jeg fyldte med kogt, koldt vand og blandede det op med nykogt vand til det ca. nåede rette temperatur. Det holdt varmen fint i flere timer. Og så havde jeg en lille beholder med mme, og en ske med i en pose, så jeg kunne lave en mængde, der svarede til babys sultniveau. Og så havde vi MANGE flasker, så man aldrig skulle stresse over, om der var nogen rene. Vi puttede flaskerne i opvaskemaskinen og brugte derefter en mikroovnssterilisator. Rigtig meget held og lykke med baby 🙂
Hej Camilla, da min søn var ca 14 dage måtte jeg supplere med MME og det endte med at blive en lettelse. Jeg fik en god snak med en sød sygeplejerske om det. Hun anbefalede at jeg købte to små termokander i søstrene Grene og havde afkølet kogt vand i den ene og nykogt vand i den anden. Der gik kun få gange før jeg med præcision kunne ramme rette temperatur når jeg blandede. Mange steder kan man låne mikroovn osv. Og mange caféer kan stille en skål med kogende vand til rådighed, når man skal lune flasker. Jeg har altid fået hjælp/vand osv når jeg har fumlet med flasker, pulver, stofbleer. Jeg håber at du kommer til at møde lige så meget hjælpsomhed på din færd 😀
Meget interessant studie! Fedt, du har taget dig tid. Jeg er én af dem, der har haft ret let ved amning (jeg havde sår, men min sundshedplejerske sagde, at jeg måtte have en meget høj smertetærskel, for vi kom hurtigt over det, og så kørte det), så det er virkelig en øjenåbner for mig at se, hvor mange, der må kæmpe med mælkeproduktion, smerter osv. Og jo SÅ relevant for de nybagte at kunne slå op på!