Du læser nu
Årets sommer-litteratur?

Årets sommer-litteratur?

Vi drøner i sommerhus nu i weekenden – igen. Det skulle blive så dejligt vejr, og jeg satser på både dyp i havet og tid til at bladre lidt i en bog (… eller lytte lidt til en lydbog som på billederne her), mens farmor og farfar underholder mit afkom.

Ooog så er der jo også kun et par uger til vi tager på sommerferie, hvor jeg forhåbentlig får tid og lejlighed til selv samme aktivitet.

Men lige i år har jeg altså ikke haft hverken tid eller overskud til at gøre min sædvanlige research på litteratur-fronten, og jeg er helt idé-forladt til, hvad jeg skal give mig i kast med. I sidste uge var jeg på biblioteket og blev helt forpustet over de mange valgmuligheder, endte med at vælge en tilfældig sag fra hylden og er nu gået død på side 22 – ingen større succes altså.

Så dérfor – kunne I ikke lokkes til at dele jeres bedste bogtip? Måske vi kan inspirere hinanden – eller rettere, I kan inspirere hinanden. For jeg er, som nævnt, virkelig dårlig inspiration i år.

Jeg har ingen stærke litteratur præferencer – eller jo. Min ferielitteratur må gerne være lidt letlæst og ikke for tung. Og jeg orker ikke læse om dårligdomme, der rammer børn. Men derudover ingen præferencer.

Mon I kan lokkes til at dele jeres bedste bog-tip?

PS: Jeg var virkelig gravid, da de her billeder blev taget sidste sommer… Det er helt sjovt at tænke på nu 🙂 

 

 Kommentarer (26)
  • Jeg har selv lige læst “Jytte fra marketing er gået for i dag” FANTASTISK letlæselig bog omkring forandringsledelse og generelt mange skræmmende bekendte situationer fra almindeligt work-life 🙂 Den er lærerig OG giver smil på læben 🙂 Den er også på Mofibo, hvis det er lettere at lytte end læse med baby og ferie 🙂

  • De bedste bøger jeg har læst indenfor den seneste tid:
    Den der lever stille af Leonora Christina Skov
    Blækhat af Sissel-Jo Gazan
    Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr
    Kvinderne fra Thy af Maria Helleberg

  • “Inside Vogue” af Alexandra Schulman og “How to Murder Your Life” af Cat Marnell er to virkelige gode memoirs. “Fates amd Furies” af Lauren Groff og “The Power” af Naomi Alderman er to af de bedste bøger, jeg har læst i løbet af det sidste år.

  • Alt Det Lys Vi Ikke Ser – Anthony Droer
    The Time Travelers Wife – Audrey Wiffenegger
    Pigen Med den Blå Cykel serien – Regine Deforges

  • Alt af Linn Ullmann. Særligt ‘det dyrebare’ og ‘de urolige’ 😍
    Elena Ferrantes ‘napoliromaner’.

  • Jeg er virkelig glad for alt af Khaled Hosseini. Han skriver så fantastisk og skildrer skæbner og liv i Afghanistan meget fængende og rørende. Jeg er lige nu igen med at genlæse “Under en strålende sol” og jeg kan tage mig selv i at glæde mig til, at jeg skal i seng og læse 😀

  • De syv søstre af lucinda riley – de første fire bøger i serien er udkommet og er efter min mening perfekt ferielæsning

  • Det her kommentarfelt er helt perfekt til den kommende tid!
    Jeg siger også plus 1 på Maren Uthaugs bog “Og sådan blev det”. Hendes seneste “Hvor der er fugle” er også virkelig god.
    Sidsel-Jo Gazans seneste bog “Blækhat” er jeg halvvejs i og indtil videre er den virkelig fin.

    Jeg kan også anbefale “Call Me By Your Name” Bogforlægget til filmen der kom ud i foråret. Uanset om du har set filmen eller ej er bogen også virkelig fin.
    For noget let er” Belgravia” af Julian Fellowes (skaberen af Downton Abbay) også ganske fint tidsfordriv.

  • Her er bøger, der er letlæste og medrivende:
    Samme dag næste år (original og velskrevet kærlighedsfortællling)
    Wild (selvbiografi om vandretur for at finde sig selv)
    Den der lever stille
    Og sådan blev det (vildt velskrevet og sjov roman af Maren Uthaug)

  • Små Påsatte Brande – Celeste Ng
    Den Sidste Mrs. Parrish – Liv Constantine (pageturner!!)
    Nattergalen – Kristin Hannah (drama om to søstre i det besatte Frankrig under 2. verdenskrig)
    Midnatsrosen – Lucinda Riley (klassisk Riley – med historisk og nutidigt plan)
    Hvis du er til krimi, kan jeg varmt anbefale Lars Kjædegaards Hvid & Belling-serie.

  • Jeg har lige læst “Glasvinge” af Katrine Engberg virkelig god, og så skal jeg igang med bogen fra Emilys bogklub der hedder “Kvinden mellem os”.

  • Efter at have knoklet løs med tung faglitteratur i umindelige tider pga. speciale – og derfor ikke haft nogen udpræget lyst til fritidsløsning, er jeg netop kommet i fuld gang med hygge-læsningen igen. Jeg er liiiidt træt af “tung” litteratur ovenpå specialet, så min sommer-læsning er nok af den relativt letlæselige slags – og med ret mange krimier. 🙈 Lige i øjeblikket er jeg i gang med at læse følgende (eller har dem stående på min læseliste):
    – Katrine Engbergs seneste bog Glasvinge
    – Alt af Lars Kepler
    – Alt af Jo Nesbø
    – Annika Von Holdts krimier
    – Rejseholdets historie af Strand og Rasmussen
    – Søren Kams erindringer af Kirkebæk og Lauridsen
    – Den der lever stille af Leonora Christina Skov
    – Love letters of great men

    De fleste af dem har jeg selv som lydbog, fordi det er så dejligt nemt mens man gør rent eller går en tur. ☺️
    Derudover kunne jeg godt finde på eksempelvis at genlæse Maria Gerhardts bøger og Hella Joofs bog. ☺️

  • Kære Zoe Ukhona af Pelle Hvenegaard. Så fint skrevet og utroligt tankevækkende, uanset om man går med tanker om familieforøgelse eller ej.

  • Folkets Skønhed af Merete Pryds Helle. Det er en familiekrønike og den er virkelig velskrevet. Hun fik De Gyldne Laubær for den.
    Den der lever stille af Leonora Christina Skov. Selvbiografisk roman om Skovs forhold til sin mor og at springe ud som homo. Den findes som lydbog, hvor forfatteren selv læser op. Det giver altså lige et ekstra lag til fortællingen!
    Min mor siger af Stine Pilgaard. Handler om ulykkelig kærlighed og hvordan mennesker taler forbi hinanden. Den er hurtig læst og meget sjov!
    Jeg har ikke selv læst JoJo Moyes, men det er kærlighedshistorier og mit indtryk er at hendes bøger er let læste.
    Jeg kunne sådan set blive ved, men jeg håber nogle af forslagene kan bruges. 🙂

  • Jeg læser den mest fantastiske bog lige PT (måske falder den lidt i at du ikke orker dårligdomme, men den her bog kan så meget mere), “Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” – den handler om sovjet kvinderne der drog i krig under 2. verdenskrig. Det er en samling af beretninger og fortællinger. De fortæller om alt lige fra de første indtryk ved krigen, kærligheden til fædrelandet og hvor naive de var.
    Til kærligheden eller mangel på samme de oplevede i felten. Alle de forskellige roller, lige fra typiske soldater, sanitet og bagere.
    Det fortæller en historie man normalt aldrig hører, og mest af alt handler den om vigtigheden af alle historier og ikke kun “sejrherrens”.

    • Det er mest kombinationen af dårligdomme og børn, jeg ikke har nerver til længre – går den mon fri af det?

    • Der er ikke børn i Krigen har ikke et kvindeligt ansigt.
      Men den var hårdest for mig da en af kvinderne fortæller om hendes kærlighed til hendes mand, følger ham til fronten, kæmper side om side med ham i flere år, hvorefter han bliver skudt og hun bjerger ham hjem. Han dør kort tid efter. Til allersidst i den ene lille beretning finder man ud af at hun ventede deres fælles barn. (en lille spoiler)

      Men ingen af fortællingerne er mere end 10 sider lange, og nogle får en til at grine og blive helt varm om hjertet, hvor andre som denne, bekræfter en i hvor smuk og stærk kærlighed er, hvor ondt det kan gøre at miste, men hvordan livet kan forsætte efter også.
      Jeg synes jeg lærer så meget, både personligt og omkring tiden i Rusland, da når vi hører og lærer om anden verdenskrig typisk hører fra en europæisk synsvinkel, er det vildt interessant at forstå den sovjetiske side også

  • Jeg har lige været på ferie, hvor jeg læste andet bind i Anne B. Ragdes trilogi om en landmandsfamilie i Norge. Det er Berlinerpoplerne, Eremitkrebsene og Ligge i grønne enge. De er virkelig gode, velskrevne og sørgmodige. Og også hurtigt læst, hvilket nok nogle gange er meget godt med en lille en om fødderne.

  • Jeg vil anbefale Helle Helle. Hun skriver dejligt let og alligevel fangende. Jeg har læst de fleste af hendes romaner, så nu er jeg lidt på bar bund.
    Senest har jeg læst Pelle Hvenegaards bog, den var også virkelig god og rørende.

Kommentér

Din email-adresse vil ikke være synlig.

© 2021 acie.dk / All Rights Reserved / A GreatSimple website

Scroll til top