Derfor købte vi hus og dovne sommeraftner i haven..

Rosendahl annonce

I disse uger, hvor vi er lidt handicappede på køkkenfronten pga projekt ‘ny bordplade’, så har vi brugt grillen ekstra meget, og glæden var derfor stor, da vi i søndags tilmed kunne spise udendørs.

Efter Elise er blevet en rigtig tumling og iøvrigt har vist sig at være et ægte udebarn (which makes no sense, når man kigger på hendes forældre!?), så har det med have og, dertilhørende hus, vist sig at give endnu mere mening end før.

Jeg vidste det jo godt. Og fik allerede en forsmag sidste sommer. Men det er som om man lynhurtigt glemmer, hvordan det føles, pludselig at få 1000 ekstra kvadratmeter at ‘bo i’, når sommeren banker på, og man kan åbne dørene ud til haven.

[Min allerstørste stolthed i haven er, by far, mine k æ m p e pæon-buske. Wauw venner! Og så et fast grill-sæt herhjemme – friske majs og Rosendahls marinadeglas og dressingshaker]

Selv finder jeg stor glæde ved havearbejdet. Kan godt lide at nusse. Og kan endnu bedre lide at få lov til at lege med maskiner med kræfter i. Vi har arvet en masse haveredskaber fra Skjortens bedsteforældre, der solgte familiegården først på året, og i blandt disse er altså alskens redskaber, jeg ikke anede fandtes. Forleden gik nogle skvalderkål en tur med en kanttrimmer, så de ikke kvæler mine rabarber og lad os sige det sådan, at de ikke var i tvivl om, hvem der bestemte, da først jeg gik igang 😉

[Kom mor!]

Vi har sat hegn op i haven, så Elise ikke kan stikke af, så vi er ikke så bekymrede for hele tiden at have ‘øjne’ på hende. Hun kan nærmest ikke komme til skade (eller jo – det kan de jo alle steder, hvis de virkelig vil), men det er rart for både hende og hendes forældre, at hun kan få lov til at løbe rundt i fred og udforske. Klatre op af trappen, rutsche ned på den nye rutschebane, gå på opdagelse i legehuset, drøne rundt på løbecyklen og vande hele haven med hendes små vandkander.

Alt imens hendes forældre kan sidde og nyde et koldt glas (alkofri) vin. Eller gøre det sidste af maden klar. Ulvetimen kan ligesom noget andet, når man lukker dem ud i haven, de små. Så det gør vi. Så meget vi overhovedet kan.

Og i weekenden blev det altså til én af de nemme. Én af dem man hiver op af baglommen fryseren, når det har været helligdage, lang weekend og ingen rigtigt gider stå i køkkenet i flere timer. Hottere på grillen. Og majs. Og lidt gnavegrønt.

Vi har ikke særligt ‘haveservice’, som vi bruger i haven, men bruger vores Rosendahl Grand Cru til både inde og ude – og altså til hverdag, som her, og til fest, som jeg har vist jer ved tidligere lejligheder her og her. Jeg har sagt det i anden sammenhæng også, men det er altså et fast princip, at vores hjem skal være levende – at vores ting skal bruges. Der skal være plads til havregrød i veloursofaen og til ‘rigtig’ porcelæn i haven. Jeg gider ikke gå og være øm om vores ting – det er livet for kort til, og vi er en børnefamilie. Her skal grines, leves, læres og spildes. Og smadres et glas nu og da. It happens.

Og iøvrigt en sjov anekdote – Grand Cru-bakken i eg, som I kan se her foroven, er én Skjorten har bragt ind i vores ægteskab. Jeg tror den er 10 år gammel. Mindst. Så jeg ved faktisk ikke om den stadig fåes, men vi har altså stor glæde af den endnu. Jeg spurgte ham forleden, hvad historien egentlig var med den bakke og burde have forudset svaret: “.. øh.. det ved jeg ikke… jeg tror det er én jeg har stjålet fra min mor. Haps. Den ku’ jeg godt bruge”. Mon min søn også kommer til at rage til sig af mine sager en dag!?

Derudover et par andre favoritter, som imidlertid ikke har helt ligeså lang historie bag sig. Vinkøleren og den lille isspand – praktiske og pæne. Og marinade- og dressingsættet, som bliver hevet frem hver sommer – shakeren er genial, fordi evt leftovers kan ryge direkte tilbage på køl i den lille bandit. Og marinadekrabatten ditto, fordi den har indbygget holder til penslen, som man ellers altid ender med at stå og fedte med.

[Små pølsefingre!]