Mit livs første lagkage..

Som jeg nævnte i weekenden, så endte jeg med at være helt barnagtigt stolt af den lagkage jeg præsterede til Elises fødselsdag. Selvom jeg elsker at bage og har bagt en del, så har jeg aldrig nogensinde prøvet at lave en lagkage før – og slet ikke sådan én med smørcreme og opsmøring og hvad ved jeg.

Men men – én gang skal jo være den første og bevæbnet med Annemette Voss’ “Lagkagebogen” besluttede jeg, at min datters første fødselsdag, måtte være en glimrende anledning til at forsøge sig med en lagkage. Valget faldt hurtigt på den sag, der i Annemettes bog hedder “Tricolore”, og som var fin og lyserød og med smage af chokolade og hindbær. Mhmm… Og så gik jeg ellers igang!

Selv snittet blev hæderligt, synes jeg – ikke perfekt, men det skulle da også være for vildt, når det sådan var den allerførste lagkage man kastede sig ud i. Bundende er klassiske vaniliebunde med hhv chokolade og lidt frugtfarve. Mellem lagene er der hindbærsyltetøj (jeg valgte faktisk en variant med hindbær og rabarber) og nutella. Er man ambitiøs kan man jo lave en chokoladeganache istedet, men jeg tænkte, at der ikke var nogen grund til at friste skæbnen.

Opsmøringen blev også til den lidt rustikke side, men ikke mere end at jeg stadig er ganske stolt – roserne på toppen var faktisk den letteste del af dem, og jeg havde nok gjort mig selv en bjørnetjeneste ved at lave 1.5 portion dej, men kun enkelt portion smørcreme – jeg havde simpelthen ikke nok smørcreme til at lave roser ned af siderne også og måtte istedet forsøge mig med en lidt skarpere opsmøring. Svært!

Til toppen lavede jeg en lille guirlande af to træspyd, lidt snor og noget karton, som jeg satte fast med washi-tape – lysene havde jeg fundet i Søstrene Grene. Og selvom det var min første lagkage, så var det langt fra den sidste – nu har jeg fået helt blod på tanden og overvejer endda om den næste skal være med overtræk af fondant.. Men det er måske at blive en kende overmodig 😉