Jeg har brugt det meste af juleferien, på at lave små noter på min telefon. Noter om idéer til indlæg, jeg gerne vil skrive. Nogle af idéerne er meget rå, og skal lige ligge og marinere lidt mere i tænketanken, mens andre har arbejdstitler som “It didn’t happen, if it’s not on SoMe”, “10 ting jeg ikke er syndeligt stolt af” og “Selviscenesættelse og forbrug”.
Men men – hér på årets første arbejdsdag, kan jeg mærke, at jeg lige skal starte blidt ud. Tage hul på bylden. Som om jeg er ramt af præstationsangst. Utroligt, efter mere end 10 år på pinden, men det kan man altså godt. Og dermed altså en lidt forsigtig start i form af denne januar-liste – hér er 10 ting jeg gerne vil/skal bruge min januar på.
- Jeg har sagt det før (og fejlet før), men nu skal det altså være – jeg vil gerne i svømmehallen og begynde at svømme, ihvertfald én gang om ugen.
- Jeg skal en tur på Søllerød Kro og spise goood mad..
- Jeg skal filme et sjovt projekt med IKEA..
- Jeg skal til nytårskur hos damerne fra Elle..
- Jeg skal holde en hyggelig damemiddag med god mad og, ditto, vine..
- Jeg skal til tandlægen, fordi jeg går og leger med tanken om at få rettet tænder (probably tmi, men jeg har virkelig smalt tandsæt og det spæææænder mere og mere) – kender simpelthen så mange, der har fået det gjort med imponerende resultat.
- Jeg skal kickstarte et ambassadørskab, der kommer til at løbe i hele 2019 – og som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om.
- Jeg skal leve i strikkjoler og ankelstøvler.. #januaruniform
- Jeg skal til lanceringen af noget hende her er involveret i..
- Jeg skal have ny seng – den er bestilt for noget tid siden og bliver endelig leveret. Shit, hvor vi glæder os. I samme ombæring skal vores nuværende seng, flyttes ned i kælderen, som led i indretningen af et gæsteværelse.
Det lyder som en skøn liste!
Jeg fik selv rettet tænder, da jeg var lidt yngre. Det er den bedste beslutning i mit liv. Jeg er glad for det hver dag 🙂
Jeg havde faktisk også togskinner i 3 måneder, da jeg var 15, men det var udelukkende kosmetisk (og det er så det der hævner sig nu). Anyways – det må jeg vende tilbage til <3
Som det ser ud nu, skal jeg vist bare amme min nyfødte søn😂 Han er meget sulten. Ellers kysse min kæreste, få lavet drengens uro færdig og til mødregruppe for første gang. Det må være
realistiske mål med en baby, ikk’?
Årh – total baby-bobble. Lykke <3
For en håndfuld år siden tog jeg mig sammen og kom til voksen-bøjle-tandlægen. Lige inden start på uni, av for dårlig timing. Man kan spendere lidt ekstra og betale sig fra enten Invisalign skinner, eller som jeg gjorde de ret fantastiske indvendige togskinner. Stadig smertefuldt – ja for katten! Men virkelig en pæn løsning, og et resultat der bare er til glæde hver dag hele livet 🙏🏻
Godt nytår! Tænkte på om du vil skrive lidt om jeres valg af seng og hvilke tanker I har gjort jer?
Det kan du tro – det kommer i et separat indlæg og er skrevet på listen. Jeg venter lige til den er kommet aht billeder og den slags 🙂
Jeg er spændt på dit tandlæge besøg – er det noget du vil følge op på herinde? Jeg har netop været til konsultation her i december og fået beskeden om at to år med togskinner er den eneste vej frem. Jeg er 26 og ved at starte karriere hvorfor jeg synes det er grænseoverskridende og derfor også en svær beslutning. Jeg følger imidlertid insta-tagget #adultbraces og ser at man sagtens kan være fin med bøjle. Så måske..
Godt nytår <3
Ja, det tænker jeg – lidt afhængig af, hvad beskeden er fra tandlægen <3
Godt nytår!
Jeg skal også holde damemiddag. Resten tager jeg, som det kommer 🙂
Godt nytår. Glæder mig til at følge med i 2019. I januar skal jeg nyde den sidste tid som to inden vores lille dreng kommer til verden med termin i februar. Forhåbentlig bliver januar også måneden hvor jeg får styr på alle tingene til babyen, føler mig kilometervis bagud, så i juledagene bestilte vi intet mindre end 10 pakker med alt muligt baby-relateret 😂 lad os håbe det hjælper på følelsen af materiel klarhed til babyankomst!
Årh – tillykke til jer. Den dejligste tid venter forude <3